1 Mosebok 17:12
Og hvert Drengebarn, som er otte Dage gammelt, skal omskjæres af eder hos eders Efterkommere, det hjemmefødte Barn og det, som er kjøbt for Penge af hver Fremmeds Søn, som ikke er selv af din Afkom.
Og hvert Drengebarn, som er otte Dage gammelt, skal omskjæres af eder hos eders Efterkommere, det hjemmefødte Barn og det, som er kjøbt for Penge af hver Fremmeds Søn, som ikke er selv af din Afkom.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Din Hjemmefødte og den for dine Penge Kjøbte skal visseligen omskjæres, og min Pagt i eders Kjød skal være til en evig Pagt.
14 Og er det et Drengebarn, som haver Forhud, og hans Forhuds Kjød ikke bliver omskaaret, da skal den samme Person udslettes fra sine Folk; han haver brudt min Pagt.
2 Tal til Israels Børn og siig: Naar en Qvinde undfanger ved Sæd og føder en Dreng, da skal hun være ureen syv Dage; som i de Dage, hun har sin Svaghed (i sin) Fraskillelse, skal hun være Ureen.
3 Og paa den ottende Dag skal hans Forhuds Kjød omskjæres.
9 Og Gud sagde til Abraham: Og du skal holde min Pagt, du og din Afkom efter dig, hos deres Efterkommere.
10 Denne er min Pagt, som I skulle holde imellem mig og imellem eder, og imellem din Afkom efter dig: Alt Mandkjøn skal omskjæres hos eder.
11 Og I skulle omskjære eders Forhuds Kjød, og det skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem eder.
23 Saa tog Abraham Ismael, sin Søn, og alle Fødte i sit Huus, og alle Kjøbte for sine Penge, alt Mandkjøn af Mændene, som vare i Abrahams Huus; og han omskar deres Forhuds Kjød paa den selvsamme Dag, ligesom Gud havde talet med ham.
24 Og Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, der hans Forhuds Kjød blev omskaaret.
25 Og Ismael, hans Søn, var tretten Aar gammel, der hans Forhuds Kjød blev omskaaret.
26 Paa den selvsamme Dag blev Abraham og Ismael, hans Søn, omskaaren.
27 Og alle Mænd i hans Huus, den Hjemmefødte og den, som var kjøbt for Penge af den Fremmedes Søn, de bleve omskaarne med ham.
47 Al Israels Menighed skal gjøre det.
48 Og naar nogen Fremmed opholder sig hos dig og vil holde Paaske for Herren, da skal alt hans Mandkjøn omskjæres, og da maa han komme nær til at gjøre det, og være som en Indfødt i Landet; og Ingen, som haver Forhud, skal æde deraf.
49 Der skal være een Lov for den Indfødte og for den Fremmede, som opholder sig midt iblandt eder.
44 Men enhver Svend, som hører Nogen til, som er kjøbt for Penge, naar du faaer omskaaret ham, da maa han æde deraf.
8 Og han gav ham Omskjærelsens Pagt; og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag; og Isak (avlede) Jakob, og Jakob de tolv Patriarcher.
4 Og Abraham omskar Isak, sin Søn, der han var otte Dage gammel, saasom Gud havde befalet ham.
15 Alt det, som aabner Moders Liv, af alt Kjød, som de skulle frembære for Herren, af Mennesker eller af Dyr, det skal være dit; dog skal du løse Menneskens Førstefødte, og løse det Førstefødte af urene Dyr.
16 Og det, som skal løses deraf, det skal du løse, fra det er en Maaned gammelt, efter din Vurdering, for fem Sekel Sølv, efter Helligdommens Sekel; den er tyve Gera.
22 Moses gav eder Omskjærelsen, — ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene — og I omskjære et Menneske paa Sabbaten.
18 Er Nogen kaldet omskaaren, han lade ikke (Forhuden) drages over; er Nogen kaldet i Forhuden, han lade sig ikke omskjære.
19 Omskjærelsen er Intet, og Forhuden er Intet, men at bevare Guds Bud.
5 Thi alt Folket, som udgik, var omskaaret; men alt Folket, som var født i Ørken paa Veien, siden de udgik af Ægypten, havde de ikke omskaaret.
30 Saaledes skal du gjøre med din Oxe og med dit Faar, det skal være syv Dage hos sin Moder, paa den ottende Dag skal du give mig det.
22 Dog i saa Maade ville Mændene være os til Villie, at boe hos os, at være eet Folk (med os), om vi ville omskjære alt Mandkjøn iblandt os, ligesom de ere omskaarne.
9 Saa sagde den Herre Herre: Ingen Fremmeds Søn, (som haver) Forhud i Hjerte og Forhud i Kjød, skal komme i min Helligdom, af hver Fremmeds Sønner, som ere iblandt Israels Børn.
11 Og det skal skee, naar Herren haver indført dig i Cananitens Land, saasom han svoer dig og dine Fædre, og givet dig det,
12 da skal du lade komme til Herren alt det, som aabner Moders Liv; og alt det Førstefødte, som falder af Fæ, som hører dig til, hvad som er en Han, hører Herren til.
13 Og hver Førstefødt af Asener skal du løse med et Lam, men dersom du ikke løser det, da skal du bryde Halsen itu paa det; men alle Førstefødte af Mennesker iblandt dine Sønner skal du løse.
45 og desforuden af Gjæsternes Børn, de Fremmedes iblandt eder, af dem skulle I kjøbe, og af deres Slægt, som er hos eder, som de have avlet i eders Land; og de skulle være eder til Eiendom.
15 Dog ville vi være eder til Villie i dette, dersom I ville blive som vi, at lade omskjære hos eder alt Mandkjøn.
7 Og han opreiste deres Børn i deres Sted, dem omskar Josva; thi de havde Forhud, eftersom de havde ikke omskaaret dem paa Veien.
16 Thi de ere mig aldeles givne midt ud af Israels Børn; jeg haver taget mig dem for alt det, som aabner Moders Liv, for alle Førstefødte af Israels Børn.
16 Derfor skulle I omskjære eders Hjertes Forhud, og I skulle ikke ydermere forhærde eders Nakke.
28 Thi ikke den, som i det Udvortes (er Jøde), er (derfor) Jøde, ei heller er den (Omskjærelse), som skeer udvortes paa Kjødet, (derfor) Omskjærelse;
14 Og naar en Fremmed er fremmed hos eder og holder Herren Paaske, da skal han holde den saa, som Paaskens Skik og som dens Viis er; der skal være een Skik for eder, baade for den Fremmede og for den Indfødte i Landet.
8 Og du skal sige til dem: Hvilkensomhelst af Israels Huus eller af Fremmede, som ere fremmede midt iblandt eder, der offrer Brændoffer eller Slagtoffer,