Verse 32

Men jeg vil, at I skulle være uden Bekymring. Den Ugifte haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;

Referenced Verses

  • 1 Tim 5:5 : 5 Men den, som er en ret Enke og forladt, haver sat sit Haab til Gud og bliver ved i Bønner og Paakaldelser Nat og Dag;
  • Fil 4:6 : 6 Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader eders Begjæringer fremføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
  • Sal 55:22 : 22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).
  • Matt 6:25-34 : 25 Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde og hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne? 26 Seer til Himmelens Fugle, at de saae ikke, og høste ikke, og samle ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere ikke I meget mere end de? 27 Men hvo iblandt eder kan lægge en Alen til sin Vext, enddog han bekymrer sig derfor? 28 Og hvi bekymre I eder for Klæderne? Betragter Lilierne paa Marken, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde og ikke. 29 Men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var saa klædt, som een af dem. 30 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som er idag og imorgen kastes i Ovnen, (skulde han) ikke meget mere (klæde) eder, I lidet troende? 31 Derfor skulle I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi æde? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os? 32 thi efter alt Saadant søge Hedningerne. Thi eders himmelske Fader veed, at I have alle disse Ting behov. 33 Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges eder. 34 Bekymrer eder derfor ikke for den Dag imorgen; thi den Dag imorgen skal bekymre sig for sine egne Ting. Hver Dag haver nok i sin Plage.
  • Matt 13:22 : 22 Men den, som er saaet iblandt Tornene, er den, som hører Ordet; og denne Verdens Bekymring og Rigdoms Forførelse qvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.