Pilipperne 2:19
Men jeg haaber i den Herre Jesu snart at sende Timotheus til Eder, paa det ogsaa jeg kan beroliges ved at erfare, hvorledes det gaaer Eder.
Men jeg haaber i den Herre Jesu snart at sende Timotheus til Eder, paa det ogsaa jeg kan beroliges ved at erfare, hvorledes det gaaer Eder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Thi jeg haver Ingen ligesindet med mig, der saa oprigtig vil bære Omsorg for, hvad Eder angaaer.
23 Ham haaber jeg derfor at sende strax, saasnart jeg seer Udgangen paa min Sag.
24 Dog haver jeg den Tillid i Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme.
25 Men jeg agtede fornødent at sende Eder Broderen Epaphroditus, min Medarbeider og Medstrider, men Eders Sendebud og Tjener i min Nødtørft;
26 efterdi han forlængtes efter Eder alle og var svarligen bekymret, fordi I havde hørt, at han var syg.
1 Derfor, efterdi vi ikke længere kunde udholde det, fandt vi forgodt at lades alene tilbage i Athenen,
2 og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener og vor Medarbeider i Christi Evangelio, for at styrke eder og formane eder om eders Tro,
7 Hvorledes det gaaer mig, skal Tychicus, den elskelige Broder og tro Tjener og Medarbeider i Herren, kundgjøre eder altsammen;
8 hvilken jeg sendte til eder, just for at han skal forfare, hvorledes det haver sig med eder, og trøste eders Hjerter,
18 Men glæder Eder ogsaa over det Samme, og glæder Eder med mig.
21 Men at ogsaa I skulle vide min Tilstand, hvorledes det gaaer mig, da skal Tychicus, den elskelige Broder og troe Tjener i Herren, kundgjøre Eder Alt;
22 hvem jeg haver sendt til Eder, just for at I skulle vide, hvorledes det staaer til hos os, og at han skal trøste Eders Hjerter.
5 Hvorfor og jeg, der jeg ikke længere kunde udholde det, sendte (ham) for at erfare eders Tro, om Fristeren ikke maaskee skulde have fristet eder, og vort Arbeide blive forgjæves.
6 Men nu, der Timotheus er kommen til os fra eder og haver forkyndt os til Glæde eders Tro og Kjærlighed, og at I altid tænke paa os til det Bedste og forlænges efter at see os, ligesom og vi eder,
7 saa ere vi derved, Brødre! trøstede ved eder i al vor Trængsel og Nød, formedelst eders Tro.
10 Men dersom Timotheus kommer, da seer til, at han kan blive hos eder uden Frygt; thi han gjør Herrens Gjerning, ligesom og jeg.
11 Derfor skal Ingen foragte ham; men ledsager ham i Fred, at han kan komme til mig; thi jeg forventer ham med Brødrene.
25 Og dette veed jeg og er forsikkret om, at jeg skal blive og forblive hos Eder alle til Eders Forfremmelse og Glæde i Troen;
26 at Eders Ros kan tiltage i Christo Jesu ved mig, naar jeg atter er tilstede iblandt Eder.
14 Disse Ting skriver jeg dig til, hvorvel jeg haaber at komme snart til dig;
23 Vider, at Broderen Timotheus er given løs, med hvem jeg vil see eder, dersom han kommer snart.
11 thi mig forlænges efter at see eder, paa det at jeg kunde meddele eder nogen aandelig Naadegave, saa at I maatte styrkes,
12 det er, at jeg hos eder maatte opmuntres tilligemed eder ved den fælles Tro, baade eders og min.
16 Det glæder mig, at jeg kan lide paa eder i Alting.
19 Thi jeg veed, at det skal vorde mig til Frelse formedelst Eders Bøn og Jesu Christi Aands Bistand,
3 Og jeg skrev eder just saaledes til, for at jeg ikke, naar jeg kommer, skal have Bedrøvelse af dem, som mig burde at have Glæde af; efterdi jeg er forsikkret om eder alle, at min Glæde er alles eders.
28 Derfor sendte jeg ham desto snarere, paa det I kunne glædes, naar I see ham igjen, og jeg være mindre sorrigfuld.
21 I Tillid til din Lydighed haver jeg skrevet til dig, da jeg veed, at du vil gjøre endog over det, jeg siger.
22 Men tilmed bered mig og Herberge; thi jeg haaber, at jeg formedelst eders Bønner skal skjenkes eder.
17 Derfor sendte jeg Timotheus til eder, som er min elskelige og trofaste Søn i Herren, at han skal paaminde eder om mine Veie i Christo, saaledes som jeg lærer allevegne i hver Menighed.
14 Men jeg haaber snart at see dig, og da skulle vi mundtligen tale sammen.
10 Men jeg haver høiligen glædet mig i Herren, at I nu engang igjen have oplivet eders Omhu for mig, hvortil I og før havde Villie, men manglede Leilighed.
6 Men jeg bliver maaskee (nogen Tid) hos eder eller opholder mig endog Vinteren over, paa det I kunne ledsage mig, hvor jeg saa reiser hen.
7 Thi nu vil jeg ikke see eder, (blot) idet jeg reiser forbi, men jeg haaber at forblive nogen Tid hos eder, om Herren vil tilstede (det).
13 hvem jeg vilde beholdt hos mig, at han i dit Sted skulde tjent mig i Lænkerne for Evangelium;
7 Thi vi have stor Glæde og Trøst af din Kjærlighed, efterdi de Helliges Hjerter ere blevne vederqvægede ved dig, Broder!
8 Derfor, endskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christo befale dig det, som er tilbørligt,
15 Og i Tillid hertil vilde jeg forhen kommet til eder, for at I anden Gang skulde annammet en Velgjerning;
16 og (jeg vilde) igjennem eders (Stad) draget til Macedonien, og atter fra Macedonien kommet til eder, og blevet ledsaget af eder til Judæa.
9 Gjør din Flid for at komme snart til mig;
7 og vort Haab er fast om eder, efterdi vi vide, at ligesom I ere deelagtige i Lidelserne, saa skulle I og være det i Trøsten.
19 Og jeg formaner eder desmere til at gjøre dette, paa det jeg des snarere kan gives eder igjen.
5 Thi om jeg endog er fraværende med Legemet, saa er jeg dog hos eder i Aanden og glæder mig, idet jeg seer eders Orden og Fastheden af eders Tro paa Christum.
24 vil jeg, naar jeg reiser til Spanien, komme til eder; thi jeg haaber at see eder, naar jeg reiser igjennem, og at blive ledsaget derhen af eder, naar jeg først i nogen Maade er bleven tilfredsstillet hos eder.
32 paa det jeg kan komme til eder med Glæde efter Guds Villie og vederqvæges med eder.
4 og vi have i Herren den Tillid til eder, at I baade gjøre og ville gjøre, hvad vi byde eder.
17 han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Tale og Gjerning!
12 Endskjøndt jeg havde Meget at skrive til eder, har jeg ikke villet (det) med Papir og Blæk; men jeg haaber at komme til eder og tale mundtligen med eder, paa det vor Glæde maa vorde fuldkommen.
19 Thi hvo er vort Haab eller vor Glæde eller Kronen paa vor Ros? Mon ikke ogsaa I for vor Herre Jesu Christo i hans Tilkommelse?
7 dog ikke alene ved hans Ankomst, men ogsaa ved den Trøst, med hvilken han var trøstet af eder, der han forkyndte os eders Længsel, eders bittre Graad, eders Nidkjærhed for mig; saa at jeg end mere glædede mig.