Verse 9
Hvorfor haver du foragtet Herrens Ord, at du gjorde det, som er ondt for hans Øine? Uria, den Hethiter, har du slaget (ihjel) med Sværdet, og hans Hustru har du taget dig til Hustru; men ham haver du slaget (ihjel) med Ammons Børns Sværd.
Referenced Verses
- 1 Sam 15:19 : 19 Og hvorfor adlød du ikke Herrens Røst? men du ilede til Rov og gjorde det Onde for Herrens Øine.
- 1 Sam 15:23 : 23 Thi Gjenstridighed er en Trolddoms Synd, og at blive ved (deri) er Uretfærdighed og Afgudsdyrkelse; efterdi du har forkastet Herrens Ord, da har han og forkastet dig, at (du skal) ikke være Konge.
- Hebr 10:28-29 : 28 Naar Nogen haver brudt Mose Lov, døer han uden Barmhjertighed efter to eller tre Vidners Udsagn. 29 Hvor meget værre Straf mene I, at den skal agtes værd, som haver traadt Guds Søn med Fødder og ringeagtet Pagtens Blod, hvormed han var helliget, og forhaanet Naadens Aand!
- 1 Mos 9:5-6 : 5 Og visseligen, jeg vil udkræve eders Livs Blod, af alle Dyrs Vold vil jeg udkræve det; og af Menneskens Haand, af Hvers Haand, endog hans Broders, vil jeg udkræve Menneskens Sjæl. 6 Hvo, som udøser Menneskets Blod, ved Mennesket skal hans Blod udøses; thi i Guds Billede gjorde han Mennesket.
- 2 Mos 20:13-14 : 13 (V.) Du skal ikke ihjelslaae. 14 (VI.) Du skal ikke bedrive Hor.
- 4 Mos 15:30-31 : 30 Men den Person, som gjør (Noget) af Trodsighed, være sig af Indfødt eller af Fremmed, den haver forhaanet Herren, og den samme Person skal udryddes midt udaf sit Folk. 31 Thi han har foragtet Herrens Ord og gjort hans Bud til Intet; den samme Person skal aldeles udryddes, hans Misgjerning skal være paa ham.
- 2 Sam 11:4 : 4 Da sendte David Bud og lod hende hente, og der hun kom til ham, da laae han hos hende, men hun helligede sig af sin Ureenhed, og hun vendte tilbage til sit Huus.
- 2 Sam 11:14-27 : 14 Og det skede om Morgenen, da skrev David et Brev til Joab og sendte det ved Urias Haand. 15 Og han skrev i Brevet, sigende: Sætter Uria foran, der, hvor Krigen er stærkest, og vender tilbage fra ham, at han kan blive slagen og døe. 16 Og det skede, der Joab tog vare paa Staden, da satte han Uria paa det Sted, hvor han vidste, at der vare stridbare Mænd. 17 Og der de Mænd af Staden gik ud at stride imod Joab, da faldt der (Nogle) af Folket, af Davids Tjenere, og Uria, den Hethiter, døde ogsaa. 18 Da sendte Joab hen og lod give David tilkjende alle Krigens Sager. 19 Og han befoel Budet og sagde: Naar du haver udtalet til Kongen om alle Krigens Sager, 20 og det skeer, at en Hastighed opstiger hos Kongen, og han siger til dig: Hvi kom I (saa) nær til Staden at stride? vidste I ikke, hvorledes de skyde fra Muren? 21 hvo slog Abimelech, Jerubbeseths Søn? kastede ikke en Qvinde et Stykke af en Møllesteen ned paa ham fra Muren, og han døde i Thebez? hvorfor kom I (saa) nær til Muren? da skal du sige: Din Tjener Uria, den Hethiter, er ogsaa død. 22 Og Budet gik, og kom og gav David tilkjende alt det, som Joab havde sendt ham for. 23 Og Budet sagde til David: Mændene fik Overhaand over os og gik ud imod os paa Marken, og vi vare efter dem indtil Døren af Porten. 24 Men Skytterne skjøde fra Muren paa dine Tjenere, og der ere (Nogle) ihjelslagne af Kongens Tjenere; dertil er Uria, din Tjener, den Hethiter, ogsaa død. 25 Og David sagde til Budet: Saa skal du sige til Joab: Lad ikke den Gjerning synes ond for dine Øine, thi Sværdet fortærer paa den og den (Maade); hold fast ved med din Krig imod Staden og nedbryd den! og gjør ham frimodig. 26 Der Urias Hustru hørte, at Uria, hendes Mand, var død, da sørgede hun over sin Herre. 27 Men der Sorgen var gaaen over, sendte David hen og lod hente hende til sit Huus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn; men den Gjerning, som David gjorde, var ond for Herrens Øine.
- 2 Sam 12:10 : 10 Saa skal nu Sværdet ikke vige fra dit Huus evindeligen, fordi at du foragtede mig og tog Urias, den Hethiters, Hustru, at hun skulde være dig til en Hustru.
- 2 Krøn 33:6 : 6 Og han, han lod sine Sønner gaae igjennem Ilden i Hinnoms Søns Dal, og var en Dagvælger, og agtede paa Fugleskrig, og brugte Trolddom, og stiftede Spaamænd og Tegnsudlæggere; han gjorde meget Ondt for Herrens Øine til at opirre ham.
- Sal 51:4 : 4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.
- Sal 90:8 : 8 Du sætter vore Misgjerninger for dig, vor skjulte (Synd) for dit Ansigts Lys.
- Sal 139:1-2 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig). 2 (Hvad enten) jeg sidder eller opstaaer, da veed du det, du forstaaer min Tanke langt fra.
- Jes 5:24 : 24 Derfor, ligesom Ildens Tunge fortærer Halm, og en Lue formindsker Straa, (saa) skal deres Rod vorde, som den var forraadnet, og deres Blomster opfare som Støvet; thi de have forkastet den Herre Zebaoths Lov, og foragtet den Helliges Tale i Israel.
- Jer 18:10 : 10 Men (dersom) det gjør det, som er ondt for mine Øine, at det ikke hører min Røst, da skal det Gode angre mig, med hvilket jeg havde tilsagt at gjøre vel imod det.
- Amos 2:4 : 4 Saa sagde Herren: For tre Judæ Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de foragtede Herrens Lov, og holdt ikke hans Skikke, og lode deres Løgne forføre sig, hvilke deres Fædre have vandret efter.