4 Mosebok 16:48

Original Norsk Bibel 1866

Og han stod imellem de Døde og imellem de Levende, og Plagen stilledes.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Sam 24:25 : 25 Og David byggede Herren der et Alter og offrede Brændoffere og Takoffere; og Herren bønhørte Landet, og Plagen standsedes fra Israel.
  • 1 Krøn 21:26-27 : 26 Og David byggede Herren der et Alter, og offrede Brændoffere og Takoffere; og der han kaldte paa Herren, da bønhørte han ham ved Ilden af Himmelen paa Brændofferets Alter. 27 Og Herren talede til Engelen, og han stak sit Sværd i Skeden igjen.
  • Sal 106:30 : 30 Da stod Pinehas og holdt Dom, og Plagen ophørte.
  • Joh 5:14 : 14 Derefter fandt Jesus ham i Templet og sagde til ham: See, du er bleven sund; synd ikke mere, at ikke noget Værre skal vederfares dig.
  • 1 Tess 1:10 : 10 og at forvente hans Søn fra Himlene, hvilken han opreiste fra de Døde, Jesum, som os frier fra den tilkommende Vrede.
  • 1 Tim 2:5-6 : 5 Thi der er een Gud, og een Midler imellem Gud og Menneskene, det Menneske Christus Jesus, 6 som gav sig selv til en Gjenløsnings Betaling for Alle, et Vidnesbyrd i sine beleilige Tider;
  • Hebr 7:24-25 : 24 men denne haver et uforgjængeligt Præstedømme, fordi han bliver til evig Tid; 25 hvorfor han og kan fuldkommeligen gjøre dem salige, som komme til Gud formedelst ham, efterdi han lever altid til at træde frem for dem.
  • Jak 5:16 : 16 Bekjender Overtrædelserne for hverandre og beder for hverandre, at I kunne læges; en Retfærdigs Bøn formaaer Meget, naar den er alvorlig.
  • 4 Mos 16:18 : 18 Og de toge hver sit Ildkar og lagde Ild i dem, og lagde Røgelse paa dem; og de stode for Forsamlingens Pauluns Dør, og Mose og Aron (med).
  • 4 Mos 16:35 : 35 Og en Ild foer ud fra Herren og fortærede de to hundrede og halvtredsindstyve Mænd, som offrede Røgelse.
  • 4 Mos 25:8-9 : 8 Og han kom ind efter den israelitiske Mand i Horekippen, og igjennemstak dem begge, nemlig den israelitiske Mand og Qvinden i hendes Liv; da stilledes Plagen fra Israels Børn. 9 Og de, som døde i denne Plage, vare fire og tyve tusinde. 10 Og Herren talede til Mose og sagde: 11 Pinehas, Eleasars Søn, Arons, Præstens, Søn, haver vendt min Grumhed fra Israels Børn, idet han var nidkjær med min Nidkjærhed midt iblandt dem, saa at jeg haver ikke gjort Ende paa Israels Børn i min Nidkjærhed.
  • 2 Sam 24:16-17 : 16 Og der Engelen udrakte sin Haand over Jerusalem til at fordærve den, da angrede Herren det Onde, og han sagde til Engelen, den, som fordærvede Folket: (Det er) nok, drag nu din Haand bort; og Herrens Engel var ved Aravnas, den Jebusiters, Lade. 17 Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    49Men de, som døde i Plagen, vare fjorten tusinde og syv hundrede, foruden dem, som døde for Korahs Handels Skyld.

    50Og Aron kom til Mose igjen for Forsamlingens Pauluns Dør, og Plagen var stillet.

  • 81%

    40Israels Børn til en Ihukommelse, paa det at ingen fremmed Mand, som er ikke af Arons Sæd, skal komme nær til, at gjøre Røgoffer af Røgelse for Herrens Ansigt, og at han ikke skal blive som Korah og som hans Selskab, eftersom Herren havde sagt ham formedelst Mose.

    41Men om anden Dagen knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron, og sagde: I, I have slaaet Herrens Folk ihjel.

    42Og det skede, der Menigheden samledes mod Mose og mod Aron, da vendte de sig til Forsamlingens Paulun, og see, Skyen skjulte det, og Herrens Herlighed blev seet.

    43Og Mose og Aron kom foran Forsamlingens Paulun

    44Og Herren talede til Mose og sagde:

    45Forføier eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gjøre Ende med dem, som i et Øieblik; og de faldt ned paa deres Ansigter.

    46Og Mose sagde til Aron: Tag Ildkarret, og læg Ild (derpaa) af Alteret, og læg Røgelse derpaa, og gak hasteligen hen til Menigheden, og gjør Forligelse for dem; thi en (hastig) Vrede er udgangen fra Herrens Ansigt, Plagen er begyndt.

    47Og Aron tog det, saasom Mose havde sagt, og løb hen midt iblandt Forsamlingen, og see, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa gav han Røgelse (derpaa) og gjorde Forligelse for Folket.

  • 30Da stod Pinehas og holdt Dom, og Plagen ophørte.

  • 75%

    7Og Pinehas, Eleasars Søn, Arons, Præstens, Søn, saae det, og han stod op midt af Menigheden og tog et Spyd, i sin Haand.

    8Og han kom ind efter den israelitiske Mand i Horekippen, og igjennemstak dem begge, nemlig den israelitiske Mand og Qvinden i hendes Liv; da stilledes Plagen fra Israels Børn.

    9Og de, som døde i denne Plage, vare fire og tyve tusinde.

    10Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 73%

    16Og Mose sagde til Korah: Du og dit ganske Selskab være for Herrens Ansigt imorgen, (ja) du, og de, og Aron.

    17Og tager hver sit Ildkar, og lægger Røgelse paa dem, og hver føre sit Ildkar nær til for Herrens Ansigt, to hundrede og halvtredsindstyve Ildkar, og du og Aron, hver sit Ildkar.

    18Og de toge hver sit Ildkar og lagde Ild i dem, og lagde Røgelse paa dem; og de stode for Forsamlingens Pauluns Dør, og Mose og Aron (med).

    19Og Korah samlede den ganske Menighed imod dem, til Forsamlingens Pauluns Dør; men Herrens Herlighed blev seet for den ganske Menighed.

    20Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

    21Fraskiller eder midt udaf denne Menighed, saa vil jeg gjøre Ende med dem, som i et Øieblik.

  • 1Og det skede efter Plagen, at Herren talede til Mose og til Eleasar, Arons, Præstens, Søn, og sagde:

  • 70%

    35Og en Ild foer ud fra Herren og fortærede de to hundrede og halvtredsindstyve Mænd, som offrede Røgelse.

    36Og Herren talede til Mose og sagde:

    37Siig til Eleasar, Arons Søn, Præsten, at han skal optage Ildkarrene af Branden og udsprede Ilden bort, thi de ere hellige;

  • 69%

    2Da foer en Ild ud fra Herrens Ansigt og fortærede dem; og de døde for Herrens Ansigt.

    3Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som Herren haver talet og sagt: Jeg vil helliggjøres i dem, som komme nær til mig, og jeg skal herliggjøres for alt Folkets Aasyn; og Aron taug.

  • 16See, disse vare (Aarsag) for Israels Børn, ved Bileams Ord, at antvorde dem til at forgribe sig imod Herren formedelst Peors Handel, hvorfor Plagen var i Herrens Menighed.

  • 69%

    1Og Herren talede til Mose, efterat de to Arons Sønner vare døde, der de vare gangne nær til for Herrens Ansigt og vare døde.

    2Og Herren sagde til Mose: Siig til Aron, din Broder, at han kommer ikke til enhver Tid ind til Helligdommen, indenfor Forhænget, lige for Naadestolen, som er paa Arken, at han ikke døer; thi jeg vil sees i Skyen, over Naadestolen.

  • 13Og han skal kaste Røgelsen paa Ilden for Herrens Ansigt, saa at en tyk Røg af Røgelsen skjuler Naadestolen, som er paa Vidnesbyrdet, at han ikke døer.

  • 8Og Mose sagde til dem: Staaer (stille), og jeg vil høre, hvad Herren vil byde eder.

  • 23Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 25Og David byggede Herren der et Alter og offrede Brændoffere og Takoffere; og Herren bønhørte Landet, og Plagen standsedes fra Israel.

  • 67%

    26Og han talede til Menigheden og sagde: Kjære, viger fra disse ugudelige Mænds Pauluner, og rører ikke ved Noget af det, som dem hører til, at I ikke skulle omkomme i alle deres Synder.

    27Og de gik op fra Korahs, Dathans og Abirams Bolig, trindt omkring; men Dathan og Abiram gik ud og stode i deres Pauluners Dør, og deres Hustruer og deres Sønner og deres smaae Børn.

  • 33Der Kjødet var endnu imellem Tænderne paa dem, før det blev aldeles fortæret, da optændtes Herrens Vrede imod Folket, og Herren slog paa Folket med en saare stor Plage.

  • 37ja de Mænd, som havde udført ondt Rygte om Landet, de døde i den Plage for Herrens Ansigt.

  • 19Og jeg gav Aron og hans Sønner Leviterne til en Gave, midt ud af Israels Børn, til at betjene Israels Børns Tjeneste i Forsamlingens Paulun, og til at gjøre Forligelse for Israels Børn, at der ikke skal være Plage iblandt Israels Børn, naar Israels Børn ville holde sig nær til Helligdommen.

  • 10Og Herren sagde til Mose: Bær Arons Kjep ind igjen lige for Vidnesbyrdet, i Forvaring, til et Tegn imod de gjenstridige Børn; og du skal gjøre en Ende paa deres megen Knur imod mig, at de skulle ikke døe.

  • 35Og Aron skal have den paa, naar han tjener, at Lyden deraf høres, naar han kommer til Helligdommen for Herrens Aasyn, og naar han gaaer ud, at han skal ikke døe.

  • 28Og Pinehas, Søn af Eleasar, Arons Søn, stod for hans Ansigt i de samme Dage og sagde: Skal jeg blive ved ydermere at gaae ud til Krig imod Benjamins, min Broders, Børn, eller lade af? og Herren sagde: Drager op, thi imorgen vil jeg give ham i din Haand.

  • 12Naar du tager Hovedsummen paa Israels Børn, naar de i Tal opregnes, da skal hver give Herren sin Sjæls Forligelse, naar man tæller dem, at ingen Plage skal komme paa dem, naar man tæller dem.

  • 31Og det skede, der han havde fuldendt at tale alle disse Ord, da revnede Jorden, som var under dem.

  • 8Og Mose sagde til Korah: Kjære, hører, Levi Børn!

  • 23Og han sagde, at han vilde ødelægge dem, dersom Mose, hans Udvalgte, ikke havde staaet i Revnen for hans Ansigt, for at afvende hans Hastighed fra at fordærve (dem).

  • 33Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 17Er Peors Misgjerning os (for) liden, af hvilken vi ikke have renset os indtil denne Dag? og Plagen var iblandt Herrens Menighed.

  • 48Men dersom Præsten kommer igjen og beseer det, og see, Plagen haver ikke givet sig videre ud i Huset, efterat Huset blev klinet, da skal Præsten dømme det Huus reent, thi Plagen er bleven lægt.

  • 10Og Jorden oplod sin Mund og opslugte dem og Korah, der det Selskab døde, der Ilden fortærede to hundrede og halvtredsindstyve Mænd, og de bleve til et Tegn.