Mika 1:14
Derfor skal du give Skjenk til Gaths Eiendom; Achsibs Huse skulle blive til Løgn for Israels Konger.
Derfor skal du give Skjenk til Gaths Eiendom; Achsibs Huse skulle blive til Løgn for Israels Konger.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Jeg vil endnu føre en Eiermand til dig, du Indbyggerske i Maresa! den skal komme indtil Adullam, (ja) til Israels Herlighed.
13 Du Indbyggerske i Lachis! spænd Dromedarer for Vognen; denne er for Zions Datter en Begyndelse til Synden, thi Israels Overtrædelser ere fundne i dig.
10 Kundgjører det ikke i Gath, græder ikke saa saare; vælt dig i Støv i Beth-Aphra.
11 Gak over, du Indbyggerske i Saphir, blottet med Skam; Indbyggersken i Zaanan er ikke udgangen; (der er) Hylen i Beth-Ezel, den skal tage sit Stade fra eder.
5 Hver Indbygger i Samaria skal grue for Kalvenes Skyld i Beth-Aven; thi dens Folk sørger over den, og dens afgudiske Præster, som have frydet sig over den, (skulle sørge) for dens Herligheds Skyld, thi den er bortført fra dem.
6 Ja, den skal selv føres til Assyrien, Kong Jareb til en Skjenk! Skam skal borttage Ephraim, og Israel skal beskjæmmes for sit Raad.
6 Thi saa sagde Herren om Judæ Konges Huus: Du er mig (som) Gilead, (som) Libanons Top; mon jeg ikke skal gjøre dig til en Ørk, (til) Stæder, som ikke beboes?
4 Hvi roser du dig af Dalene? din Dal er bortflydt, du forvendte Datter! hun forlod sig paa sit Liggendefæ (og tænkte): Hvo skal komme til mig?
6 Du boer midt i Bedrageri, (og) for Bedrageri vægre de sig ved at kjende mig, siger Herren.
13 Derfor skal deres Gods blive til Rov, og deres Huse til en Ødelæggelse, og de skulle bygge Huse, men ikke boe i dem, og plante Viingaarde, men ikke drikke Viin af dem.
6 Da gav Achis ham Ziklag paa den samme Dag; derfor er Ziklag Judæ Kongers indtil denne Dag.
11 Thi Israels Huus og Judæ Huus have været heel troløse mod mig, siger Herren.
26 Ligesom en Tyv beskjæmmes, naar han findes, saa ere de af Israels Huus blevne tilskamme, de, deres Konger, deres Fyrster og deres Præster og deres Propheter,
16 Thi man haver holdt ved Omri Skikke og al Achabs Huses Gjerning, og I vandrede i deres Raad, paa det jeg skal gjøre dig til Forskrækkelse, og dens Indbyggere til Hvidsel, og I skulle bære mit Folks Forsmædelse.
14 Og Herren haver budet imod dig, at der skal ikke være Sæd af dit Navn ydermere; jeg vil udrydde det udskaarne og støbte Billede af din Guds Huus, jeg vil (der) gjøre din Grav, naar du er bleven foragtelig.
11 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fjenden (skal komme), ja trindt omkring Landet, og han skal gjøre, at din Styrke nedfarer fra dig, og dine Paladser skulle berøves.
14 Derfor skal et Bulder opkomme iblandt dine Folk, og alle dine Fæstninger forstyrres, som Salman forstyrrede Beth-Arbel paa Krigens Dag, (der) Moderen blev knust tilligemed Børnene.
15 Ligesaa skal han gjøre ved eder, Bethel! for Ondskabs, ja eders Ondskabs Skyld; Israels Konge er aldeles udryddet i Morgenrøden.
3 Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg tænker Ondt over denne Slægt; derfra skulle I ikke unddrage eders Hals, og ikke gaae stolteligen, thi det er en ond Tid.
4 Paa den samme Dag skal man optage et Ordsprog over eder, og beklage sig med en ynkelig Klage (og) sige: Vi ere ganske forstyrrede, han haver bortskiftet (mit) Folks Deel; hvorledes unddrager han Mit fra mig? han deler ud, idet han afvender vore Agre (fra os til Andre).
32 Og du skal see den, som trænger Boligen, i Alt, hvorudi det (ellers) skulde gaae Israel vel, og der skal ingen Gammel være i dit Huus nogensinde.
20 Giver det ikke tilkjende i Gath, bebuder det ikke paa Gaderne i Asklon, at Philisternes Døttre ikke skulle glæde sig, at deres Døttre, som have Forhud, ikke skulle fryde sig.
30 Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg har vist sagt: Dit Huus og din Faders Huus skulle vandre for mit Ansigt indtil evig (Tid); men nu siger Herren: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, mig foragte, skulle ringeagtes.
10 Derfor vil jeg give Andre deres Hustruer, (og) deres Agre til dem, som skulle eie dem; thi hver er saare gjerrig, fra den Mindste til den Største; fra Prophet og indtil Præst handle de allesammen falskeligen.
15 Saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Gak, kom ind til denne Rentemester, til Sebna, som er Hofmester, (og) siig til ham:
10 Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, paa hvilken du forlader dig og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
29 Din Gud haver befalet dig at være stærk; styrk, O Gud! det, du haver gjort os.
33 Alle andre Horer give de Løn; men du, du gav alle dine Bolere (megen) Løn af Dit, og begavede dem, at de skulde komme til dig allevegne fra og bedrive Horeri med dig.
21 Thi Achas tog en Deel af Herrens Huus og af Kongens Huus og af Fyrsternes, og han gav Kongen af Assyrien (det), men han hjalp ham intet.
3 Mit Bjerg paa Marken! jeg vil give dit Gods, (ja) alle dine Liggendefæ til Rov, (ja) dine Høie, for den Synd, (som du gjorde) inden alle dine Landemærker.
12 hvis rige Folk ere fulde af Vold, og dens Indbyggere tale Løgn, og deres Tunge er falsk i deres Mund.
12 Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.
2 Gaaer forbi Calne og seer, og gaaer derfra til Hamath, den store (Stad), og drager ned til Philisternes Gath; mon (de ikke vare) bedre end disse Riger? mon deres Landemærke ikke var større end eders Landemærke?
1 Og du, Bethlehem Ephrata! er du liden at være iblandt Judæ Tusinder? af dig skal mig En udgaae til at være en Hersker i Israel, og hans Udgange ere fra fordum, fra Evigheds Dage.
8 See, I forlade eder paa løgnagtige Ord, som ikke gavne.
9 Dette er for mine Øren, (siger) den Herre Zebaoth; (hvad gjælder det), om de mange Huse ikke skulle blive til en Ødelæggelse, (om) de store og gode (ikke skulle staae) uden Indbyggere!
1 Hører dette Ord, som jeg optager over eder, et Klagemaal (over eder), Israels Huus!
14 Thi Israel forglemte den, som havde gjort ham, og byggede Paladser, og Juda gjorde mange faste Stæder; men jeg vil sende Ild i hans Stæder, og den skal fortære hans Paladser.
13 (Thi) der skulle opvoxe Torne (og) Tidsler paa mit Folks Mark, ja paa alle Glædskabs Huse i den lystige Stad.
8 og Gath og Maresa og Siph,
10 Du raadslog skammeligen for dit Huus, idet du forkortede mange Folk, og syndede imod din Sjæl.
6 Men du haver forladt dit Folk, Jakobs Huus; thi de ere fulde (med Ugudelighed) mere end de af Østen, og ere Dagvælgere som Philisterne, og de have deres Behag i de Fremmedes Børn.
57 førend din Ondskab blev aabenbaret som paa den Tid, (da) Syrias Døttre og alle de, som (ere) trindt omkring dem, forhaanede (dig), ja (ogsaa) Philisternes Døttre, hvilke berøvede dig trindt omkring.
8 Og Achas tog det Sølv og det Guld, som fandtes i Herrens Huus og i Kongens Huses Liggendefæer, og sendte Kongen af Assyrien Skjenk.
14 Og du skulde ikke staaet paa Veiskjellet, at udrydde dets Undkomne, og du skulde ikke overantvordet dets Overblevne paa Trængsels Dag.
2 Thi du gjorde af Staden en Steenhob, den faste Stad til en forfalden Hob, de Fremmedes Palads, at (det er) ikke (mere) en Stad, den skal ikke bygges evindeligen.
26 Og der David kom til Ziklag, da sendte han til de Ældste i Juda, til sine Venner, af Rovet og lod sige: See, der have I en Velsignelse af Herrens Fjenders Rov;
13 Og Moab skal beskjæmmes over Camos, ligesom Israels Huus blev beskjæmmet over Bethel, (hvorpaa) de forlode sig.
20 Dog, (ligesom) en Qvinde bliver troløs imod sin Boler, saa ere I af Israels Huus blevne troløse imod mig, siger Herren.