1 Mosebok 31:15

Original Norsk Bibel 1866

Ere vi ikke regnede for ham som Fremmede? thi han haver solgt os, og endogsaa aldeles fortæret vor Værdi.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 30:26 : 26 Giv mig mine Hustruer og mine Børn, for hvilke jeg haver tjent dig, og jeg vil vandre; thi du, du veed min Tjeneste, som jeg haver tjent dig.
  • 1 Mos 29:15-20 : 15 Og Laban sagde til Jakob: Fordi du er min Broder, skulde du derfor tjene mig for Intet? siig mig, hvad din Løn skal være. 16 Og Laban havde to Døttre; den Ældstes Navn var Lea, og den Yngstes Navn var Rachel. 17 Og Lea havde svagelige Øine; men Rachel var deilig af Skikkelse og deilig af Udseende. 18 Og Jakob fik Kjærlighed til Rachel og sagde: Jeg vil tjene dig syv Aar for Rachel, din Yngste Datter. 19 Og Laban sagde: Det er bedre, at jeg giver hende til dig, end at jeg giver hende til en anden Mand; bliv hos mig. 20 Saa tjente Jakob for Rachel syv Aar; og det syntes ham at være faa Dage, for han havde Kjærlighed til hende.
  • 1 Mos 29:27-30 : 27 Hold denne Uge ud, saa ville vi og give dig denne for den Tjeneste, som du skal tjene hos mig, endnu syv andre Aar. 28 Og Jakob gjorde saa, og holdt den Uge ud; saa gav han ham Rachel, sin Datter, til Hustru. 29 Og Laban gav Rachel, sin Datter, Bilha, sin Tjenestepige, til Pige. 30 Saa gik han og til Rachel og havde og Rachel kjærere end Lea; og han tjente hos ham endnu syv andre Aar.
  • 1 Mos 31:41 : 41 Det er nu tyve Aar, jeg er i dit Huus, jeg haver tjent fjorten Aar for dine tvende Døttre, og sex Aar for dit Qvæg, og du haver forvendt min Løn ti Gange.
  • 2 Mos 21:7-9 : 7 Og naar Nogen sælger sin Datter til at være en Tjenestepige, da skal hun ikke udgaae, som Tjenere udgaae. 8 Dersom hun er ond for hendes Herres Øine, som haver trolovet sig hende, da skal han lade hende løses; han skal ikke have Magt til at sælge hende til et fremmed Folk, naar han forlader hende. 9 Men dersom han trolover hende til sin Søn, skal han gjøre hende efter Døttrenes Ret 10 Dersom han tager sig en anden, da skal han ikke formindske hendes Livs Ophold, hendes Klæder og hendes Ægteskabs-Pligt. 11 Men dersom han ikke gjør mod hende disse tre, da skal hun udgaae for Intet, foruden Penge.
  • Neh 5:8 : 8 Og jeg sagde til dem: Vi, vi have gjenkjøbt vore Brødre, Jøderne, de, som vare solgte til Hedningerne, efter vor Formue, og I, I ville ogsaa sælge eders Brødre, eller skulle de sælges til os? da taug de og fandt intet Svar (derpaa).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 14 Da svarede Rachel og Lea, og sagde til ham: Have vi endnu Deel og Arv i vor Faders Huus?

  • 16 Derfor, al den Rigdom, som Gud haver borttaget fra vor Fader, den hører os til og vore Børn; og gjør nu alt det, som Gud haver sagt til dig.

  • 74%

    20 Og det skede, der vi kom i Herberget og oplode vore Poser, see, da havde hver sine Penge oven i sin Pose, vore Penge med deres Vægt; derfor have vi ført dem med os igjen.

    21 Og vi have taget andre Penge ned med os, til at kjøbe Spise for; vi vide ikke, hvo der lagde vore Penge i vore Poser.

    22 Og han sagde: Fred være med eder, frygter ikke! eders Gud og eders Faders Gud haver givet eder et Liggendefæ i eders Poser, eders Penge kom til mig; og han lod Simeon ud til dem.

  • 74%

    2 Vor Arv er vendt til Fremmede, vore Huse til Udlændinge.

    3 Vi ere faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.

    4 Vi maae drikke vort Vand for Penge, vore Træer komme (til os) for (Penges) Værd.

  • 74%

    7 Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord? det være langt fra dine Tjenere at gjøre saadan Gjerning.

    8 See, de Penge, som vi fandt oven i vore Poser, have vi ført til dig igjen af Canaans Land; hvorledes skulde vi da stjæle af din Herres Huus, Sølv eller Guld?

  • 1 Og han hørte Labans Sønners Ord, som sagde: Jakob haver taget Alt, hvad vor Faders var, og af vor Faders faaet al denne Rigdom.

  • 73%

    18 Der det samme Aar havde Ende, da kom de i det andet Aar til ham og sagde til ham: Vi ville ikke dølge for min Herre, at (ikke alene) Pengene ere borte, (men) og Fæet, som vi eiede, (er kommet) til min Herre; vi have Intet tilbage til min Herre, uden vore Legemer og vor Jord.

    19 Hvi skulle vi døe for dine Øine, baade vi, og tilmed vor Jord (blive øde)? kjøb os og vor Jord for Brød, og vi, vi med vor Jord, ville være Pharaos Tjenere, og giv (os) Sæd, at vi maae leve og ikke døe, og Jorden ikke blive øde.

  • 73%

    27 Kommer, og lader os sælge de Ismaeliter ham, at vor Haand skal ikke være paa ham, thi han er vor Broder, vort Kjød; saa adløde hans Brødre ham.

    28 Og de midianitiske Mænd, som vare Kjøbmænd, reiste frem; og de droge og toge Joseph op af Graven, og de solgte Joseph til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv; og disse førte Joseph til Ægypten.

  • 31 Og de sagde: Mon han skulde handle med vor Søster som med en Skjøge?

  • 5 Nu er dog vort Legeme (ligesaa godt) som vore Brødres Legeme, og vore Børn som deres Børn; men see, vi undergive vore Sønner og vore Døttre til Tjenere, ja, der ere (nogle) af vore Døttre undergivne og ere ikke i vore Hænders Magt, og vore Agre (og) vore Viingaarde (komme) under Andre.

  • 30 Den Mand, som er Herre i Landet, talede os haardeligen til og holdt os for Landets Speidere.

  • 28 Og han sagde til sine Brødre: Mine Penge ere komne igjen, og see, de ere ogsaa i min Pose; da faldt deres Mod, og de forskrækkedes imellem hverandre og sagde: Hvorfor haver Gud gjort os dette?

  • 71%

    11 Du lader os vende tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have berøvet (os) for sig.

    12 Du giver os hen som Faar til Spise, og bortstrøer os iblandt Hedningerne.

  • 9 Og Gud haver borttaget eders Faders Fæ og givet mig.

  • 15 Og Laban sagde til Jakob: Fordi du er min Broder, skulde du derfor tjene mig for Intet? siig mig, hvad din Løn skal være.

  • 31 Da sagde Jakob: Sælg mig idag din Førstefødsel.

  • 32 Vi vare tolv Brødre, vor Faders Sønner; den Ene er ikke til, og den Yngste er endnu hos vor Fader i Canaans Land.

  • 7 Da sagde Juda til Israel, sin Fader: Lad Drengen fare med mig, at vi kunne gjøre os rede og drage hen, og leve og ikke døe, baade vi og du og vore smaae Børn.

  • 47 Og naar en Fremmeds eller Gjæsts Haand hos dig formaaer meget, og din Broder forarmes hos ham, saa at han sælger sig til den Fremmede, som er Gjæst hos dig, eller til den Fremmedes Slægts Stamme,

  • 11 ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.

  • 15 Thi vi ere fremmede for dit Ansigt og Gjæster, som alle vore Fædre; vore Dage paa Jorden ere som en Skygge, og (her er) ingen Forhaabning.

  • 15 at vore Fædre droge ned i Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre;

  • 30 Og nu, du vilde endeligen vandre, efterdi du længtes saare til din Faders Huus, hvi haver du stjaalet mine Guder?

  • 7 Og eders Fader haver bedraget mig og forvendt min Løn ti Gange; men Gud haver ikke tilstedt ham at gjøre mig Ondt.

  • 18 Derfor gik de til Manden, som forestod Josephs Huus, og talede med ham for Døren paa det Huus.

  • 4 Thi vi ere solgte, jeg og mit Folk, at ødelægges, at ihjelslaaes og at omkommes; og dersom vi maatte sælges til Tjenere og til Tjenestepiger, saa vilde jeg have tiet, enddog Fjenden kan ikke oprette Kongen den Skade.

  • 32 (Men) hos hvilken du finder dine Guder, den skal ikke leve; undersøg for vore Brødre det, dig tilhører hos mig, og tag dig det; men Jakob vidste ikke, at Rachel havde stjaalet dem.

  • 37 Efterdi du haver følet og randsaget alt mit Tøi, hvad haver du fundet af alt dit Huses Tøi? læg det her for mine Brødre og dine Brødre, at de maae dømme imellem os to.

  • 69%

    35 Og det skede, der de tømte deres Sække, see, da var hvers Pengeknude i hans Sæk; og de saae deres Pengeknuder, de og deres Fader, og frygtede.

    36 Da sagde Jakob, deres Fader, til dem: I berøve mig mine Børn: Joseph er ikke til, og Simeon er ikke til, og Benjamin ville I tage hen; det gaaer altsammen over mig.

  • 26 Da sagde Laban til Jakob: Hvad haver du gjort, at du haver stjaalet mit Hjerte og bortført mine Døttre, ligesom fangne ved Sværd?

  • 21 Men de sagde, den Ene til den Anden: Vi forskyldte sandeligen dette paa vor Broder, at vi saae hans Sjæls Angest, idet han bad os, og vi vilde ikke høre; derfor kommer denne Angest over os.