Romerbrevet 9:5
hvilke Fædrene tilhøre, og af hvilke Christus er efter Kjødet, som er Gud over Alting, høilovet i Evighed, Amen!
hvilke Fædrene tilhøre, og af hvilke Christus er efter Kjødet, som er Gud over Alting, høilovet i Evighed, Amen!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Thi jeg ønskede selv at være en fra Christo forbandet Ting for mine Brødre, mine Frænder efter Kjødet,
4hvilke ere Israeliter, hvilke den sønlige Udkaarelse og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
2— hvilket han forud havde forjættet ved sine Propheter i de hellige Skrifter —
3om hans Søn, — som er født af Davids Æt efter Kjødet,
2Naade være med Eder og Fred fra Gud, vor Fader, og den Herre Jesu Christo!
3Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske i Christo;
6Dog ikke som om Guds Ord haver slaaet Feil; thi ikke alle de, som nedstamme fra Israel, ere Israel;
7ei heller ere alle Abrahams (Børn), fordi de ere Abrahams Afkom; men (der er skrevet:) Afkom skal fremkaldes dig i Isak;
8det er: Ikke de samme, som ere Børn efter Kjødet, ere Guds Børn; men Forjættelsens Børn regnes (ham) til Afkom.
25I ere Propheternes Børn og Pagtens, hvilken Gud indgik med vore Fædre, der han sagde til Abraham: Og i din Afkom skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.
16Derfor er Forjættelsen ved Tro, saa at den (gives) af Naade, paa det at den maa staae fast for den ganske Æt, ikke alene for den, som haver Loven, men og for den, som haver Abrahams Tro, hvilken er alles vores Fader,
17— som skrevet er: Jeg haver sat dig til mange Folks Fader — for Gud, paa hvem han troede, som levendegjør de Døde, og kalder de Ting, der ikke ere, som om de vare.
15af hvem alt Fadernavn er i Himlene og paa Jorden,
7Erkjender altsaa, at de, som holde sig til Troen, disse ere Abrahams Børn.
8Men da Skriften forudsaae, at Gud vilde retfærdiggjøre Hedningerne ved Troen, forjættede den Abraham forud: I dig skulle alle Folkeslag velsignes.
9Saa at de, som holde sig til Troen, blive velsignede med den troende Abraham.
8Jeg siger nemlig, at Jesus Christus er bleven Omskjærelsens Tjener for Guds Sanddruheds Skyld, til at stadfæste Forjættelserne til Fædrene;
9men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: Derfor vil jeg bekjende dig iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn.
5hvilken være Ære i al Evighed! Amen.
1Hvad skulle vi da sige, at vor Fader Abraham haver opnaaet efter Kjødet?
29Men ere I Christi, da ere I jo Abrahams Afkom og Arvinger efter Forjættelsen.
55— som han tilsagde vore Fædre — mod Abraham og hans Afkom til evig Tid.
30Men ved ham ere I udi Christo Jesu, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggjørelse og Forløsning,
6men den, som ikke regnes i Slægt med dem, tog Tiende af Abraham og velsignede den, som havde Forjættelserne.
6een Gud og Alles Fader, som er over Alle og ved Alle og i Eder alle.
23men I ere Christi, men Christus er Guds.
3Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, Barmhjertigheds Fader og al Trøstes Gud,
20Men vor Gud og Fader være Ære i al Evighed! Amen.
36Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.
1Jesu Christi, Davids Søns, Abrahams Søns, Slægtes Bog.
3Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som efter sin store Barmhjertighed haver igjenfødt os til et levende Haab formedelst Jesu Christi Opstandelse fra de Døde,
7til alle dem, som ere i Rom, Guds Elskelige, kaldte Hellige: Naade være med eder og Fred fra Gud, vor Fader, og den Herre Jesu Christo!
1Derfor siger jeg: Mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! — thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Afkom, af Benjamins Stamme. —
26I ere jo alle Guds Børn formedelst Troen i Christo Jesu.
13hvilke ikke ere fødte af Blod, ei heller af Kjøds Villie, ei heller af Mands Villie, men af Gud.
5idet han forud bestemte os formedelst Jesum Christum til sønlig Udkaarelse hos sig selv, efter sin Villies Velbehagelighed,
10Men ikke hun alene (havde Forjættelsen), men og Rebekka, der hun var frugtsommelig ved Een, (nemlig) Isak, vor Fader.
7Saa at du ikke længere er Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Guds Arving formedelst Christum.
18(og) til hvem der var sagt: I Isak skal Afkom fremkaldes dig;
32Ogsaa vi forkynde eder formedelst Evangelium den Forjættelse, som er skeet til Fædrene, at Gud haver opfyldt den for os, deres Børn, idet han opreiste Jesum;
14paa det Abrahams Velsignelse maatte komme over Hedningerne i Christo Jesu, saa at vi kunde faae Aandens Forjættelse formedelst Troen.
9Men I ere ikke kjødelige, men aandelige, saafremt Guds Aand boer i eder; men om Nogen ikke haver Christi Aand, denne er ikke hans.
3Naade være med eder og Fred fra Gud, vor Fader, og den Herre Jesu Christo!
16Men Forjættelserne ere tilsagte Abraham og hans Afkom; der siges ikke: og Afkommene, som om Mange, men som om Een: og din Afkom, hvilken er Christus.
5ved hvem vi fik Naade og Apostelembede, til (at oprette) Troens Lydighed iblandt alle Hedninger formedelst hans Navn,
3Naade være med eder og Fred af Gud Fader og vor Herre Jesu Christo!
6saa have vi dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ting ere, og vi i ham, og een Herre, Jesum Christum, ved hvem alle Ting ere, og vi ved ham.
31Hvad skulle vi da hertil sige? Er Gud for os, hvo (kan da være) imod os?
20— thi saa mange, som Guds Forjættelser ere, ere de i ham Ja og i ham Amen — Gud til Ære formedelst os.
5paa det at han skulde frikjøbe dem, som vare under Loven, at vi skulde faae den sønlige Udkaarelse.