Ordspråkene 31:7
at han maa drikke og glemme sin Armod, og ikke mere komme sin Møie ihu.
at han maa drikke og glemme sin Armod, og ikke mere komme sin Møie ihu.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Det bør ikke Konger, Lamuel! det bør ikke Konger at drikke Viin, ei heller Fyrster (at drikke) stærk Drik;
5 at han ikke maaskee skulde drikke og glemme det, som er beskikket, og forandre alle elendige Folks Sag.
6 Giver stærk Drik til den, som omkommer, og Viin til dem, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen,
16 Thi du, du skal glemme Møie, du skal (saa lidet) komme den ihu, som det Vand, der er løbet forbi.
15 Vee den, som giver sin Næste (for meget) at drikke! (ja dig,) som frembærer din Flaske og gjør ogsaa drukken, for at see paa deres Blusel!
17 Den, som elsker Glæde, skal have Mangel, hvo, som elsker Viin og Olie, skal ikke blive rig.
21 Derfor hør dette dog, du Elendige, og du Drukne, dog ikke af Viin!
9 De skulle ikke drikke Viin med Sang, stærk Drik skal være beesk for dem, som drikke den.
7 (Saa) gak, æd dit Brød med Glæde, og drik din Viin med et godt Mod; thi Gud haver allerede Behagelighed til dine Gjerninger.
21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive arm, og Slummer gjør, at En maa iføre sig revne (Klæder).
23 Drik ikke mere Vand, men nyd lidt Viin for din Mave og dine jævnlige Sygdomme.
5 Vaagner op, I Drukne! og græder, og hyler, alle I, som drikke Viin! for Mosten, thi den er afskaaren fra eders Mund.
5 Og efterdi at Viindrankeren er utro, (og er) en stolt Mand, saa vil han ikke blive i (sin) Bolig; thi han udvider sin Sjæl som Helvede, og han er som Døden, der kan ikke mættes, og vil sanke til sig alle Hedningerne, og samle til sig alle Folkene.
8 Oplad din Mund for den Stumme, for alle deres Sag, som skulle omkomme.
15 Han mættede mig med de beste Ting, han gjorde mig drukken med Malurt.
15 Derfor prisede jeg Glæden, efterdi et Menneske haver intet Bedre under Solen end at æde og at drikke og at være glad; thi Saadant skal tilføies ham af hans Arbeide hans Livs Dage, som Gud haver givet ham under Solen.
1 Viin (gjør) en Spotter, stærk Drik (gjør, at) En larmer, og hver, som forvildes derved, bliver ikke viis.
22 Vee (dem, som ere) vældige til at drikke Viin og duelige Mænd til at blande (og iskjenke) stærk Drik,
20 Hans Øine see hans Fordærvelse, og han drikker af den Almægtiges Hastighed.
19 Man gjør Maaltid til at lee, og Vinen glæder de Levende, og Penge svare til Alting.
20 Hvorfor giver han en Ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen?
7 Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke.
11 Vee dem, som staae aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som tøve (længe), til Tusmørket, at Viin maa brænde dem!
12 Kommer, (sige de,) jeg vil tage Viin, og lader os drikke stærk Drik, og imorgen skal det være som paa denne Dag, (den skal være) stor, (ja) saare Ypperlig.
30 Dem, som tøve (længe) ved Vinen, dem, som komme at søge efter blandet (Drik).
31 See ikke til Vinen, naar den er rød, naar den fremviser sin Farve, i Bægeret, naar den retteligen bevæges.
19 Kom min Elendighed og min Forfølgelse ihu, (ja) Malurt og Galde.
5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg haver blandet.
27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts (sorrigfulde Fagter) fare og vederqvæge mig,
15 Og Viin glæder et Menneskes Hjerte, at dets Ansigt bliver frydefuldt af Olie; og Brødet vederqvæger et Menneskes Hjerte.
23 Og den øverste Mundskjenk tænkte intet paa Joseph, men forglemte ham
27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt.
11 De udperse Olie imellem deres Mure, de træde Perserne og tørste.
7 Hvo er en Mand som Job, der drikker Bespottelse som Vand,
11 Horeri og Viin og Most borttage Hjertet.
17 See, jeg haver seet, (at det er) godt, (og) at det er smukt at æde og drikke, og at see (og nyde) det Gode i alt sit Arbeide, som En arbeider under Solen i sit Livs Dages Tal, som Gud haver givet ham; thi det er hans Deel.
18 Og hvilket Menneske, som Gud haver givet Rigdom og Gods, og giver ham Magt at æde deraf, og at optage sin Deel, og at glæde sig i sit Arbeide, dette er en Guds Gave.
17 Og du haver forkastet min Sjæl fra Fred, jeg haver glemt det Gode.
13 Men see, (der er) Fryd og Glæde; man ihjelslaaer Øxne og slagter Faar, æder Kjød og drikker Viin, (og man siger): Lader os æde og drikke, thi vi skulle døe imorgen.
27 Dersom du ikke haver at betale med, hvorfor skulde han da tage din Seng bort under dig?
7 Han skal drikke af Bækken paa Veien; derfor skal han opløfte Hovedet.
20 (Som) den, der aflægger Klæder den Dag, det er koldt, (ja som) Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et Hjerte, der er ilde (tilfreds).
3 Jeg opsøgte i mit Hjerte at fremdrage mit Kjød med Vinen, dog ledede jeg mit Hjerte til Viisdommen, og at tage fat paa Daarlighed, indtil jeg kunde see, hvad Menneskens Børn bedst (monne være), som de skulle gjøre under Himmelen i deres Livs Dages Tal.
6 som drikke Viin af Skaaler, og salve sig med den ypperste Olie; men de bekymre sig ikke over Josephs Forstyrrelse.
19 Og det skal skee, naar han hører denne Forbandelses Ord, og han velsigner sig i sit Hjerte og siger: Det skal gaae mig vel, endskjøndt jeg vandrer i mit Hjertes Stivhed, for at jeg kan lægge en Fuld til en Tørstig,
24 (Er det da) ikke et Menneske godt, at han æder og drikker, og lader sin Sjæl see og (nyde) det Gode i sit Arbeide? (men) dette saae jeg ogsaa, at det er af Guds Haand.
17 Saligt er du, Land, hvis Konge er født af de Ypperste, og hvis Fyrster ville æde i Tide til Styrke og ikke til Drukkenskab.
16 Saa skulde han og have afvendt dig fra Angestens Strube til et rumt (Sted), hvor der er ikke snevert, og dit Bord (skulde have været) roligt og fuldt med Fedme.
10 saa skulle dine Lader blive fulde til Mættelse, og dine Perser sprække af Most.