4 Mosebok 16:47
Og Aron tog det, saasom Mose havde sagt, og løb hen midt iblandt Forsamlingen, og see, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa gav han Røgelse (derpaa) og gjorde Forligelse for Folket.
Og Aron tog det, saasom Mose havde sagt, og løb hen midt iblandt Forsamlingen, og see, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa gav han Røgelse (derpaa) og gjorde Forligelse for Folket.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
39 Saa tog Eleasar, Præsten, de Ildkar af Kobber, som de Opbrændte havde offret med, og slog dem ud til Plader, til at beslaae Alteret med,
40 Israels Børn til en Ihukommelse, paa det at ingen fremmed Mand, som er ikke af Arons Sæd, skal komme nær til, at gjøre Røgoffer af Røgelse for Herrens Ansigt, og at han ikke skal blive som Korah og som hans Selskab, eftersom Herren havde sagt ham formedelst Mose.
41 Men om anden Dagen knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron, og sagde: I, I have slaaet Herrens Folk ihjel.
42 Og det skede, der Menigheden samledes mod Mose og mod Aron, da vendte de sig til Forsamlingens Paulun, og see, Skyen skjulte det, og Herrens Herlighed blev seet.
43 Og Mose og Aron kom foran Forsamlingens Paulun
44 Og Herren talede til Mose og sagde:
45 Forføier eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gjøre Ende med dem, som i et Øieblik; og de faldt ned paa deres Ansigter.
46 Og Mose sagde til Aron: Tag Ildkarret, og læg Ild (derpaa) af Alteret, og læg Røgelse derpaa, og gak hasteligen hen til Menigheden, og gjør Forligelse for dem; thi en (hastig) Vrede er udgangen fra Herrens Ansigt, Plagen er begyndt.
48 Og han stod imellem de Døde og imellem de Levende, og Plagen stilledes.
49 Men de, som døde i Plagen, vare fjorten tusinde og syv hundrede, foruden dem, som døde for Korahs Handels Skyld.
50 Og Aron kom til Mose igjen for Forsamlingens Pauluns Dør, og Plagen var stillet.
17 Og tager hver sit Ildkar, og lægger Røgelse paa dem, og hver føre sit Ildkar nær til for Herrens Ansigt, to hundrede og halvtredsindstyve Ildkar, og du og Aron, hver sit Ildkar.
18 Og de toge hver sit Ildkar og lagde Ild i dem, og lagde Røgelse paa dem; og de stode for Forsamlingens Pauluns Dør, og Mose og Aron (med).
7 Og Mose sagde til Aron: Gak nær til Alteret, og gjør dit Syndoffer og dit Brændoffer, og gjør en Forligelse for dig og for Folket; og gjør (siden) Folkets Offer, og gjør en Forligelse for dem, saasom Herren haver befalet.
8 Og Aron gik nær til Alteret og slagtede Syndofferets Kalv, som var for ham.
49 Men Aron og hans Sønner gjorde Røgoffer paa Brændofferets Alter og paa Røgelsens Alter, (og vare) til allehaande Gjerning i det Allerhelligste og til at gjøre Forligelse for Israel, efter alt det, som Mose, Guds Tjener, havde befalet.
11 Og Aron skal offre Syndofferets Stud, som er (et Offer) for ham, og gjøre Forligelse for sig selv og for sit Huus, og han skal slagte Syndofferets Stud, som er (et Offer) for ham.
12 Saa skal han tage et Ildkar, fuldt af Gløder af Ilden af Alteret for Herrens Ansigt, og sine Hænder fulde af stødt Røgelse af (vellugtende) Urter, og han skal bære det indenfor Forhænget.
13 Og han skal kaste Røgelsen paa Ilden for Herrens Ansigt, saa at en tyk Røg af Røgelsen skjuler Naadestolen, som er paa Vidnesbyrdet, at han ikke døer.
35 Og en Ild foer ud fra Herren og fortærede de to hundrede og halvtredsindstyve Mænd, som offrede Røgelse.
36 Og Herren talede til Mose og sagde:
37 Siig til Eleasar, Arons Søn, Præsten, at han skal optage Ildkarrene af Branden og udsprede Ilden bort, thi de ere hellige;
20 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
21 Fraskiller eder midt udaf denne Menighed, saa vil jeg gjøre Ende med dem, som i et Øieblik.
1 Og Herren talede til Mose, efterat de to Arons Sønner vare døde, der de vare gangne nær til for Herrens Ansigt og vare døde.
2 Og Herren sagde til Mose: Siig til Aron, din Broder, at han kommer ikke til enhver Tid ind til Helligdommen, indenfor Forhænget, lige for Naadestolen, som er paa Arken, at han ikke døer; thi jeg vil sees i Skyen, over Naadestolen.
3 Med dette skal Aron komme til Helligdommen: Med en ung Stud til Syndoffer og en Væder til Brændoffer
21 Og Mose sagde til Aron: Hvad haver dette Folk gjort dig, at du haver ført en saa stor Synd over det?
3 Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som Herren haver talet og sagt: Jeg vil helliggjøres i dem, som komme nær til mig, og jeg skal herliggjøres for alt Folkets Aasyn; og Aron taug.
23 Saa skal Aron gaae ind i Forsamlingens Paulun og afføre sig Linklæderne, som han iførte sig, der han gik ind i Helligdommen; og han skal lade dem ligge der.
24 Og han skal bade sit Kjød i Vandet, paa et helligt Sted, og iføre sig sine Klæder; og han skal gaae ud, og gjøre sit Brændoffer og Folkets Brændoffer, og gjøre Forligelse for sig og for Folket
27 Og han optændte Røgelse af (vellugtende) Urter derpaa, saasom Herren havde befalet Mose.
6 Da sagde Mose til Aron, og til Eleasar og til Ithamar, hans Sønner: I skulle ikke blotte eders Hoveder og ei sønderrive eders Klæder, at I ikke skulle døe, og (Herren) skulde blive vred paa al Menigheden; men lader eders Brødre af alt Israels Huus græde over denne Brand, som Herren haver optændt.
5 Og han skal tage af Israels Børns Menighed to Gjedebukke til Syndoffer, og een Væder til Brændoffer.
1 Og Arons Sønner, Nadab og Abihu, toge hver sit Ildkar og lagde Ild derudi, og lagde Røgelse derpaa; og de førte fremmed Ild nær til for Herrens Ansigt, hvilket han havde ikke befalet dem.
2 Og han sagde til Aron: Tag dig en ung Studekalv til Syndoffer, og en Væder til Brændoffer, (begge) uden Lyde, og lad dem føres nær til for Herrens Ansigt.
19 Og jeg gav Aron og hans Sønner Leviterne til en Gave, midt ud af Israels Børn, til at betjene Israels Børns Tjeneste i Forsamlingens Paulun, og til at gjøre Forligelse for Israels Børn, at der ikke skal være Plage iblandt Israels Børn, naar Israels Børn ville holde sig nær til Helligdommen.
17 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
7 Og derpaa skal Aron lade røge Røgelse af (kostelige) Urter; hver Morgen, naar han tilbereder Lamperne, skal han lade røge (derpaa).
11 Og Aron sagde til Mose: (Hør) mig, min Herre, Kjære, læg ikke den Synd paa os, i hvilken vi have gjort daarligen, og i hvilken vi have syndet.
33 Og han skal forlige Hellighedens Helligdom, baade Forsamlingens Paulun og Alteret skal han forlige; og for Præsterne og for alt Menighedens Folk skal han gjøre Forligelse.
30 Og Aron talede alle de Ord, som Herren havde talet med Mose, og gjorde Tegnene for Folkets Øine.
9 Og Mose sagde til Aron: Siig til al Israels Børns Menighed: Kommer frem for Herrens Ansigt, thi han hørte eders megen Knur.
6 Gjører dette: Tager eder Ildkar, Korah og alt hans Selskab,
21 Og Leviterne rensede sig fra Synd og toede deres Klæder, og Aron bevægede dem med en Bevægelse for Herrens Ansigt; og Aron gjorde Forligelse for dem til at rense dem.
30 Og Mose tog af Salveolien og af Blodet, som var paa Alteret, og stænkede paa Aron, paa hans Klæder, og paa hans Sønner, og paa hans Sønners Klæder med ham; og han helligede Aron, hans Klæder, og hans Sønner, og hans Sønners Klæder med ham.
28 Og Mose afførte Aron hans Klæder, og iførte Eleasar, hans Søn, dem; saa døde Aron der ovenpaa Bjerget; men Mose og Eleasar gik ned af Bjerget.
22 Og Aron opløftede sine Hænder til Folket og velsignede dem; og han steg ned, der han havde gjort Syndofferet og Brændofferet og Takofferet.
16 Og Mose ledte flittig efter Syndofferets Buk, og see, den var opbrændt; og han blev vred paa Eleasar og paa Ithamar, Arons Sønner, de, som vare overblevne, og sagde: