Verse 19

Og I skulle lære eders Børn dem, ved at tale derom, naar du sidder i dit Huus, og naar du gaaer paa Veien, og naar du lægger dig, og naar du staaer op.

Referenced Verses

• 5 Mos 6:7 : 7 Og du skal igjentage dem for dine Børn, og tale om dem, naar du sidder i dit Huus, og naar du gaaer paa Veien, og naar du lægger dig, og naar du opstaaer.
• Ordsp 2:1 : 1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
• 5 Mos 4:9-9 : 9 Aleneste tag dig vare og bevar din Sjæl saare (vel), at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øine have seet, og at de ikke vige af dit Hjerte alle dine Livsdage, og du skal kundgjøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn: 10 Den Dag, da du stod for Herrens din Guds Ansigt ved Horeb, der Herren sagde til mig: Samle til mig Folket, saa vil jeg lade dem høre mine Ord, som de skulle lære, for at frygte mig alle de Dage, som de leve paa Jorden, og de skulle lære deres Børn dem.
• Jes 38:19 : 19 Den, som lever, (ja) den, som lever, han skal takke dig, som jeg (gjør) idag; en Fader skal undervise Børn om din Sandhed.
• Sal 34:11 : 11 De unge Løver blive nødtørftige og hungrige, men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget (Slags) Godt.
• Sal 78:5-6 : 5 Thi han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob, og satte en Lov i Israel, hvilke han bød vore Fædre at kundgjøre deres Børn, 6 paa det den Slægt, som kom herefter, ja de Børn, som skulde fødes, kunde vide (dem), at de kunde opstaae og fortælle dem for deres Børn,
• Ordsp 4:1-9 : 1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand. 2 Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov. 3 Thi (ogsaa) jeg var min Faders Søn, øm og (som) den Eneste for min Moder. 4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve. 5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale. 6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig. 7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand. 8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig. 9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone. 10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange. 11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier, 12 (at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig. 13 Tag fat paa Tugt, lad (den) ikke fare, bevar den, thi den er dit Liv. 14 Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei. 15 Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi. 16 Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig. 17 Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin. 18 Men de Retfærdiges Sti er som et skinnende Lys, der fremgaaer og lyser indtil høi Dag. 19 De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an. 20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler. 21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte. 22 Thi de ere deres Liv, som dem finde, og deres ganske Kjøds Lægedom. 23 Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares, thi Livet udgaaer af det. 24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig. 25 Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig. 26 Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes. 27 Bøi (dig) ikke til høire eller venstre Haand, vend din Fod fra det Onde.