Verse 5
Da drog Rezin, Kongen af Syrien, og Pekah, Remalias Søn, Kongen i Israel, op til Jerusalem til Krig og beleirede Achas, men de kunde ikke overvinde den med Strid.
Referenced Verses
- 2 Kong 15:37 : 37 I de Dage begyndte Herren at sende i Juda Rezin, Kongen af Syrien, og Pekah, Remalias Søn.
- 2 Krøn 28:5-9 : 5 Derfor gav Herren hans Gud ham i Kongen af Syriens Haand, at de sloge ham og bortførte en stor (Hob) fangen af hans (Folk) og førte (dem) til Damascus; og han blev ogsaa given i Kongen af Israels Haand, at han slog ham (med) et stort Slag. 6 Thi Pekah, Remalias Søn, ihjelslog i Juda hundrede og tyve Tusinde paa een Dag, (som vare) alle duelige Folk, fordi de forlode Herren, deres Fædres Gud. 7 Og Sichri, en vældig (Mand) af Ephraim, ihjelslog Maaseja, Kongens Søn, og Asrikam, Husets Fyrste, og Elkana, den anden efter Kongen. 8 Og Israels Børn førte fangne bort af deres Brødre to hundrede tusinde Qvinder, Sønner og Døttre, og røvede tilmed meget Rov fra dem; og de førte det Rov til Samaria. 9 Og der var en Herrens Prophet, hvis Navn var Oded, og han gik ud mod samme Hær, som kom til Samaria, og sagde til dem: See, efterdi Herrens, eders Fædres Guds, Hastighed var over Juda, gav han dem i eders Haand; men I have slaget dem ihjel i Vrede, at det naaer indtil Himmelen. 10 Og nu sige I, at I ville undertvinge Judæ Børn og Jerusalem, eder til Tjenere og Tjenestepiger; mon det er andet, end at I bære paa eder megen Skyld mod Herren eders Gud? 11 Saa hører mig nu, og fører de Fangne tilbage, som I have taget fangne af eders Brødre; thi Herrens grumme Vrede er over eder. 12 Da gjorde (nogle) Mænd sig rede af de Ypperste af Ephraims Børn, (nemlig) Asaria, Johanans Søn, Berechia, Mesillemoths Søn, og Jehiskias, Sallums Søn, og Amasa, Hadlai Søn, imod dem, som kom af Hæren. 13 Og de sagde til dem: I skulle ikke føre de Fangne herind, thi (det vilde blive) til Skyld over os for Herren, (det, som) I sige, til at lægge til over vore Synder og over vor Skyld; thi (vi have) megen Skyld paa os, og der er en grum Vrede over Israel. 14 Da forlode de Bevæbnede Fangerne og Rovet for deres Øversters og den ganske Forsamlings Ansigt. 15 Da opstode de Mænd, som ere nævnede ved Navne, og toge fat paa de Fangne, og alle Nøgne af dem klædte de af Rovet, ja de klædte dem og gave dem Skoe paa, og gave dem at æde, og gave dem at drikke, og salvede dem, og alle Skrøbelige, dem førte de paa Asener og bragte dem til Jericho, til Palmestaden, hos deres Brødre; og de vendte tilbage til Samaria.
- Jes 7:1-9 : 1 Og det skede udi Achas, Jothams Søns, Ussias Søns, Judæ Konges, Dage, da drog Rezin, Kongen af Syrien, og Pekah, Remalias Søn, Israels Konge, op til Jerusalem for (at føre) Krig imod den, men kunde ikke (overvinde den) ved at stride imod den. 2 Da blev det kundgjort for Davids Huus, saa der sagdes: De Syrer forlade sig tryggeligen paa Ephraim; og hans Hjerte blev hart bevæget, og hans Folks Hjerte, som Træerne i Skoven bevæges (hid og did) af Veiret. 3 Men Herren sagde til Esaias: Gak nu ud imod Achas, du og Sear-Jasub, din Søn, til Vandløbets Ende ved det øverste Fiskevand, til den alfare Vei ved Blegerens Ager. 4 Og siig til ham: Forvar dig og vær stille, frygt ikke og lad ikke dit Hjerte blive blødt for disse to Stykker rygende Brande, for Rezins og de Syrers og for Remalias Søns fnysende Vrede, 5 fordi at de Syrer raadsloge Ondt imod dig (med) Ephraim og Remalias Søn, sigende: 6 Vi ville drage op til Juda og opvække den og slide den til os, og vi ville gjøre Tabeals Søn til Konge midt derudi. 7 Saa sagde den Herre Herre: Det skal ikke bestaae og ei (saa) være. 8 Thi Damascus (skal være) Hoved i Syria, og Rezin Hoved i Damascus, og efter fem og tredsindstyve Aar skal Ephraim sønderbrydes, at (de skulle) ikke (mere være) et Folk. 9 Og Samaria (skal være) Hoved i Ephraim, og Remalias Søn Hoved i Samaria; om I ikke ville troe, (da er det vist,) at I ikke blive forsikkrede.
- Jes 7:14 : 14 Derfor skal Herren selv give eder et Tegn: See, en Jomfru er frugtsommelig og føder en Søn, og du skal kalde hans Navn Immanuel.
- Jes 8:6 : 6 Fordi at dette Folk foragtede Siloahs Vand, som gaaer sagteligen, og der er Glæde over Rezin og Remalias Søn,
- Jes 8:9-9 : 9 Gjører Selskab, I Folk! og bliver (dog) sønderknuste, og mærker med eders Øren, alle I, som ere i langt fraliggende Lande; omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste, omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste. 10 Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.
- Jes 9:6-7 : 6 Thi et Barn er født os, en Søn er given os, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Underlig, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste. 7 Dette Fyrstendømmes og Freds Storhed (skal være) uden Ende over Davids Throne og over hans Rige, til at befæste det og til at opholde det med Ret og Retfærdighed; fra nu og indtil evig (Tid) skal den Herre Zebaoths Nidkjærhed gjøre dette.
- 1 Kong 11:36 : 36 Og jeg vil give hans Søn een Stamme, paa det David, min Tjener, skal alle Dage have et Lys for mit Ansigt i Jerusalem, den Stad, som jeg udvalgte mig, at sætte mit Navn der.
- 1 Kong 15:4 : 4 Men Herren hans Gud gav ham et Lys i Jerusalem for Davids Skyld, at han opreiste hans Søn efter ham og stadfæstede Jerusalem,