Matteus 18:7

Original Norsk Bibel 1866

Vee Verden for Forargelser! thi det er nødvendigt, at Forargelser skulle komme; dog vee det Menneske, ved hvilket Forargelsen kommer!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Luk 17:1 : 1 Men han sagde til Disciplene: Det er umuligt, at Forargelser ei skulde komme; men vee den, ved hvilken de komme.
  • 1 Kor 11:19 : 19 Thi der maa og være Partier iblandt eder, at de Retskafne iblandt eder kunne blive aabenbare.
  • Matt 26:24 : 24 Menneskens Søn gaaer vel hen, ligesom der er skrevet om ham; men vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, at han ikke havde været født.
  • Mark 13:7 : 7 Men naar I høre om Krig og Krigsrygte, da forskrækkes ikke; thi det maa skee, men Enden er ikke endda.
  • Joh 17:12 : 12 Da jeg var hos dem i Verden, bevarede jeg dem i dit Navn; dem, som du haver givet mig, vogtede jeg, og Ingen blev fortabt af dem, uden det Fortabelsens Barn, paa det at Skriften skulde fuldkommes.
  • Apg 1:16 : 16 I Mænd, Brødre! det burde de Skriftens Ord at fuldkommes, hvilke den Hellig-Aand havde forud talet ved Davids Mund om Judas, som blev deres Veileder, der grebe Jesum.
  • Apg 1:18-20 : 18 Denne altsaa forhvervede en Ager ved Uretfærdigheds Løn; og der han styrtede ned, brast han itu, og alle hans Indvolde udvæltede. 19 Og det er bleven vitterligt for alle dem, som boe i Jerusalem, saa at den Ager kaldes paa deres eget Maal Hakeldama, det er Blodager. 20 Thi der er skrevet i Psalmernes Bog: Hans Bolig blive øde, og Ingen være, som boer derudi, og en Anden annamme hans Embede!
  • Rom 2:23-24 : 23 Du, som roser dig af Loven, vanærer du Gud ved Lovens Overtrædelse? 24 Thi for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne, som skrevet er.
  • 1 Mos 13:7 : 7 Og der var Trætte imellem Abrams Fæhyrder og imellem Loths Fæhyrder; og der boede da Cananiter og Pheresiter, i Landet.
  • 1 Sam 2:17 : 17 Og de unge Mænds Synd var saare stor for Herrens Ansigt; thi Mændene foragtede Herrens Madoffer.
  • 1 Sam 2:22-25 : 22 Og Eli var saare gammel; og han hørte alt det, hans Sønner gjorde mod al Israel, og at de laae hos de Qvinder, som kom i Hobetal for Forsamlingens Pauluns Dør. 23 Og han sagde til dem: Hvorfor gjøre I disse Ting? thi jeg hører disse eders onde Handeler af alt dette Folk. 24 Ikke saa, mine Sønner! thi det er ikke et godt Rygte, som jeg hører; I komme Herrens Folk til at overtræde. 25 Dersom en Mand synder mod en (anden) Mand, da kunne Dommerne dømme ham, men dersom Nogen synder mod Herren, hvo skal bede for ham? men de hørte ikke deres Faders Røst; thi Herren havde Villie til at slaae dem ihjel.
  • 2 Sam 12:14 : 14 Dog, efterdi du haver kommet Herrens Fjender til at bespotte ved denne Gjerning, skal ogsaa den Søn, som dig er født, visseligen døe.
  • Matt 13:41-42 : 41 Menneskens Søn skal udsende sine Engle, og de skulle sanke af hans Rige alle Forargelser og dem, som gjøre Uret. 42 Og de skulle kaste dem i Ildovnen, der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
  • Matt 23:13-28 : 13 Men vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaae ikke derind, og dem, som ville gaae ind, tillade I ikke at gaae ind. 14 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I opæde Enkers Huse og for et Syns Skyld bede længe; derfor skulle I faae des større Straf. 15 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I drage om til lands og vands, for at gjøre een Tilhænger; og naar han er bleven det, gjøre I et Helvedes Barn af ham, dobbelt mere end I ere. 16 Vee eder, I blinde Veiledere! I, som sige: Hvo, som sværger ved Templet, det er Intet, men hvo, som sværger ved Guldet i Templet, er skyldig. 17 I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Guldet, eller Templet, som helliger Guldet? 18 Fremdeles: Hvo, som sværger ved Alteret, det er Intet, men hvo, som sværger ved den Gave, som er derpaa, er skyldig. 19 I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Gaven, eller Alteret, som helliger Gaven? 20 Derfor, hvo, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa. 21 Og hvo, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, der boer i det. 22 Og hvo, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder paa den. 23 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I give Tiende af Mynte og Dild og Kummen, og efterlade de Ting i Loven, som ere svarere, nemlig Ret og Barmhjertighed og Tro; disse Ting burde man at gjøre, og ikke forsømme de andre. 24 I blinde Veiledere, I, som sie Myggen af, men nedsluge Kamelen! 25 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I rense Bægere og Fade udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Uretfærdighed. 26 Du blinde Pharisæer! rens først det, som er indeni Bægeret og Fadet, at ogsaa det Udvortes paa dem kan blive reent. 27 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! thi I ere ligesom kalkede Grave, som synes deilige udvortes, men indentil ere de fulde af døde Been og al Ureenhed. 28 Ligesaa synes og I vel udvortes retfærdige for Menneskene, men indvortes ere I fulde af Øienskalkhed og Uret.
  • 2 Tess 2:3-9 : 3 Lader Ingen bedrage eder i nogen Maade; thi først maa jo Frafaldet komme og det Syndens Menneske aabenbares, Fordærvelsens Søn, 4 han, som modsætter og ophøier sig over Alt, hvad der kaldes Gud eller Gudsdyrkelse, saa at han sætter sig i Guds Tempel som en Gud og udgiver sig for at være Gud. 5 Komme I ikke ihu, at jeg sagde eder dette, der jeg endnu var hos eder? 6 Og I vide, hvad der nu holder ham tilbage, indtil han aabenbares i sin Tid. 7 Thi Uretfærdighedens Hemmelighed, yttrer sig allerede kraftigen; kun at den, som nu holder ham tilbage, ryddes af Veien; 8 og da skal den Uretfærdige aabenbares, hvilken Herren skal fortære med sin Munds Aande og tilintetgjøre ved sin Tilkommelses herlige Aabenbarelse. 9 Men hiins Tilkommelse skeer efter Satans kraftige Virken med al Løgnens Magt og Tegn og underlige Gjerninger, 10 og med al Ugudelighedens Bedrag iblandt dem, som fortabes, fordi de ikke annammede Sandhedens Kjærlighed til deres Frelse. 11 Derfor skal Gud og sende dem kraftige Vildfarelser, at de skulle troe Løgnen; 12 paa det at alle de skulle dømmes, som ikke troede Sandheden, men havde Velbehag i Uretfærdighed.
  • 1 Tim 4:1-3 : 1 Men Aanden siger klarligen, at i de sidste Tider skulle Nogle affalde fra Troen og hænge ved forføriske Aander og Djævles Lærdomme, 2 ved deres Hykleri, som tale Løgn, brændemærkede i deres egen Samvittighed, 3 som byde ikke at gifte sig, at afholde sig fra Mad, hvilken Gud haver skabt at annammes med Taksigelse af dem, som troe og have erkjendt Sandheden.
  • 1 Tim 5:14-15 : 14 Derfor vil jeg, at de unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Huset, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale. 15 Thi allerede have Nogle vendt sig bort efter Satan.
  • 1 Tim 6:1 : 1 Saa Mange, som ere Trælle under Aaget, skulle holde deres Herrer al Ære værd, paa det Guds Navn og Lærdommen ikke skal bespottes.
  • 2 Tim 3:1-5 : 1 Men viid dette, at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider være at forvente. 2 Thi Menneskene skulle være egenkjærlige, pengegjerrige, overmodige, hoffærdige, Bespottere, ulydige mod Forældre, utaknemmelige, vanhellige, 3 ukjærlige, uforligelige, Bagtalere, umaadelige, umilde, uden Kjærlighed til det Gode, 4 Forrædere, fremfusende, opblæste, som mere elske Vellyst, end de elske Gud, 5 som have Gudfrygtigheds Skin, men fornegte dens Kraft. Fly ogsaa disse!
  • 2 Tim 4:3-4 : 3 Thi den Tid skal vorde, da de ikke skulle fordrage den sunde Lærdom, men efter deres egne Begjæringer tage sig selv Lærere i Hobetal, efter hvad der kildrer deres Øren. 4 Og de skulle vende Ørene fra Sandheden, men henvende sig til Fabler.
  • Tit 2:5 : 5 at være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mænd underdanige, at Guds Ord ikke skal bespottes.
  • Tit 2:8 : 8 sund, ulastelig Tale, saa at Modstanderen maa beskjæmmes, naar han intet Ondt haver at sige om eder.
  • 2 Pet 2:2-3 : 2 Og Mange skulle efterfølge deres Ryggesløshed, for hvis Skyld Sandhedens Vei skal bespottes. 3 Og af Gjerrighed skulle de med kunstige Ord søge Vinding af eder. Dommen over dem, alt længe afsagt, skal ikke tøve, og deres Fordærvelse slumrer ikke.
  • 2 Pet 2:15-17 : 15 De have forladt den rette Vei og fare vild, følgende Bileams, Beors (Søns), Vei, der elskede Uretfærdigheds Løn, 16 men blev overbeviist om sin egen Overtrædelse; det umælende Lastdyr, der talede med menneskelig Røst, forhindrede Prophetens Daarlighed. 17 Disse ere vandløse Kilder, Skyer, som drives af Hvirvelvind, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.
  • Jud 1:4 : 4 Thi nogle Mennesker have indsneget sig, om hvilke fordum denne Dom er forud skreven: (De ere) Ugudelige, som misbruge vor Guds Naade til Uteerlighed og fornegte den eneste Hersker, Gud, og vor Herre Jesum Christum.
  • Jud 1:11-13 : 11 Vee dem! thi de ere gangne paa Cains Vei og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld, og ere ødelagte ved Corahs Gjenstridighed. 12 Disse ere Skampletter ved eders Kjærligheds-Maaltider, naar de uden Undseelse fraadse iblandt eder, idet de pleie sig selv; de ere vandløse Skyer, som omdrives af Vindene, bladløse Træer, ufrugtbare, to Gange døde, oprykte med Rod, 13 Havets vilde Bølger, som udskumme deres egen Skam, vildfarende Stjerner, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.
  • Åp 2:14-15 : 14 Men jeg haver nogle faa Ting imod dig, at du haver der Nogle, som holde ved Bileams Lærdom, der lærte Balak at kaste Forargelse for Israels Børn, (nemlig) at æde Afgudsoffere og bedrive Hor. 15 Saaledes haver du og Nogle, som holde ved de Nicolaiters Lærdom, hvilket jeg hader.
  • Åp 2:20-23 : 20 Men jeg haver nogle faa Ting imod dig, at du tilsteder den Qvinde Jesabel, som siger sig selv at være en Prophetinde, at lære og forføre mine Tjenere til at bedrive Hor og at æde Afgudsoffere. 21 Og jeg haver givet hende Tid, at hun skulde omvende sig fra sit Horeri, og hun haver ikke omvendt sig. 22 See, jeg kaster hende paa (Syge-)Leiet, og dem, som bedrive Hor med hende, i stor Trængsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gjerninger. 23 Og ved Død vil jeg bortrykte hendes Børn, og alle Menigheder skulle kjende, at jeg er den, som randsager Nyrer og Hjerter; og jeg vil give eder, Enhver efter eders Gjerninger.
  • Åp 19:20-21 : 20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Prophet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovel. 21 Og de Andre bleve ihjelslagne med hans Sværd, som sad paa Hesten, hvilket udgik af hans Mund; og alle Fugle bleve mættede af deres Kjød.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    1 Men han sagde til Disciplene: Det er umuligt, at Forargelser ei skulde komme; men vee den, ved hvilken de komme.

    2 Det er ham nyttigere, om en Møllesteen hænges om hans Hals, og han bliver kastet i Havet, end at han skal forarge een af disse Smaae.

    3 Vogter eder selv. Men dersom din Broder synder imod dig, irettesæt ham; og dersom han omvender sig, da tilgiv ham.

  • 82%

    5 Og hvo, som annammer et saadant Barn i mit Navn, annammer mig.

    6 Men hvo, som forarger een af disse Smaae, som troe paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesteen om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.

  • 80%

    42 Og hvo, som forarger een af de Smaae, som troe paa mig, ham var det bedre, at der blev hængt en Møllesteen om hans Hals, og han blev kastet i Havet.

    43 Og dersom din Haand forarger dig, hug den af; det er dig bedre, at gaae som en Krøbling ind til Livet, end at have to Hænder og fare hen til Helvede, i den Uslukkelige Ild,

  • 80%

    8 Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af og kast den fra dig. Det er dig bedre at gaae som Halt eller Krøbling ind til Livet, end at have to Hænder og to Fødder, og kastes i den evige Ild.

    9 Og dersom dit Øie forarger dig, da riv det ud og kast det fra dig. Det er dig bedre at gaae eenøiet ind til Livet, end at have to Øine, og kastes i Helvedes Ild.

  • 6 Og salig er den, som ikke forarges over mig.

  • 23 og salig er den, som ikke forarges paa mig.

  • 1 Disse Ting haver jeg talet til eder, at I ikke skulle forarges.

  • 45 Og dersom din Fod forarger dig, hug den af; det er dig bedre, at gaae halt ind til Livet, end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, i den uslukkelige Ild,

  • 61 Men der Jesus vidste ved sig selv, at hans Disciple knurrede over dette, sagde han til dem: Forarger dette eder?

  • 47 Og dersom dit Øie forarger dig, kast det fra dig; det er dig bedre, at gaae eenøiet ind i Guds Rige, end at have to Øine og blive kastet i Helvedes Ild,

  • 70%

    29 Men dersom dit høire Øie forarger dig, da riv det ud og kast det fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer tabes, og ikke dit ganske Legeme skal kastes i Helvede.

    30 Og om din høire Haand forarger dig, da hug den af og kast den fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer tabes, og ikke dit ganske Legeme skal kastes i Helvede.

  • 8 hvilke støde an, idet de ikke troe Ordet, hvortil de og vare bestemte.

  • 70%

    14 Og han skal være til en Helligdom og til en Anstødssteen og til en Forargelses-Klippe for de tvende Israels Huse, til en Snare og til en Strikke for Jerusalems Indbyggere.

    15 Og Mange af dem skulle støde sig og falde og sønderbrydes, og besnæres og fanges.

  • 21 Menneskens Søn gaaer vel bort, ligesom der er skrevet om ham; dog vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, om han ikke var født.

  • 10 Og da skulle Mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre.

  • 21 Men han haver ikke Rod i sig, men bliver ved til en Tid; men naar Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges han strax.

  • 41 Menneskens Søn skal udsende sine Engle, og de skulle sanke af hans Rige alle Forargelser og dem, som gjøre Uret.

  • 3 og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, paa det Tjenesten ikke skal blive lastet;

  • 12 Da gik hans Disciple frem og sagde til ham: Veed du, at Pharisæerne have forarget sig, der de hørte den Tale?

  • 27 Og Jesus sagde til dem: I denne Nat skulle I alle forarges paa mig; thi der er skrevet: Jeg skal slaae Hyrden, og Faarene skulle adspredes.

  • 17 og have ingen Rod i sig, men blive ved til en Tid; naar siden Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges de strax.

  • 11 Vee en Ugudelig! (det skal gaae ham) ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal vederfares ham.

  • 67%

    12 Men naar I saaledes synde mod Brødrene og saare deres skrøbelige Samvittighed, synde I mod Christum.

    13 Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg til evig Tid ikke æde Kjød, at jeg ikke skal forarge min Broder.

  • 24 Menneskens Søn gaaer vel hen, ligesom der er skrevet om ham; men vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, at han ikke havde været født.

  • 32 Værer uden Forargelse baade for Jøder og Græker og for Guds Menighed;

  • 21 som holde et Menneske for en Synder for Ordets Skyld, og stille Snarer for den, som straffer i Porten, og fordrive den Retfærdige i det Øde.

  • 31 Da siger Jesus til dem: I denne Nat skulle I alle forarges paa mig; thi der er skrevet: Jeg skal slaae Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes.

  • 23 Men han vendte sig og sagde til Peder: Vig bag mig, Satan! du er mig til Forargelse; thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.

  • 17 Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!

  • 6 Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.

  • 20 Nedbryd ikke Guds Gjerning for Mads Skyld. Alt er vel reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med (Samvittigheds) Anstød.

  • 14 Saaledes er det ikke eders Faders Villie, som er i Himlene, at een af disse Smaae skal fortabes.

  • 13 Derfor lader os ikke mere dømme hverandre; men dømmer heller dette, at Ingen maa sætte Anstød eller Forargelse for sin Broder.

  • 2 Thi vi støde Alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til og at holde det ganske Legeme i Tømme.

  • 22 Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det samme Menneske, ved hvilket han bliver forraadt!

  • 13 Gaaer ind ad den snevre Port; thi den Port er vid og den Vei er bred, som fører hen til Fordærvelse, og de ere mange, som gaae ind igjennem den.

  • 15 Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.

  • 23 Alle disse onde Ting udgaae indvortes fra og gjøre Mennesket ureent.

  • 44 Og hvo, som falder paa denne Steen, skal sønderstødes; men hvilken den falder paa, ham skal den sønderknuse.

  • 15 Sandelig siger jeg eder: Det skal gaae de Sodomiters og Gomorriters Land taaleligere paa Dommens Dag end den Stad.

  • 6 Tilstrækkelig er for den Samme den Straf, (han) af de Fleste (haver udstaaet);

  • 18 Hver, som falder paa denne Steen, bliver sønderstødt; men hvilken den falder paa, ham skal den sønderknuse.