Romerbrevet 15:8
Jeg siger nemlig, at Jesus Christus er bleven Omskjærelsens Tjener for Guds Sanddruheds Skyld, til at stadfæste Forjættelserne til Fædrene;
Jeg siger nemlig, at Jesus Christus er bleven Omskjærelsens Tjener for Guds Sanddruheds Skyld, til at stadfæste Forjættelserne til Fædrene;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: Derfor vil jeg bekjende dig iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn.
7 Men tværtimod, der de saae, at mig var betroet at prædike Evangelium for de Uomskaarne, ligesom Petrus for de Omskaarne,
8 — thi han, som gav Petrus Kraft til Apostelembede hos de Omskaarne, gav ogsaa mig Kraft (dertil) hos Hedningerne, —
9 og da de erkjendte den Naade, som mig var given, gave de, nemlig Jakobus og Kephas og Johannes, som ansees for (Menighedens) Piller, mig og Barnabas Samfunds høire Haand, at vi skulde prædike hos Hedningerne, men de hos de Omskaarne;
4 hvilke ere Israeliter, hvilke den sønlige Udkaarelse og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
5 hvilke Fædrene tilhøre, og af hvilke Christus er efter Kjødet, som er Gud over Alting, høilovet i Evighed, Amen!
16 at være Jesu Christi Tjener til Hedningerne og betjene Guds Evangelium, paa det at Hedningernes Offer maa blive velbehageligt, helliget formedelst den Hellig-Aand.
17 Derfor haver jeg Ros i Christo Jesu i min Tjeneste for Gud.
18 Thi jeg vil ikke fordriste mig til at tale Noget om det, som Christus ikke haver udrettet ved mig til Hedningernes Lydighed, ved Ord og Gjerning,
32 Ogsaa vi forkynde eder formedelst Evangelium den Forjættelse, som er skeet til Fædrene, at Gud haver opfyldt den for os, deres Børn, idet han opreiste Jesum;
7 Derfor antager eder hverandre, ligesom og Christus haver antaget sig os til Guds Ære.
14 paa det Abrahams Velsignelse maatte komme over Hedningerne i Christo Jesu, saa at vi kunde faae Aandens Forjættelse formedelst Troen.
15 Brødre! jeg vil tale efter menneskelig Viis: Ingen gjør dog et Menneskes Testament, som er stadfæstet, til Intet, eller sætter Noget dertil.
16 Men Forjættelserne ere tilsagte Abraham og hans Afkom; der siges ikke: og Afkommene, som om Mange, men som om Een: og din Afkom, hvilken er Christus.
17 Men dette siger jeg: Den Pagt, som forud er stadfæstet af Gud om Christo, kan Loven, som blev given fire hundrede og tredive Aar derefter, ikke rygge, saa at den skulde gjøre Forjættelsen til Intet.
18 Thi er Arven ved Loven, da er den ikke mere ved Forjættelsen; men Gud skjenkede Abraham den ved Forjættelsen.
25 hvis Tjener jeg er bleven efter det Guds Embede, som er mig givet hos eder, at opfylde Guds Ord,
8 Men da Skriften forudsaae, at Gud vilde retfærdiggjøre Hedningerne ved Troen, forjættede den Abraham forud: I dig skulle alle Folkeslag velsignes.
2 — hvilket han forud havde forjættet ved sine Propheter i de hellige Skrifter —
8 Og han gav ham Omskjærelsens Pagt; og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag; og Isak (avlede) Jakob, og Jakob de tolv Patriarcher.
16 Derfor er Forjættelsen ved Tro, saa at den (gives) af Naade, paa det at den maa staae fast for den ganske Æt, ikke alene for den, som haver Loven, men og for den, som haver Abrahams Tro, hvilken er alles vores Fader,
3 Denne vilde Paulus skulde drage ud med ham; og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi Alle kjendte hans Fader, at han var en Græker.
29 Men ere I Christi, da ere I jo Abrahams Afkom og Arvinger efter Forjættelsen.
11 Og han annammede Omskjærelsens Tegn som en Besegling paa den Retfærdighed ved Troen, hvilken han havde, (da han var) uomskaaren, saa at han skulde være Fader til alle dem, som troe, (skjøndt de ere) uomskaarne, — at Retfærdighed skulde og tilregnes dem —
12 og (være) Fader til de Omskaarne, til dem, som ikke alene ere omskaarne, men ogsaa vandre i den Troes Fodspor, hvilken vor Fader Abraham havde, (da han var) uomskaaren.
29 Mon Gud er alene Jøders (Gud)? er han ikke ogsaa Hedningers? Jo, han er ogsaa Hedningers;
30 efterdi der er een Gud, som vil retfærdiggjøre de Omskaarne ved Troen, og de Uomskaarne formedelst Troen.
3 Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskjære, at han er skyldig til at holde den hele Lov.
73 efter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os,
28 Thi ikke den, som i det Udvortes (er Jøde), er (derfor) Jøde, ei heller er den (Omskjærelse), som skeer udvortes paa Kjødet, (derfor) Omskjærelse;
29 men den, som i det Indvortes er Jøde, og Hjertets Omskjærelse i Aanden, ikke efter Bogstaven; en Saadan har Ros, ikke af Mennesker, men af Gud.
8 det er: Ikke de samme, som ere Børn efter Kjødet, ere Guds Børn; men Forjættelsens Børn regnes (ham) til Afkom.
25 I ere Propheternes Børn og Pagtens, hvilken Gud indgik med vore Fædre, der han sagde til Abraham: Og i din Afkom skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.
18 Thi hvo, som derudi tjener Christo, er velbehagelig for Gud og retskaffen for Menneskene.
6 at Hedningerne ere Medarvinger, og eet Legeme med os, og meddeelagtige i hans Forjættelse i Christo, formedelst Evangelium,
13 Thi til eder, Hedninger! taler jeg. Forsaavidt som jeg er Hedningernes Apostel, priser jeg mit Embede,
15 Og derfor er han det nye Testamentes Midler, paa det at, da der er skeet en Død til Forløsning fra de Overtrædelser, (som vare begangne) under det første Testament, de Kaldede maatte faae den evige Arvs Forjættelse.
22 Men Skriften haver indsluttet Alt under Synd, at Forjættelsen ved Jesu Christi Tro skulde blive givet dem, som troe.
15 Og dermed stemme Propheternes Taler overeens, saasom skrevet er:
5 ved hvem vi fik Naade og Apostelembede, til (at oprette) Troens Lydighed iblandt alle Hedninger formedelst hans Navn,
20 — thi saa mange, som Guds Forjættelser ere, ere de i ham Ja og i ham Amen — Gud til Ære formedelst os.
3 Thi vi ere Omskjærelsen, vi, som tjene Gud i Aanden og rose os i Christo Jesu og forlade os ikke paa Kjød;
20 Du skal bevise Jakob Sandhed, Abraham Miskundhed, som du haver svoret vore Fædre fra de gamle Dage af.
6 men den, som ikke regnes i Slægt med dem, tog Tiende af Abraham og velsignede den, som havde Forjættelserne.
7 for hvilket jeg er beskikket en Prædiker og Apostel, — jeg siger Sandhed i Christo, jeg lyver ikke — en Hedningernes Lærer i Tro og Sandhed.
1 Derfor siger jeg: Mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! — thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Afkom, af Benjamins Stamme. —
17 Og han stadfæstede den for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt.
8 Og Gud, som kjender Hjerterne, vidnede for dem, idet han gav dem den Hellig-Aand, ligesom og os.
15 Vi, skjøndt Jøder af Fødsel og ikke Syndere af Hedningernes Æt,
9 Hører da denne Salighed til Omskjærelsen (alene), eller og til Forhuden? Vi sige jo, at Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.