Matteus 12:20
Han skal ikke sønderbryde det knusede Rør og ei udslukke den rygende Tande, indtil han faaer udført Retten til Seier.
Han skal ikke sønderbryde det knusede Rør og ei udslukke den rygende Tande, indtil han faaer udført Retten til Seier.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1See, min Tjener, hvilken jeg opholder, min Udvalgte, (til hvilken) min Sjæl haver Behagelighed; jeg haver givet min Aand over ham, han skal udføre Ret for Hedningerne.
2Han skal ikke raabe og ei opløfte (Røsten), og ikke lade høre sin Røst paa Gaden.
3Han skal ikke sønderbryde et knuset Rør, og ikke udslukke den rygende Hør; han skal udføre Ret efter Sandhed.
4Han skal ikke vansmægte, ei heller blive afmattet, indtil han faaer skikket Ret paa Jorden, og Øer skulle vente paa hans Lov.
17paa det at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger:
18See, min Tjener, som jeg haver udvalgt, min Elskelige, til hvilken min Sjæl haver Velbehag; jeg vil give ham min Aand, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
19Han skal ikke trætte og ei raabe, og der skal ikke Nogen høre hans Røst paa Gaderne.
21Og Hedningerne skulle haabe paa hans Navn.
3Og hans Lugten (skal være) i Herrens Frygt, og han skal ikke dømme efter det, hans Øine see, ei heller straffe efter det, hans Øren høre.
4Men han skal dømme de Ringe med Retfærdighed, og straffe de Sagtmodige i Landet med Oprigtighed, og han skal slaae Jorden med sin Munds Riis, og dræbe den Ugudelige med sine Læbers Aand.
5Og Retfærdighed skal være hans Lænders Bælte, ogsaa skal Trofasthed være hans Hofters Bælte.
14Ja, han skal sønderbryde den, som (naar) man sønderbryder (og) sønderslaaer en Pottemagers Leerflaske, han skal ikke spare, og der skal ikke findes i det Sønderslagne deraf et Skaar at tage Ild med af Arnestedet eller at øse Vand med af en Grav.
28Brødkorn skal stødes smaat, dog skal man ikke stedse tærske det, og man skal (ei haardeligen) knuge det med sit Vognhjul, ei heller støde det smaat med sine Ryttere.
4Og han skal dømme iblandt Hedningerne og straffe mange Folk, og de skulle sammenslaae deres Sværd til Hakker, og deres Spyd til Segle; et Folk skal ikke opløfte Sværd mod et andet, og de skulle ikke ydermere lære (at føre) Krig.
31Og den Stærke skal blive til Blaar, og hans Gjerning til en Gnist, og de skulle begge brænde tillige, og der skal Ingen være, som udslukker.
20Den Retfærdige (vederfares) mange onde Ting, men Herren skal frie ham af dem allesammen.
12Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.
4Han skal skaffe de Elendige blandt Folket Ret, han skal frelse den Fattiges Børn og sønderstøde Voldsmanden.
1Og der skal opgaae et Riis af Isai Stub, og en Qvist af hans Rødder skal bære Frugt.
3Og han skal dømme iblandt mange Folk, og straffe stærke Hedninger indtil langt fraliggende (Stæder), og de skulle sammenslaae deres Sværd til Hakker, og deres Spyd til Segle; et Folk skal ikke opløfte Sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere lære (at føre) Krig.
17Hans Kastestovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.
11Han skal føde som en Hyrde sin Hjord, samle Lam i sin Arm og bære dem i sit Skjød, han skal lede de (Faar), som ere med Lam.
30Han skal ikke bortvige fra Mørket, en Lue skal tørre hans (unge) Qvist, og han skal bortvige ved hans Munds Aand.
11Naar dens Grene tørres, da skulle de sønderbrydes, Qvinder skulle komme og gjøre Ild dermed; thi det er ikke et forstandigt Folk, derfor skal han, som gjorde det, ikke forbarme sig over det, og den, som haver dannet det, skal ikke være det naadig.
28Og hans Aand er som en Bæk, der løber over, som rækker indtil Halsen, at sigte Hedningerne i Forfængeligheds Sold, og (som) et Bidsel, der fører vild, i Folkenes Kjæfter.
1For Zions Skyld vil jeg ikke tie, og for Jerusalems Skyld vil jeg ikke være stille, indtil dens Retfærdighed udgaaer som et Skin, og dens Salighed brænder som et Blus.
4Thi hans Byrdes Aag og hans Skuldres Riis, (ja) hans Drivers Kjep haver du sønderbrudt, som paa Midians Dag,
5da den ganske Strid, deres, som strede, (skede) med Bulder, og Klæderne bleve sølede i Blod og bleve opbrændte som det, der fortæres med Ild.
2Thi han opfoer som en Qvist for hans Ansigt, og som en Rod af tør Jord, han haver ingen Skikkelse eller Herlighed, og vi saae ham, men der var ikke Anseelse, at vi kunde have Lyst til ham.
17Og Israels Lys skal være en Ild, og hans Hellige skulle være en Lue, og den skal brænde og fortære hans Riis og hans Torne paa een Dag.
18Og hans Skovs og hans (frugtbare) Marks Herlighed skal han fortære fra Sjæl og indtil Kjød, og han skal være som en Fanedrager, der vansmægter.
6Jeg vil være Israel som en Dug, han skal blomstre som en Lilie, og udslaae sine Rødder som Libanon.
4Og han skal være Fred; naar Assur (end) kommer i vort Land, og naar han træder paa vore Paladser, da ville vi opreise imod ham syv Hyrder og otte af de ypperste Mennesker.
12Saa sagde Herren: Om de ere end lykkelige, og ere vist mange, skulle de dog vist afskjæres, og han skal drage igjennem; jeg haver vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.
9Han skal gjøre, at de Sagtmodige fremgaae i (hans) Ret, og lære de Sagtmodige sin Vei.
10Og paa den samme Dag skal der være en Isai Rod, som staaer til Banner for Folkene; efter ham skulle Hedningerne spørge, og hans Rolighed skal være herlig.
5Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.
8Du trættede imod ham med Maade, da du bortkastede ham, (da) han borttog (ham) ved sit det haarde Veir den Dag, det var Østenvind.
1Men det (Land), som blev trængt, skal ikke blive (aldeles) formørket; ligesom han i det Første gjorde Sebulons Land og Naphthali Land foragteligt, saa gjorde han det herligt paa det Sidste, (og det) paa Veien imod Havet, paa hiin Side Jordanen, i Hedningernes Galilæa.
18Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg.
13See, min Tjener skal handle klogeligen, han skal ophøies og opløftes og være meget høi.
15Saa skal han bestænke mange Hedninger, Konger skulle tillukke deres Mund for ham; thi de, som det ikke var fortalt, de have seet det, og de, som ikke have hørt det, de have forstaaet det.
14See, de vare som Halm, en Ild haver opbrændt dem, de kunde ikke redde deres Liv fra Luens Magt; der skal ikke være en Glød at varme sig ved, (eller) en Ild at sidde for den.
32Før hans Dag (kommer), skal den opfyldes, og hans Green skal ikke grønnes.
9Lad ham gaae som en Snegl, der smelter, som en Qvindes utidige Foster, som de, der ikke have seet Solen.
6I de tilkommende (Dage) skal Jakob faae Rødder, Israel skal blomstre og faae Knopper, og de skulle fylde Jorderige med Grøde.
25Vil du forfærde et rystet Blad og forfølge et tørt Straa?
12(Du) Davids Huus! saa sagde Herren: Dømmer (efter) Ret om Morgenen, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand, paa det min Grumhed ikke skal maaskee udfare som en Ild og brænde, og Ingen skal kunne udslukke den, for eders Idrætters Ondskabs Skyld.
1Den Herres Herres Aand er over mig, derfor haver Herren salvet mig til at kundgjøre et (godt Budskab) for de Sagtmodige, han sendte mig til at forbinde dem, som have et sønderbrudt Hjerte, til at udraabe for de Fangne Frihed, og for de Bundne (Fængslets) Opladelse,
42Og de skulle kaste dem i Ildovnen, der skal være Graad og Tænders Gnidsel.