Verse 9

Men den anden Dag, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Petrus op paa Huset for at bede, ved den sjette Time.

Referenced Verses

  • Sef 1:5 : 5 og dem, som tilbede paa Tagene for Himmelens Hær, og dem, som tilbede (og) sværge ved Herren, og sværge ved Malkom,
  • Sal 55:17 : 17 Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
  • 1 Sam 9:25 : 25 Og de gik ned fra Høien til Staden, og han talede med Saul paa Taget.
  • Jer 19:13 : 13 Og Husene i Jerusalem og Judæ Kongers Huse skulle være urene som det Sted Thophet, med alle de Huse, hvor de gjorde Røgelse paa Tagene til al Himmelens Hær, og udøste Drikoffere for andre Guder.
  • Jer 32:29 : 29 Og Chaldæerne skulle komme, som stride imod denne Stad, og antænde denne Stad med Ild, og opbrænde den og Husene, paa hvis Tage man gjorde Røgelse for Baal og udøste Drikoffere for andre Guder, for at opirre mig.
  • Dan 6:10 : 10 Derfor lod Kong Darius forfatte den Skrift og det Forbud.
  • Matt 6:6 : 6 Men du, naar du beder, gak ind i dit Kammer og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som seer i Løndom, skal betale dig aabenbare.
  • Matt 20:5 : 5 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time, og gjorde ligesaa.
  • Matt 24:17 : 17 og hvo, som er paa Taget, stige ikke ned for at hente Noget af sit Huus,
  • Matt 27:45 : 45 Men fra den sjette Time blev Mørkhed over den ganske Jord indtil den niende Time.
  • Mark 1:35 : 35 Og aarle, der det endnu var høi Nat, stod han op, gik ud, og gik hen til et øde Sted og bad der.
  • Mark 6:46 : 46 Og der han havde taget Afsked fra dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
  • Apg 6:4 : 4 Men vi ville blive varagtige i Bøn og Ordets Tjeneste.
  • Apg 10:8-9 : 8 og han fortalte dem det altsammen og udsendte dem til Joppe. 9 Men den anden Dag, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Petrus op paa Huset for at bede, ved den sjette Time. 10 Men han blev meget hungrig og vilde have Noget at spise. Men imedens de lavede (det) til, overfaldt ham en Henrykkelse; 11 og han saae Himmelen aabnet og Noget fare ned til sig, som en stor linned Dug, der var bundet ved de fire Hjørner og nedlodes paa Jorden, 12 i hvilket vare allehaande Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. 13 Og en Røst skede til ham: Staa op, Petrus, slagt og æd! 14 Men Petrus sagde: Ingenlunde, Herre! thi jeg haver aldrig ædet noget Vanhelligt eller Ureent. 15 Og Røsten sagde atter anden Gang til ham: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for ureent! 16 Men dette skede tre Gange; og Dugen blev optagen igjen til Himmelen. 17 Men der Petrus tvivlede ved sig selv om, hvad det Syn skulde være, som han havde seet, see, da stode de Mænd for Døren, som vare udsendte af Cornelius og havde opspurgt Simons Huus; 18 og de raabte og spurgte, om Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus, var der til Herberge. 19 Men idet Petrus grublede over Synet, sagde Aanden til ham: See, tre Mænd lede efter dig; 20 men staa op, stig ned og drag med dem, uden at tvivle; thi jeg haver udsendt dem. 21 Men Petrus steg ned til Mændene, som vare sendte til ham fra Cornelius, og sagde: See, jeg er den, som I lede efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere her? 22 Men de sagde: Cornelius, en Høvedsmand, en retfærdig Mand og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig Befaling ved en hellig Engel, at han skulde lade dig hente til sit Huus og høre dine Ord. 23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge; men den anden Dag drog Petrus ud med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe gik med ham. 24 Og den følgende Dag kom de til Cæsarea. Men Cornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Paarørende og nærmeste Venner. 25 Men som det skede, at Petrus gik ind, mødte Cornelius ham, og faldt ned for hans Fødder og tilbad. 26 Men Petrus reiste ham op og sagde: Staa op; jeg er og selv et Menneske. 27 Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne tilsammen. 28 Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand, at omgaaes med eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men Gud viste mig, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt og ureent. 29 Derfor kom jeg og uden Modsigelse, der jeg blev hentet; jeg spørger eder derfor, hvorfor I hentede mig. 30 Og Coruelius sagde: For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Huus; og see, en Mand stod for mig i et skinnende Klædebon; 31 og han sagde: Cornelius! din Bøn er bønhørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud. 32 Send derfor til Joppe og lad kalde til dig Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus; han er til Herberge i Garveren Simons Huus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.
  • Apg 11:5-9 : 5 Jeg var i Staden Joppe og bad; og jeg saae i Henrykkelse et Syn, nemlig Noget, som kom ned, ligesom en stor linned Dug, som nedlodes fra Himmelen ved dens fire Hjørner, og det kom hen til mig. 6 Der jeg stirrede paa det, blev jeg vaer og saae Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. 7 Men jeg hørte en Røst, som sagde til mig: Staa op, Petrus, slagt og æd! 8 Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget Vanhelligt eller Ureent i min Mund. 9 Men Røsten svarede mig anden Gang af Himmelen: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for Ureent. 10 Men dette skede tre Gange; og det blev altsammen igjen draget op til Himmelen. 11 Og see, i det samme stode tre Mænd for Huset, i hvilket jeg var, som vare udsendte fra Cæsarea til mig. 12 Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle; men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus. 13 Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet en Engel staaende i sit Huus, der sagde til ham: Send Mænd til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus; 14 han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses.
  • Ef 6:18 : 18 bedende til hver Tid i Aanden med al Bøn og Begjæring, aarvaagne til det Samme med al Varagtighed og Bøn for alle de Hellige,
  • 1 Tim 2:8 : 8 Saa vil jeg, at Mændene skulle bede paa hvert Sted, opløftende hellige Hænder uden Vrede og Trætte;