Verse 33

men den, der haver giftet sig, haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.

Referenced Verses

  • 1 Sam 1:4-8 : 4 Og det skede paa en Dag, at Elkana offrede; da gav han Peninna, sin Hustru, og alle hendes Sønner og hendes Døttre Dele. 5 Men han gav Hanna eet Stykke, (som var) anseeligt; thi han elskede Hanna, men Herren havde lukket til for hendes Liv. 6 Og hendes Modstanderinde opirrede hende og saare, at hun kunde gjøre hende fnysende, fordi Herren havde lukket til for hendes Liv. 7 Og saaledes skede det fra Aar til Aar; naarsomhelst hun gik op til Herrens Huus, opirrede hun hende saaledes; og hun græd og aad ikke. 8 Da sagde Elkana, hendes Mand, til hende: Hanna, hvorfor vil du græde, og hvorfor vil du ikke æde, og hvorfor haver dit Hjerte saa ondt? er jeg dig ikke bedre end ti Sønner?
  • Neh 5:1-5 : 1 Og der var et stort Skrig af Folket og deres Hustruer imod deres Brødre, Jøderne. 2 Thi der vare (Nogle), som sagde: Vi med vore Sønner og vore Døttre ere mange; derfor have vi optaget Korn, at vi maae æde og leve. 3 Der vare og de, som sagde: Vi have pantsat vore Agre og vore Viingaarde og vore Huse, og optaget Korn i (denne) Hunger. 4 Og der vare de, som sagde: Vi laane Penge til Kongens Skat paa vore Agre og vore Viingaarde. 5 Nu er dog vort Legeme (ligesaa godt) som vore Brødres Legeme, og vore Børn som deres Børn; men see, vi undergive vore Sønner og vore Døttre til Tjenere, ja, der ere (nogle) af vore Døttre undergivne og ere ikke i vore Hænders Magt, og vore Agre (og) vore Viingaarde (komme) under Andre.
  • Luk 12:22 : 22 Men han sagde til sine Disciple: Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde, ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføres.
  • 1 Kor 7:3 : 3 Manden bevise Hustruen den skyldige Velvillighed; men desligeste og Hustruen Manden.
  • Ef 5:25-33 : 25 I Mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, 26 paa det han kunde hellige den, idet han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet, 27 for at han selv maatte fremstille sig en herlig Menighed, som ikke haver Plet eller Rynke eller noget Deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig. 28 Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres Hustruer som deres egne Legemer; hvo, som elsker sin Hustru, elsker sig selv. 29 Thi Ingen hadede nogensinde sit eget Kjød, men føder og vederqvæger det, ligesom og Herren Menigheden. 30 Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been. 31 Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød. 32 Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Christo og Menigheden. 33 Iøvrigt skulle ogsaa I, hver især, elske Enhver sin Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden.
  • Kol 3:19 : 19 I Mænd! elsker eders Hustruer og værer ikke bittre imod dem.
  • 1 Tess 4:11-12 : 11 og at søge Ære i at leve stille og varetage hver sin Gjerning, og arbeide med eders egne Hænder, saasom vi have budet eder; 12 paa det I maae omgaaes sømmeligen med dem, som ere udenfor, og ikke trænge til Nogen.
  • 1 Tim 5:8 : 8 Men dersom Nogen ikke haver Omsorg for sine Egne og meest for sine Huusfolk, han haver fornegtet Troen og er værre end en Vantro.
  • 1 Pet 3:7 : 7 Desligeste skulle I Mænd leve med eders Hustruer, som med den svagere Deel, med Forstand og bevise dem Ære, da de ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, paa det eders Bønner ikke skulle forhindres.