Nehemja 5:3
Der vare og de, som sagde: Vi have pantsat vore Agre og vore Viingaarde og vore Huse, og optaget Korn i (denne) Hunger.
Der vare og de, som sagde: Vi have pantsat vore Agre og vore Viingaarde og vore Huse, og optaget Korn i (denne) Hunger.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Og der vare de, som sagde: Vi laane Penge til Kongens Skat paa vore Agre og vore Viingaarde.
5 Nu er dog vort Legeme (ligesaa godt) som vore Brødres Legeme, og vore Børn som deres Børn; men see, vi undergive vore Sønner og vore Døttre til Tjenere, ja, der ere (nogle) af vore Døttre undergivne og ere ikke i vore Hænders Magt, og vore Agre (og) vore Viingaarde (komme) under Andre.
6 Og min (Vrede) optændtes saare, der jeg hørte deres Skrig og disse Ord.
7 Og mit Hjerte beknyttedes udi mig, at jeg trættedes med de Ypperste og Forstanderne og sagde til dem: Ville I lægge et Paalæg, den Ene paa den Anden? og jeg førte en stor Forsamling mod dem.
8 Og jeg sagde til dem: Vi, vi have gjenkjøbt vore Brødre, Jøderne, de, som vare solgte til Hedningerne, efter vor Formue, og I, I ville ogsaa sælge eders Brødre, eller skulle de sælges til os? da taug de og fandt intet Svar (derpaa).
9 Fremdeles sagde jeg: Det er ikke en god Ting, som I gjøre; skulde I ikke vandre i vor Guds Frygt for Hedningernes, vore Fjenders, Forsmædelsers Skyld?
10 Og jeg, mine Brødre og mine Tjenere, tage vi og Penge og Korn af dem? lader os dog lade dette Paalæg fare!
11 Kjære, giver dem igjen paa denne Dag deres Agre, deres Viingaarde, deres Oliegaarde og deres Huse og den hundrede Part af Pengene og af Kornet, Mosten og Olien, som I kræve af dem.
12 Da sagde de: Vi ville give det igjen og Intet kræve af dem, saaledes ville vi gjøre, ligesom du haver sagt; og jeg kaldte ad Præsterne og tog en Ed af dem, at de skulde gjøre efter dette Ord.
1 Og der var et stort Skrig af Folket og deres Hustruer imod deres Brødre, Jøderne.
2 Thi der vare (Nogle), som sagde: Vi med vore Sønner og vore Døttre ere mange; derfor have vi optaget Korn, at vi maae æde og leve.
2 Vor Arv er vendt til Fremmede, vore Huse til Udlændinge.
3 Vi ere faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
4 Vi maae drikke vort Vand for Penge, vore Træer komme (til os) for (Penges) Værd.
5 Vi lide Forfølgelse paa vor Hals, vi arbeide, og vi have ikke Hvile.
6 Vi maae give Ægypterne Haand, (ja) Assyrerne, for at mættes af Brød.
18 Der det samme Aar havde Ende, da kom de i det andet Aar til ham og sagde til ham: Vi ville ikke dølge for min Herre, at (ikke alene) Pengene ere borte, (men) og Fæet, som vi eiede, (er kommet) til min Herre; vi have Intet tilbage til min Herre, uden vore Legemer og vor Jord.
19 Hvi skulle vi døe for dine Øine, baade vi, og tilmed vor Jord (blive øde)? kjøb os og vor Jord for Brød, og vi, vi med vor Jord, ville være Pharaos Tjenere, og giv (os) Sæd, at vi maae leve og ikke døe, og Jorden ikke blive øde.
20 Og Joseph kjøbte al Ægypti Jord til Pharao; thi de Ægypter solgte hver sin Ager, fordi den Hunger var svar over dem; og Landet blev Pharaos.
8 Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.
9 Vi hente vort Brød med vort Livs (Fare) for Sværdet i Ørken.
6 at kjøbe de Ringe for Penge, og den Fattige for et Par Skoe, at vi maae sælge det Affaldne af Kornet?
9 og at (vi) ikke bygge Huse for os at boe udi, og ikke have Viingaard eller Mark eller Sæd.
36 See, vi ere Tjenere idag; ja, i det Land, som du gav vore Fædre at æde Frugten deraf og det Gode deraf, see, derudi ere vi Tjenere.
37 Og dets Indkomme bliver formeret for Kongerne, hvilke du satte over os for vore Synders Skyld, og de herske over vore Legemer og over vore Bæster efter deres Villie, og vi ere i stor Nød.
31 og naar Folkene i Landet førte Varer og allehaande Korn til at sælge paa Sabbatsdagen, at vi (da) ikke vilde tage det af dem om Sabbaten og paa andre Helligdage, og at vi vilde efterlade det syvende Aar og allehaande Paalæg,
32 og at vi vilde stadfæste et Bud paa os, at give aarligen en Trediedeel af en Sekel til vor Guds Huses Tjeneste,
15 Og der Pengene vare udgivne af Ægypti Land og af Canaans Land, da kom alle Ægypter til Joseph og sagde: Fly os Brød, og hvi skulle vi døe for dig? thi Pengene ere borte.
8 Vee dem, som drage det ene Huus til det andet, som føie den ene Ager til den anden, indtil der ikke er mere Rum, at I kunne alene blive siddende midt i Landet.
9 Dette er for mine Øren, (siger) den Herre Zebaoth; (hvad gjælder det), om de mange Huse ikke skulle blive til en Ødelæggelse, (om) de store og gode (ikke skulle staae) uden Indbyggere!
43 Og der skal kjøbes Agre i dette Land, om hvilket I sige: Det er øde, foruden Folk og Fæ, det er givet i Chaldæernes Haand.
1 Og det skede, der de havde fortæret Kornet, som de havde hentet fra Ægypten, da sagde deres Fader til dem: Farer hen igjen (og) kjøber os lidet Spise.
11 Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem.
16 Tilmed færdigede jeg og (noget) paa denne Muurs Gjerning, og vi kjøbte ingen Agre, og alle mine Tjenere maatte forsamle sig derhen til Gjerningen.
11 Men der kom Hungersnød over hele Ægyptens og Canaans Land, og en stor Trængsel; og vore Fædre fandt ikke Føde.
12 Dette er vort Brød, det toge vi varmt med os paa Reisen af vore Huse den Dag, vi gik ud at vandre til eder; men see, nu er det tørt, og det er mullent.
17 Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.
37 og at vi skulde føre det Første af vore Deige og vore Opløftelser og allehaande Træers Frugt, Most og Olie til Præsterne, til Kammerne hos vor Guds Huus, og Tienden af vort Land til Leviterne, og at Leviterne selv skulde tage Tiende i alle vore Agerdyrknings Stæder,
15 Ere vi ikke regnede for ham som Fremmede? thi han haver solgt os, og endogsaa aldeles fortæret vor Værdi.
57 Og alle Lande kom til Ægypten, at kjøbe, til Joseph; thi den Hunger var meget svar i alle Lande.
5 Saa kom Israels Sønner, at kjøbe Korn, iblandt (Andre), som kom; thi der var Hunger i det Land Canaan
5 Den Hungrige skal æde hans Høst, og skal tage den ind af Torne, og Røverne skulle opsluge deres Formue.
13 Og der var ikke Brød i alt Landet, thi Hungeren var saare svar, saa at Ægypti Land og Canaans Land forsmægtede for Hungerens Skyld.
15 Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Der skal endnu kjøbes Huse og Agre og Viingaarde i dette Land.
20 Og naar I ville sige: Hvad skulle vi æde i det syvende Aar? see, vi skulle ikke saae, og ei indsamle vor Grøde.
5 De Mætte ere leiede for Brød, og de Hungrige lode af (at hungre), indtil den Ufrugtsommelige fødte Syv, og hun, som havde mange Sønner, blev skrøbelig.
10 Marken er ødelagt, Landet sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten er fortørret, den ferske Olie er vansmægtet.
9 Da spurgte vi de samme Ældste ad og sagde paa denne Maade til dem: Hvo haver givet eder Befaling at bygge dette Huus og at fuldkomme denne Muur?
9 Thi see, vore Fædre ere faldne ved Sværdet, tilmed ere vore Sønner og vore Døttre og vore Hustruer (bortførte) i Fængsel for denne (Sags) Skyld.