Verse 14
Alene Qvinderne og smaae Børn og Fæet og alt det, som er i Staden, alt Byttet deraf skal du røve for dig; og du skal æde dine Fjenders Bytte, som Herren din Gud haver givet dig.
Referenced Verses
- Jos 8:2 : 2 Og du skal gjøre ved Ai og dens Konge, saasom du gjorde ved Jericho og dens Konge, aleneste dens Rov og dens Fæ skulle I røve for eder; sæt dig et Baghold bag ved Staden.
- Jos 22:8 : 8 da sagde han til dem, sigende: I komme igjen til eders Pauluner med meget Gods og med saare meget Fæ, med Sølv og med Guld og med Kobber og med Jern og med saare mange Klæder; (saa) deler eders Fjenders Rov med eders Brødre.
- 4 Mos 31:9 : 9 Og Israels Børn toge Midianiternes Hustruer og deres smaae Børn fangne; og alle deres Bæster og alt deres Fæ og al deres Formue røvede de.
- 4 Mos 31:12 : 12 Og de førte til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Israels Børns Menighed Fangerne og det, som var taget og røvet, til Leiren paa Moabiternes slette Marker, som ere ved Jordanen mod Jericho.
- 4 Mos 31:18 : 18 Men alle smaae Børn af Qvindekjønnet, som ikke have kjendt Mandkjøns Samqvem, lader leve for eder.
- 4 Mos 31:35-54 : 35 og de Menneskers Personer af Qvindfolk, som ikke havde kjendt Mandkjøns Samqvem, alle de Personer vare to og tredive tusinde. 36 Og Halvdelen, (nemlig) deres Deel, der vare udgangne til Striden, var i Tallet, smaat Qvæg, tre hundrede tusinde og tredive tusinde og syv tusinde og fem hundrede. 37 Og den visse Sum til Herren af smaat Qvæg var sex hundrede og fem og halvfjerdsindstyve. 38 Og af stort Qvæg var den sex og tredive tusinde; og den visse Sum af dem til Herren var to og halvfjerdsindstyve. 39 Og af Asenerne var den tredive tusinde og fem hundrede; og den visse Sum af dem til Herren var een og tredsindstyve. 40 Og af Menneskers Personer var den sexten tusinde; og den visse Sum af dem til Herren var to og tredive Personer. 41 Og Mose gav Eleasar, Præsten, Herrens Opløftelses visse Sum, saasom Herren havde befalet Mose. 42 Og af Israels Børns Halvdeel, som Mose halvdelede fra Mændene, som havde stredet, 43 — men Menighedens Halvdeel af smaat Qvæg var tre hundrede tusinde og tredive tusinde, syv tusinde og fem hundrede; 44 og af stort Qvæg var den sex og tredive tusinde; 45 og af Asenerne var den tredive tusinde og fem hundrede; 46 og af Menneskers Personer var den sexten tusinde — 47 ja Mose tog af Israels Børns Halvdeel eet (Stykke af det, som de havde) bekommet, af halvtredsindstyve af Mennesker og af Dyr, og han gav Leviterne dem, som toge vare paa Herrens Tabernakels Varetægt, saasom Herren havde befalet Mose. 48 Og de gik frem til Mose, som vare satte over de Tusinde i Hæren, Fyrsterne over de Tusinde og Fyrsterne over de Hundrede. 49 Og de sagde til Mose: Dine Tjenere have taget Hovedsum paa Krigsmændene, som vare under vore Hænder, og der fattedes ikke en Mand af os i Tallet. 50 Derfor offre vi Herrens Offer, hver, som haver fundet Guldkar, Armsmykker og Armbaand, Fingerringe, Ørenringe og Brystbælter, til at gjøre Forligelse for vore Sjæle for Herrens Ansigt. 51 Og Mose og Eleasar, Præsten, toge samme Guld af dem, ja allehaande gjort Tøi. 52 Og alt Opløftelsens Guld, som de opløftede for Herren, var sexten tusinde, syv hundrede og halvtredsindstyve Sekel, af Fyrsterne over de Tusinde og Fyrsterne over de Hundrede. 53 Stridsmændene havde røvet det, hver for sig. 54 Og Mose og Eleasar, Præsten, toge Guldet af Fyrsterne over de Tusinde og de Hundrede, og de førte det ind i Forsamlingens Paulun, til en Ihukommelse for Israels Børn for Herrens Ansigt.
- 2 Krøn 14:13-15 : 13 Og Asa og Folket, som var med ham, forfulgte dem indtil Gerar, og der faldt af Morianerne, saa at Ingen af dem blev levende, thi de bleve sønderbrudte for Herrens Ansigt og for hans Hær; og de bare saare meget Rov (derfra). 14 Og de sloge alle Stæder trindt omkring Gerar, thi Herrens Frygt var over dem, og de røvede alle Stæderne, thi der var meget Rov i dem. 15 Og de sloge ogsaa Fæpaulunerne, og bortførte smaat Qvæg i Mangfoldighed og Kameler, og de kom tilbage til Jerusalem.
- 2 Krøn 20:25 : 25 Og Josaphat kom og hans Folk til at røve deres Bytte, og de fandt hos dem i Mangfoldighed baade Gods ved de døde Kroppe og kosteligt Tøi, og de toge for sig, saa de ikke kunde bære det; og de røvede samme Bytte i tre Dage, thi det var meget.
- Sal 68:12 : 12 Herren skal give sin Tale; de, som bebude, ere en stor Hær.
- Rom 8:37 : 37 Men i alle disse Ting mere end seire vi ved ham, som os elskede.
- Jos 11:14 : 14 Og alt Rovet af disse Stæder og Fæet røvede Israels Børn for sig; aleneste alle Menneskene sloge de med skarpe Sværd, indtil de havde ødelagt dem, de lode Intet blive tilovers, (som havde) Aande.