Verse 16

Thi ingensteds antager han sig Englene, men Abrahams Afkom antager han sig.

Referenced Verses

• 1 Mos 22:18 : 18 Og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du adlød min Røst.
• Matt 1:1-9 : 1 Jesu Christi, Davids Søns, Abrahams Søns, Slægtes Bog. 2 Abraham avlede Isak; men Isak avlede Jakob; men Jakob avlede Juda og hans Brødre. 3 Men Juda avlede Phares og Zara med Thamar; men Phares avlede Esrom; men Esrom avlede Aram. 4 Men Aram avlede Aminadab; men Aminadab avlede Naasson; men Naasson avlede Salmon. 5 Men Salmon avlede Boas med Rachab; men Boas avlede Obed med Ruth; men Obed avlede Isai. 6 Men Isai avlede Kong David; men Kong David avlede Salomon med Uriæ (Hustru). 7 Men Salomon avlede Roboam; men Roboam avlede Abia; men Abia avlede Asa. 8 Men Asa avlede Josaphat; men Josaphat avlede Joram; men Joram avlede Ussia. 9 Men Ussia avlede Jotham; men Jotham avlede Achas; men Achas avlede Ezechias. 10 Men Ezechias avlede Manasse; men Manasse avlede Amon; men Amon avlede Josias. 11 Men Josias avlede Jechonias og hans Brødre ved den babyloniske Udlændigheds (Tid). 12 Men efter den babyloniske Udlændighed (var begyndt,) avlede Jechonias Salathiel; men Salathiel avlede Zorobabel. 13 Men Zorobabel avlede Abiud; men Abiud avlede Eliakim; men Eliakim avlede Azor. 14 Men Azor avlede Sadok; men Sadok avlede Achim; men Achim avlede Eliud. 15 Men Eliud avlede Eleazar; men Eleazar avlede Matthan; men Matthan avlede Jakob. 16 Men Jakob avlede Joseph, Mariæ Mand; af hende er Jesus født, som kaldes Christus. 17 Altsaa ere alle Led fra Abraham indtil David fjorten Led, og fra David indtil den babyloniske Udlændighed fjorten Led, og fra den babyloniske Udlændighed indtil Christus fjorten Led.
• Rom 2:25 : 25 Thi Omskjærelsen er vel nyttig, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskjærelse bleven en Forhud.
• Rom 4:16-25 : 16 Derfor er Forjættelsen ved Tro, saa at den (gives) af Naade, paa det at den maa staae fast for den ganske Æt, ikke alene for den, som haver Loven, men og for den, som haver Abrahams Tro, hvilken er alles vores Fader, 17 — som skrevet er: Jeg haver sat dig til mange Folks Fader — for Gud, paa hvem han troede, som levendegjør de Døde, og kalder de Ting, der ikke ere, som om de vare. 18 Thi mod Haab troede han med Haab, at han skulde vorde mange Folks Fader, efter det, som sagt var: Saaledes skal din Sæd vorde; 19 og da han ikke var svag i Troen, saae han ikke hen til sit eget Legeme, som allerede var udlevet, efterdi han var nær hundrede Aar gammel, eller til Saras hendøde Moderliv; 20 men han tvivlede ikke med Vantro paa Guds Forjættelse, men blev styrket i Troen og gav Gud Ære, 21 fuldkommen vis paa, at det, som han havde lovet, var han og mægtig til at gjøre. 22 Derfor blev det og regnet ham til Retfærdighed. 23 Men ikke for hans Skyld alene er det skrevet, at det blev ham tilregnet, 24 men og for vor Skyld, hvilke det skal tilregnes, naar vi troe paa den, der opreiste vor Herre Jesum fra de Døde, 25 han, som blev given hen for vore Overtrædelser og opreist for vor Retfærdiggjørelse.
• Gal 3:16 : 16 Men Forjættelserne ere tilsagte Abraham og hans Afkom; der siges ikke: og Afkommene, som om Mange, men som om Een: og din Afkom, hvilken er Christus.
• Gal 3:29 : 29 Men ere I Christi, da ere I jo Abrahams Afkom og Arvinger efter Forjættelsen.
• Hebr 6:16 : 16 Thi Mennesker sværge jo ved en Større, og Eden er dem en Ende paa al Tvist, til Stadfestelse.
• Hebr 12:10 : 10 Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han (revser os) til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed.
• 1 Pet 1:20 : 20 som vel forud var bestemt, før Verdens Grundvold blev lagt, men blev aabenbaret i disse sidste Tider for eder,