Verse 7

Da skrege vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst, og saae vor Trængsel og vor Møie og vor Nød.

Referenced Verses

• 2 Mos 3:9 : 9 Og nu, see, Israels Børns Skrig er kommet for mig, og jeg haver ogsaa seet den Trængsel, hvormed Ægypterne trænge dem.
• 2 Mos 4:31 : 31 Og Folket troede; og der de hørte, at Herren besøgte Israels Børn, og at han havde seet deres Elendighed, da bøiede de sig og tilbade.
• 2 Mos 6:5 : 5 Og jeg, jeg haver ogsaa hørt Israels Børns Suk, hvilke Ægypterne have gjort til Trælle, og jeg haver ihukommet min Pagt.
• 1 Sam 9:16 : 16 Ved denne Tid imorgen vil jeg sende til dig en Mand af Benjamins Land, og du skal salve ham til en Fyrste over mit Folk Israel, og han skal frelse mit Folk af Philisternes Haand; thi jeg har seet til mit Folk, efterdi dets Skrig er kommet for mig.
• 2 Sam 16:12 : 12 Maaskee Herren skal see til min Elendighed, og Herren skal betale mig Godt istedetfor hans Forbandelse paa denne Dag.
• Sal 50:15 : 15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfrie dig, og du skal prise mig.
• Sal 102:19-20 : 19 Dette skal skrives for den Slægt, (som) herefter (kommer), og det Folk, som skal skabes, skal love Herren. 20 Thi han saae ned af sin Helligdoms Høihed, Herren saae af Himmelen til Jorden,
• Sal 103:1-2 : 1 Davids (Psalme). Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som inden i mig er, (love) hans hellige Navn. 2 Min Sjæl! lov Herren, og glem ikke alle hans Velgjerninger!
• Sal 116:1-4 : 1 Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer. 2 Thi han bøiede sit Øre til mig; derfor vil jeg paakalde (ham) i mine Dage. 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig). 4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
• Sal 119:132 : 132 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig, eftersom du pleier imod dem, der elske dit Navn.
• Jer 33:2 : 2 Saa sagde Herren, som gjør det, den Herre, som danner det til at befæste det. Herre er hans Navn:
• Ef 3:20-21 : 20 Men ham, som formaaer over alle Ting at gjøre langt overflødigere, end hvad vi bede eller forstaae, efter den Magt, som teer sig kraftig i os, 21 ham være Ære i Menigheden ved Christum Jesum gjennem alle Slægter, i alle Evigheder! Amen.
• 2 Mos 2:23-3:4 : 23 Og det skede lang Tid derefter, da døde Kongen af Ægypten; og Israels Børn sukkede over den Trældom og raabte; og deres Raab over (deres) Trældom kom op for Gud. 24 Og Gud hørte deres Suk; og Gud tænkte paa sin Pagt med Abraham, med Isak og med Jakob. 25 Og Gud saae Israels Børn, og Gud kjendte dem. 1 Og, Mose vogtede Jethros, sin Svogers, Præsten i Midians, Qvæg; og han drev Qvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb. 2 Og Herrens Engel aabenbaredes for ham i en Ildslue, midt af en Tornebusk; og han saae, og see, Tornebusken brændte i Ilden, dog blev Tornebusken ikke fortæret. 3 Og Mose sagde: Jeg vil nu gaae hen og see dette store Syn, hvi Tornebusken ikke opbrændes. 4 Der Herren saae, at han gik hen til at see, da raabte Gud til ham midt af Tornebusken og sagde: Mose! Mose! og, han sagde: See, her er jeg.