Verse 25

Men nu Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemesteren.

Referenced Verses

• Rom 6:14 : 14 thi Synden skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Loven, men under Naaden.
• Rom 7:4 : 4 Ligesaa ere og I, mine Brødre! døde fra Loven ved Christi Legeme, paa det at I skulle blive en Andens, hans (nemlig), som er opreist fra de Døde, paa det vi skulle bære Frugt for Gud.
• Hebr 10:15-18 : 15 Men (herom) vidner ogsaa den Hellig-Aand for os; thi efter først at have sagt: 16 Denne er den Pagt, som jeg vil gjøre med dem efter disse Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Hjerter og skrive dem i deres Sind, 17 (da siger han:) Og jeg vil ikke mere ihukomme deres Synder og deres Overtrædelser. 18 Men hvor der er Forladelse for disse, der behøves ikke mere Offer for Synden.
• Hebr 8:3-9 : 3 Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære baade Gaver og Slagtoffere; derfor er det fornødent, at ogsaa denne maa have Noget, som han kan offre. 4 Dersom han altsaa var paa Jorden, da var han ikke Præst, efterdi der ere Præster, som frembære Gaverne efter Loven, 5 hvilke tjene ved Afbildningen og Skyggen af det Himmelske, eftersom Moses fik guddommelig Underviisning, der han skulde berede Tabernaklet; thi see til, sagde han, du gjør Alting efter den Lignelse, der blev viist dig paa Bjerget. 6 Men nu haver han faaet en saa meget ypperligere Tjeneste, som han og er Midler for en bedre Pagt, hvilken er grundet paa bedre Forjættelser. 7 Thi dersom hiin første havde været upaaklagelig, da var der ikke blevet søgt Sted for en anden. 8 Men han klager over dem og siger: See, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil fuldbyrde en ny Pagt med Israels Huus og med Judæ Huus; 9 ikke efter den Pagt, som jeg gjorde med deres Fædre paa den Dag, der jeg tog dem ved Haanden, for at udføre dem af Ægypti Land; thi de bleve ikke i min Pagt, derfor agtede jeg ikke paa dem, siger Herren. 10 Men denne er den Pagt, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter disse Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være dem en Gud, og de skulle være mig et Folk. 11 Og de skulle ikke lære hver sin Næste og hver sin Broder, og sige: Kjend Herren; thi de skulle alle kjende mig, fra den Lille iblandt dem indtil den Store iblandt dem. 12 Thi jeg vil være naadig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder og deres Overtrædelser. 13 Idet han siger: en ny, haver han erklæret den første for gammel; men det, som er gammelt og forældet, er nær ved at forsvinde.
• Gal 4:1-6 : 1 Men jeg siger: Saalænge Arvingen er et Barn, er der ingen Forskjel mellem ham og Trællen, enddog han er Herre over alt Godset; 2 men han er under Formyndere og Huusholdere indtil den af Faderen bestemte Tid. 3 Saaledes stode og vi, saalænge vi vare Børn, som Trælle under Verdens Børnelærdom; 4 men der Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Qvinde, født under Loven, 5 paa det at han skulde frikjøbe dem, som vare under Loven, at vi skulde faae den sønlige Udkaarelse. 6 Men eftersom I da ere Sønner, haver Gud udsendt sin Søns Aand i eders Hjerter, som raaber: Abba, Fader!
• Hebr 7:11-19 : 11 Hvis der altsaa var Fuldkommenhed (at opnaae) ved det levitiske Præstedømme, — thi til dette var Folket lovbundet — hvi gjordes det da ydermere behov, at en anden Præst skulde opstaae efter Melchisedeks Viis og ikke benævnes efter Arons Viis? 12 Thi naar Præstedømmet omskiftes, skeer og nødvendigen en Omskiftelse af Loven. 13 Thi han, om hvem dette siges, hørte til en anden Stamme, af hvilken Ingen haver taget vare paa Alteret. 14 Thi det er vitterligt, at vor Herre er oprunden af Juda, til hvilken Stamme Moses Intet haver talet om Præstedømme. 15 Og det er end ydermere klart, naar der opstaaer en anden Præst i Lighed med Melchisedek, 16 som ikke er bleven (Præst) efter et kjødeligt Buds Lov, men efter et uopløseligt Livs Kraft. 17 Thi han vidner: Du er en Præst evindeligen efter Melchisedeks Viis. 18 Der skeer altsaa en Afskaffelse af det foregaaende Bud, fordi det var svagt og unyttigt, 19 — thi Loven haver Intet fuldkommet — og en Indførelse af et bedre Haab, ved hvilket vi nærme os til Gud.