Verse 3

Og han ydmygede dig og lod dig hungre, og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kjendte, og ei dine Fædre kjendte; at han vilde lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved alt det, som udgaaer af Herrens Mund.

Referenced Verses

  • Matt 4:4 : 4 Men han svarede og sagde: Der er skrevet: Mennesket lever ikke alene ved Brød, men ved hvert Ord, som udgaaer igjennem Guds Mund.
  • Luk 4:4 : 4 Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve aleneste af Brød, men af hvert Guds Ord.
  • 2 Mos 16:2-3 : 2 Og al Israels Børns Menighed knurrede imod Mose og imod Aron i Ørken. 3 Og Israels Børn sagde til dem: Gid vi havde døet ved Herrens Haand i Ægypti Land, da vi sadde ved Kjødgryden, da vi aade Brød, til vi vare mætte; thi I have udført os i denne Ørk, at lade al denne Menighed døe af Hunger.
  • Sal 78:23-25 : 23 der han bød de øverste Skyer oven af og oplod Himmelens Døre, 24 og han lod Manna regne paa dem at æde, og gav dem Himmelkorn. 25 Hver aad de Stærkes Brød; han sendte dem Tæring til Mættelse.
  • Hebr 13:5-6 : 5 (Eders) Vandel være uden Pengegjerrighed, saa at I nøies med det, I have; thi han haver selv sagt: Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig; 6 saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, og jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
  • 1 Kor 10:3 : 3 og de aade alle den samme aandelige Mad,
  • 2 Mos 16:12-35 : 12 Jeg haver hørt Israels Børns megen Knur; tal til dem, sigende: Imellem de to Aftener skulle I æde Kjød, og imorgen mættes af Brød; og I skulle fornemme, at jeg Herren er eders Gud. 13 Og det skede om Aftenen, at der kom Vagteler og bedækkede Leiren; og om Morgenen laae Duggen trindt omkring Leiren. 14 Og der Duggen, som laae, foer op, see, da laae (der) ovenover Ørken (noget) Tyndt, Trindt, tyndt som Riimfrost paa Jorden. 15 Der Israels Børn saae det, da sagde de, den Ene til den Anden: Hvad er det? thi de vidste ikke, hvad det var; da sagde Mose til dem: Det er det Brød, som Herren haver givet eder at æde. 16 Dette er det Ord, som Herren haver befalet: Sanker deraf, eftersom Enhver kan æde; I skulle tage en Omer til (hvert) Hoved, efter eders Personers Tal, som hver haver i sit Paulun. 17 Og Israels Børn gjorde saa; og sankede, En mere, og en Anden mindre. 18 Og de maalte det i en Omer, da havde den ikke tilovers, som havde sanket meget, og den fattedes ikke, som havde sanket mindre; de havde sanket, hver saa meget, som han kunde æde. 19 Og Mose sagde til dem: Ingen skal levne deraf til om Morgenen. 20 Dog adløde de ikke Mose, men Somme levnede deraf til om Morgenen; saa voxede der Orme udi, og det lugtede ilde; saa blev Mose vred paa dem. 21 Og de sankede hver Morgen deraf, hver saa meget, som han kunde æde, men naar Solen (skinnede) hed, saa smeltedes det. 22 Og det skede paa den sjette Dag, da sankede de dobbelt Brød, to Omer for een; saa kom alle Fyrsterne af Menigheden og gave Mose det tilkjende 23 Da sagde han til dem: Det er det, som Herren sagde: Imorgen er det Sabbat, Helligheds Hvile for Herren; hvad I ville bage, det bager, og hvad I ville koge, det koger; men alt det, som overbliver, det lader ligge for eder i Forvaring indtil imorgen. 24 Og de lode det ligge indtil Morgenen, saasom Mose befalede; og det lugtede ikke ilde, og der var ikke Orm i det. 25 Da sagde Mose: Æder det idag, thi det er Sabbat idag for Herren; idag skulle I ikke finde det paa Marken. 26 Sex Dage skulle I sanke det; men paa den syvende Dag, paa Sabbaten, paa den skal det ikke være (at finde). 27 Og det skede, paa den syvende Dag, da udgik (Nogle) af Folket at sanke, og de fandt Intet. 28 Da sagde Herren til Mose: Hvor længe vægre I eder for at holde mine Bud og mine Love? 29 Seer, at Herren haver givet eder Sabbaten, derfor giver han eder paa den sjette Dag to Dages Brød; bliver hver paa sit Sted, Ingen udgaae af sit Sted paa den syvende Dag. 30 Og Folket hvilede paa den syvende Dag. 31 Og Israels Huus kaldte dets Navn Man; og det var ligesom Corianderfrø, hvidt, og smagte som en Honningkage. 32 Og Mose sagde: Dette er det Ord, som Herren befoel: Fyld en Omer deraf, at forvares til eders Efterkommere, paa det de maae see det Brød, som jeg bespiste eder med i Ørken, der jeg udførte eder af Ægypti Land. 33 Og Mose sagde til Aron: Tag en Krukke og læg en Omer fuld af Man derudi, og sæt det ned for Herren, at forvares til eders Efterkommere. 34 Ligesom Herren befoel Mose, saa satte Aron det ned for Vidnesbyrdet, at forvares. 35 Og Israels Børn aade det Man fyrretyve Aar, indtil de kom til det Land, som var beboet; de aade Man, indtil de kom til det Yderste af Canaans Land.
  • Sal 37:3 : 3 Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.
  • Sal 104:27-29 : 27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid. 28 Giver du dem, da sanke de, oplader du din Haand, da mættes de med Godt. 29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de, samler du deres Aand fra dem, da opgive de Aanden, og de komme til deres Støv igjen.
  • Sal 105:40 : 40 (Israel) bad, saa lod han Vagteler komme, og mættede dem med Himmelbrød.
  • Luk 12:29-30 : 29 (Derfor) søger og I ikke med Bekymring, hvad I skulle æde, eller hvad I skulle drikke, og værer ikke vankelmodige. 30 Thi efter alt Saadant søge Hedningerne i Verden; men eders Fader veed, at I have det behov.