Lukas 23:8
Men der Herodes saae Jesum, blev han meget glad; thi han havde længe siden gjerne villet see ham, fordi han havde hørt meget om ham, og haabede at skulle see et Tegn af ham.
Men der Herodes saae Jesum, blev han meget glad; thi han havde længe siden gjerne villet see ham, fordi han havde hørt meget om ham, og haabede at skulle see et Tegn af ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Men der Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om det Menneske var en Galilæer.
7Og der han fik at vide, at han hørte under Herodis Herredømme, sendte han ham til Herodes, som og selv var i Jerusalem i de samme Dage.
9Men han spurgte ham med mange Ord; men han svarede ham Intet.
19Men Herodias efterstræbte ham og vilde slaaet ham ihjel, og kunde ikke.
20Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt ham i Agt, og naar han havde hørt ham, gjorde han meget deraf og hørte ham gjerne.
21Og da der kom en beleilig Dag, der Herodes gjorde sine Store og de øverste Høvedsmænd og de Ypperste i Galilæa et Gjæstebud paa sin Fødselsdag,
22og Herodias Datter kom ind, og dandsede og behagede Herodes og dem, som sadde med tilbords, sagde Kongen til Pigen: Bed mig om, hvad du vil, saa vil jeg give dig det.
7Men Herodes, den Fjerdingsfyrste, hørte alt det, som han gjorde; og han var i Uvished, fordi der sagdes af Nogle, at Johannes var opvakt fra de Døde;
8men af Nogle, at Elias var aabenbaret; men af Andre, at en Prophet, en af de gamle, var opstanden.
9Og Herodes sagde: Johannes haver jeg ladet halshugge; men hvo er denne, om hvilken jeg hører Saadant? Og han søgte at (faae) ham at see.
1Paa den samme Tid hørte Herodes, den Fjerdingsfyrste, Rygtet om Jesus.
2Og han sagde til sine Tjenere: Denne er Johannes den Døber; han er opreist fra de Døde, derfor tee sig og de kraftige Gjerninger i ham.
1Men der Jesus var født i Bethlehem i Judæa, udi Kong Herodis Dage, see, da kom Vise fra Østen til Jerusalem og sagde:
2Hvor er den Jødernes Konge, som (nu) er født? thi vi have seet hans Stjerne i Østen, og ere komne for at tilbede ham.
3Men der Kong Herodes det hørte, blev han forfærdet, og al Jerusalem med ham.
5Og han havde gjerne slaaet ham ihjel, men frygtede for Folket, thi de holdt ham for en Prophet.
6Men da Herodes holdt sin Fødselsdag, dandsede Herodias Datter for dem, og hun behagede Herodes.
7Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad hun begjærede.
7Da kaldte Herodes de Vise hemmelig og udspurgte af dem nøie Tiden, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne.
8Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: Gaaer hen og udspørger nøie om Barnet; men naar I have fundet det, da forkynder mig det, at jeg og kan komme og tilbede det.
19Men der Herodes lod ham søge og fandt ham ikke, forhørte han Vogterne og befoel, at de skulde bortføres (for at straffes); og han drog ned fra Judæa til Cæsarea og opholdt sig der.
20Men Herodes havde isinde at føre Krig mod de Tyrer og Sidonier; men de kom samdrægtigen til ham og fik Blastus, som var Kongens Kammertjener, paa sin Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Levnetsmidler fra Kongens.
21Men paa en bestemt Dag iførte Herodes sig et kongeligt Klædebon, og satte sig paa Thronen og holdt en Tale til dem.
14Og Kong Herodes hørte det, — thi (Jesu) Navn var blevet bekjendt — og han sagde: Johannes den Døber er opreist fra de Døde, og derfor tee sig de kraftige Gjerninger i ham.
11Men der Herodes med sine Krigsfolk havde forhaanet og bespottet ham, kastede han et hvidt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igjen.
12Paa den Dag bleve Pilatus og Herodes Venner med hinanden; thi de vare for hinandens Fjender.
10Men der de saae Stjernen, bleve de ganske meget glade.
35Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme tilstede. Og han bød ham at forvares i Herodis Palads.
40Men det begav sig, der Jesus kom tilbage, tog Folket imod ham; thi de forventede ham alle.
15Men ikke heller Herodes; thi jeg sendte eder til ham, og see, der er Intet gjort af ham, som han er skyldig at døe for.
16Men der Herodes hørte det, sagde han: Den Johannes, som jeg haver ladet halshugge, ham er det; han er opreist fra de Døde.
1Men ved den samme Tid lagde Kong Herodes Haand paa Nogle af Menigheden for at mishandle dem.
19Men der den Fjerdingsfyrste Herodes blev irettesat af ham for Herodias, sin Broders Philippi Hustrues, Skyld, og for alt det Onde, som Herodes gjorde,
11Men de holdt sig til ham, fordi han havde en lang Tid forvildet dem med Trolddomskunster.
34Og see, den ganske Stad gik ud at møde Jesum; og der de saae ham, bade de ham, at han vilde vige fra deres Egne.
23Men der han var i Jerusalem om Paasken paa Høitiden, troede Mange paa hans Navn, der de saae hans Tegn, som han gjorde.
3Og der han saae, at det behagede Jøderne, blev han ved, og lod ogsaa Petrus gribe; — men det var de usyrede Brøds Dage. —
11Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.
24Thi jeg siger eder, at mange Propheter og Konger vilde seet det, I see, og have det ikke seet, og hørt det, I høre, og have det ikke hørt.
56Abraham, eders Fader, frydede sig, at han skulde see min Dag; og han saae den og glædede sig.
45Der han da kom til Galilæa, annammede de Galilæer ham, som havde seet alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Høitiden; thi de vare og komne til Høitiden.
5Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
27Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk,
18Thi han vidste, at de havde af Avind overantvordet ham.
16Der Herodes da saae, at han var skuffet af de Vise, blev han saare vred, og sendte hen og lod ihjelslaae alle Drengebørn, som vare i Bethlehem og i alle dens Egne, fra to Aar og derunder, efter den Tid, som han havde nøie udspurgt af de Vise.
31Paa den samme Dag kom nogle Pharisæer og sagde til ham: Gak ud og drag herfra; thi Herodes vil slaae dig ihjel.
15Og strax, der alt Folket saae ham, betoges de af Frygt, og de løb til og hilsede ham.
2Og meget Folk fulgte ham, fordi de saae hans Tegn, som han gjorde paa de Syge.
22Men der han hørte, at Archelaus regjerede i Judæa, i sin Faders Herodis Sted, frygtede han for at komme derhen; men han blev advaret af Gud i en Drøm, og veg hen til Galilæas Egne.
14Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.