Verse 21

Og Aravna sagde: Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Tjener? og David sagde: For at kjøbe den Lade af dig til at bygge Herren et Alter, at denne Plage maa standses fra Folket.

Referenced Verses

  • 1 Mos 23:8-9 : 8 Og han talede med dem, sigende: Dersom det er med eders Villie, at jeg maa begrave min Døde, fra, (det Sted, hun ligger) for mit Ansigt, da hører mig, og beder for mig til Ephron, Zochars Søn, 9 at han vil give mig den Hule, som hører til Macpela, som er hans, som er i Enden paa hans Ager; han give mig den for fuld Værdi, midt iblandt eder, til en Begravelses Eiendom. 10 Men Ephron sad midt iblandt Heths Børn; da svarede Ephron, den Hethiter, Abraham, saa Heths Børn hørte derpaa, for alle dem, som gik ind ad hans Stads Port, sigende: 11 Nei, min Herre, hør mig: Jeg giver dig den Ager, og Hulen, som er derudi, giver jeg dig; for mit Folks Børns Øine giver jeg dig den, begrav din Døde. 12 Da bøiede Abraham sig for Folket i Landet. 13 Og han talede med Ephron i Folkets Paahør i Landet, og sagde: Aleneste om du vil, da hør mig dog; jeg giver Sølv for Ageren, tag det af mig, og jeg vil begrave min Døde der. 14 Da svarede Ephron Abraham og sagde til ham: 15 Min Herre, hør mig, den Jord er fire hundrede Sekel Sølv (værd); hvad er det imellem mig og imellem dig? begrav ikkun din Døde. 16 Og Abraham adlød Ephron, og Abraham veiede Ephron det Sølv til, hvilket han havde sagt i Heths Børns Paahør, (nemlig) fire hundrede Sekel Sølv, gjængse i Kjøb.
  • 4 Mos 16:44-50 : 44 Og Herren talede til Mose og sagde: 45 Forføier eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gjøre Ende med dem, som i et Øieblik; og de faldt ned paa deres Ansigter. 46 Og Mose sagde til Aron: Tag Ildkarret, og læg Ild (derpaa) af Alteret, og læg Røgelse derpaa, og gak hasteligen hen til Menigheden, og gjør Forligelse for dem; thi en (hastig) Vrede er udgangen fra Herrens Ansigt, Plagen er begyndt. 47 Og Aron tog det, saasom Mose havde sagt, og løb hen midt iblandt Forsamlingen, og see, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa gav han Røgelse (derpaa) og gjorde Forligelse for Folket. 48 Og han stod imellem de Døde og imellem de Levende, og Plagen stilledes. 49 Men de, som døde i Plagen, vare fjorten tusinde og syv hundrede, foruden dem, som døde for Korahs Handels Skyld. 50 Og Aron kom til Mose igjen for Forsamlingens Pauluns Dør, og Plagen var stillet.
  • 4 Mos 25:8 : 8 Og han kom ind efter den israelitiske Mand i Horekippen, og igjennemstak dem begge, nemlig den israelitiske Mand og Qvinden i hendes Liv; da stilledes Plagen fra Israels Børn.
  • 2 Sam 21:3-9 : 3 og David sagde til de Gibeoniter: Hvad skal jeg gjøre ved eder, og hvormed skal jeg forsone, saa at I ville velsigne Herrens Arv? 4 Og de Gibeoniter sagde til ham: Det er os ikke om Sølv eller Guld (at gjøre) med Saul og med hans Huus, og det er os ikke (om at gjøre) at ihjelslaae Nogen i Israel; da sagde han: Hvad I sige, vil jeg gjøre eder. 5 Og de sagde til Kongen: (Anlangende) den Mand, som udryddede os, og som tænkte det mod os, at vi skulde ødelægges og ikke bestaae inden al Israels Landemærke, 6 lad os gives syv Mænd af hans Sønner, at vi kunne hænge dem op for Herren i Sauls Gibea, den Herrens Udvalgtes; og Kongen sagde: Jeg, jeg vil give (eder dem). 7 Men Kongen sparede Mephiboseth, Søn af Jonathan, Sauls Søn, for Herrens Eds Skyld, som var imellem dem, nemlig imellem David og imellem Jonathan, Sauls Søn. 8 Og Kongen tog de to Rizpæ, Ajas Datters, Sønner, som hun havde født Saul, nemlig Armoni og Mephiboseth, og Michals (Søsters), Sauls Datters, fem Sønner, som hun havde født Adriel, Barsillai, den Meholathiters, Søn. 9 Og han gav dem i de Gibeoniters Haand, og de hængte dem op paa Bjerget for Herrens Ansigt, og disse syv faldt tillige, og de bleve dræbte i Høstens første Dage, i Byghøstens Begyndelse. 10 Da tog Rizpa, Ajas Datter, en Sæk og udbredte sig den paa Klippen fra Høstens Begyndelse, indtil der udøstes Vand af Himmelen over dem; og hun tilstedede ikke Himmelens Fugle at hvile paa dem om Dagen og (ei heller) Markens Dyr om Natten. 11 Og det blev David tilkjendegivet, det, som Rizpa, Ajas Datter, Sauls Medhustru, gjorde. 12 Og David gik hen og tog Sauls Been og hans Søns Jonathans Been fra Mændene i Jabes udi Gilead, som de havde stjaalet af Bethsans Gade, hvor Philisterne havde hængt dem paa den Dag, Philisterne havde slaget Saul paa Gilboa. 13 Og han førte Sauls Been og Jonathans, hans Søns, Been op derfra, og de samlede deres Been, som vare hængte. 14 Og de begrove Sauls Been og hans Søns Jonathans i Benjamins Land i Zela udi Kis, hans Faders, Grav, og de gjorde alt det, som Kongen havde befalet; saa bønhørte Gud derefter Landet.
  • 2 Sam 24:3 : 3 Og Joab sagde til Kongen: Gid Herren din Gud vilde lægge til dette Folk, som disse og disse ere, hundrede Gange (saa mange), og min Herre Kongens Øine maatte see det; men hvorfor har min Herre Kongen Lyst til denne Gjerning?
  • 2 Sam 24:18 : 18 Og Gad kom til David paa den samme Dag og sagde til ham: Gak op, opreis Herren et Alter i Aravnas, den Jebusiters, Lade.
  • 1 Krøn 21:22 : 22 Og David sagde til Ornan: Giv mig den Lades Sted, saa vil jeg bygge Herren et Alter derpaa; giv mig den for fulde Penge, at den Plage maa standses fra Folket.
  • Sal 106:30 : 30 Da stod Pinehas og holdt Dom, og Plagen ophørte.
  • Jer 32:6-9 : 6 Og Jeremias sagde: Herrens Ord er skeet til mig, sigende: 7 See, Hanameel, Sallums, din Farbroders, Søn, kommer til dig, sigende: Kjøb dig min Ager, som er i Anathoth; thi dig (kommer) Løsningsret til, at kjøbe (den). 8 Og Hanameel, min Farbroders Søn, kom til mig efter Herrens Ord, til Fængslets Forgaard, og sagde til mig: Kjære, kjøb min Ager, som er i Anathoth, som er i Benjamins Land; thi dig (hører) Arveretten til, og dig (hører) Løsning til, kjøb dig den; da fornam jeg, at det var Herrens Ord. 9 Og jeg kjøbte Ageren af Hanameel, min Farbroders Søn, som var i Anathoth, og veiede ham Pengene til, sytten Sekel Sølv. 10 Og jeg skrev paa Brevet og beseglede det, og tog Vidner (dertil), og veiede Pengene i Vægtskaalerne. 11 Og jeg tog Kjøbebrevet, nemlig det, som var beseglet efter Befalingen og Skikkene, og det aabne. 12 Og jeg gav Baruch, Søn af Nerija, Søn af Mahasia, Kjøbebrevet, for Hanameels, min Farbroders (Søns), Øine, og for de Vidners Øine, som havde skrevet i Kjøbebrevet, for alle Jødernes Øine, som sadde i Fængslets Forgaard. 13 Og jeg befoel Baruch for deres Øine og sagde: 14 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Tag disse Breve, dette Kjøbebrev, baade det beseglede og dette aabne Brev, og læg dem i et Leerkar, at de maae blive ved i mange Dage.