Matteus 11:21
Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi havde de kraftige Gjerninger været gjorte i Tyrus og Sidon, som ere gjorte i eder, da havde de længesiden omvendt sig i Sæk og Aske.
Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi havde de kraftige Gjerninger været gjorte i Tyrus og Sidon, som ere gjorte i eder, da havde de længesiden omvendt sig i Sæk og Aske.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Men hvor I komme ind i en Stad, og de ikke annamme eder, da gaaer ud paa dens Gader og siger:
11Vi afstryge for eder endog det Støv, som hængte ved os af eders Stad; dog skulle I dette vide, at Guds Rige haver været nær hos eder.
12Men jeg siger eder: Det skal gaae Sodoma taaleligere paa hiin Dag end den Stad.
13Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi vare de kraftige Gjerninger gjorte i Tyrus og Sidon, som ere gjorte hos eder, havde de længe siden siddet i Sæk og Aske og omvendt sig.
14Dog skal det gaae Tyrus og Sidon taaleligere i Dommen end eder.
15Og du Capernaum, som er ophøiet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Helvede.
22Dog, jeg siger eder: Det skal gaae Tyrus og Sidon taaleligere paa Dommens Dag end eder.
23Og du, Capernaum, som er ophøiet indtil Himmelen! du skal stødes ned indtil Helvede; thi dersom de kraftige Gjerninger havde været gjorte i Sodoma, som ere gjorte i dig, skulde det blevet (staaende) indtil denne Dag.
24Dog, jeg siger eder: Det skal gaae Sodomæ Land taaleligere paa Dommens Dag end dig.
20Da begyndte han at skamme de Stæder ud, i hvilke hans fleste kraftige Gjerninger vare gjorte, fordi de havde ikke omvendt sig.
14Og dersom Nogen ikke vil annamme eder og ei høre eders Taler, gaaer ud af det Huus eller den Stad og afryster Støvet af eders Fødder.
15Sandelig siger jeg eder: Det skal gaae de Sodomiters og Gomorriters Land taaleligere paa Dommens Dag end den Stad.
30Og de skulle lade deres Røst høre over dig og raabe bitterligen, og de skulle opkaste Støv paa deres Hoveder, de skulle velte sig i Asken.
31Og de skulle gjøre sig heel skaldede over dig, og ombinde Sække, og græde over dig med en beskeligen (bedrøvet) Sjæl, med en bitter Hylen.
32Og de skulle optage et Klagemaal over dig i deres Klage, og beklage dig, (sigende:) Hvo haver været som Tyrus, som den, der er udryddet midt paa Havet?
31Hvilken af de To gjorde Faderens Villie? De sagde til ham: Den første. Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skjøger gaae før eder i Guds Rige.
32Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham ikke, men Toldere og Skjøger troede ham; men enddog I det saae, angrede det eder alligevel ikke derefter, saa at I kunde have troet ham.
11Og dersom Nogle ikke annamme eder og ei høre eder, da, naar I gaae ud fra dem, afryster Støvet, som er under eders Fødder, dem til et Vidnesbyrd. Sandelig siger jeg eder: Det skal gaae Sodoma og Gomorra taaleligere paa Dommens Dag end den Stad.
12Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
9Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
42Dersom du dog vidste, endog paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! men nu er det skjult for dine Øine.
3Nei, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle ligesaa omkomme.
12at de seende skulle see og ikke vide, og hørende høre og ikke forstaae, saa at de ikke skulle omvende sig, og Synderne maatte forlades dem.
42Men vee eder, I Pharisæer! at I give Tiende af Mynte og Ruder og allehaande Madurter, og gaae Ret og Guds Kjærlighed forbi; disse Ting burde man at gjøre, og ikke forsømme de andre.
43Vee eder, I Pharisæer! at I gjerne ville sidde paa det fornemste Stolestade i Synagogerne og være hilsede paa Torvene.
24Men vee eder, I Rige! thi I have eders Trøst borte.
25Vee eder, I, som ere mætte! thi I skulle hungre. Vee eder, I, som nu lee! thi I skulle sørge og græde.
17Vi Pibede for eder, og I vilde ikke dandse; vi sang klageligen for eder, og I vilde ikke græde.
5Nei, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle ligesaa omkomme.
7Men dersom I havde kjendt, hvad det er: "Jeg haver Behag i Miskundhed og ikke i Offer", da havde I ikke fordømt de Uskyldige.
31Thi gjøre de dette med det grønne Træ, hvad vil da skee med det tørre?
23Og det skede efter al din Ondskab, — vee, vee dig! siger den Herre Herre —
7Og det skal skee, at Alle, som see dig, skulle flye bort fra dig og sige: Ninive er forstyrret, hvo vil have Medynk med den? hvorfra skal jeg opsøge dig Trøstere?
21Og Jesus gik bort derfra og drog hen til Tyri og Sidons Egne.
32De ere de smaae Børn lige, som sidde paa Torvet, og raabe til hverandre og sige: Vi pebe for eder, og I vilde ikke dandse, vi sang klageligen for eder, og I vilde ikke græde.
5Og dersom Nogle ikke ville annamme eder, da gaaer ud af den Stad og afryster endog Støvet af eders Fødder til et Vidnesbyrd over dem.
22Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Gud, om maaskee dit Hjertes Tanker maatte forlades dig.
22Og naar du vil sige i dit Hjerte: Hvorfor vederfares mig disse Ting? — For din Misgjernings Mangfoldigheds Skyld ere dine Sømme opslagne, dine Hæle er gjorte bare (med Vold).
28Der skal være Graad og Tænders Gnidsel, naar I faae at see Abraham og Isak og Jakob og alle Propheter i Guds Rige, men eder at være udstødte udenfor.
19Og de kastede Støv paa deres Hoveder, og raabte, grædende og sørgende, og sagde: Vee! vee! den store Stad, i hvilken Alle, som havde Skibe paa Havet, berigedes af dens Pragt; thi i een Time er den gaaet tilgrunde!
41Jesus sagde til dem: Vare I blinde, da havde I ikke Synd, men nu sige I: Vi see; derfor bliver eders Synd.
47Vee eder! at I bygge Propheternes Gravsteder, men eders Fædre sloge dem ihjel.
8Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter,
2Det er ham nyttigere, om en Møllesteen hænges om hans Hals, og han bliver kastet i Havet, end at han skal forarge een af disse Smaae.
15Thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Ørene, og tillukke deres Øine, at de ikke skulle komme til at see med Øinene, og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.
1En Byrde over Tyrus: Hyler, I Tharsis-Skibe! thi den er ødelagt, (saa der er) ikke et Huus, (og) Ingen kommer derind; fra Kithims Land aabenbares dette for dem.
32De Mænd af Ninive skulle opstaae for Dommen mod denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonæ Prædiken, og see, her er mere end Jonas.
13Vee dem! thi de vanke hid og did fra mig; Ødelæggelse (skal vederfares) dem, thi de have gjort Overtrædelse imod mig; og jeg, jeg vilde forløse dem, men de, de talede idel Løgn imod mig.
9Nu glæder jeg mig, ikke derover, at I bleve bedrøvede, men over at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Gud, saa at I ikke i nogen Maade have lidt Skade af os.
24Havde jeg ikke gjort de Gjerninger iblandt dem, som ingen Anden haver gjort, da havde de ikke Synd; men nu have de seet dem og dog hadet baade mig og min Fader.