Jesaja 28:25
(Er det) ei (saa)? naar han haver jævnet dens Overdeel, da udspreder han Vikker og strøer Kummen, og saaer ypperlig Hvede og udvalgt Byg og Spelt, (hvert) i sin Plads?
(Er det) ei (saa)? naar han haver jævnet dens Overdeel, da udspreder han Vikker og strøer Kummen, og saaer ypperlig Hvede og udvalgt Byg og Spelt, (hvert) i sin Plads?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 Skal Plovmanden pløie den ganske Dag til at saae, (ja) aabne og harve sin Jord?
26 Og (Gud) underviser ham om den (rette) Maneer, hans Gud lærer ham.
27 Thi Vikker skulle ikke tærskes med en skarp (Tærskevogn), eller Vognhjul gaae om over Kummen, men Vikker afslaaes med Staven, og Kummen med Kjeppen.
28 Brødkorn skal stødes smaat, dog skal man ikke stedse tærske det, og man skal (ei haardeligen) knuge det med sit Vognhjul, ei heller støde det smaat med sine Ryttere.
23 Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.
24 Og Øxnene og Folerne, som arbeide Jorden, skulle æde reent Foder, som er kastet med Skuffe og med Kastestovl.
26 Og han sagde: Guds Rige haver sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæd i Jorden,
27 og han sover og han staaer op, Nat og Dag; og Sæden voxer og bliver høi, saa at han ikke veed (hvordan).
28 Thi Jorden bærer Frugt af sig selv, først Græs, derefter Ax, derefter fuldkomment Korn i Axet.
7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.
17 Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.
37 Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme.
5 Der gik en Sædemand ud at saae sin Sæd; og idet han saaede, faldt Noget ved Veien og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
27 Men Huusbondens Tjenere kom frem og sagde til ham: Herre! saaede du ikke god Sæd i din Ager? hvorfra haver den da Klinten?
28 Men han sagde til dem: Det haver et fjendsk Menneske gjort. Da sagde Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaae bort og luge den af?
29 Men han sagde: Nei, paa det I ikke skulle tillige med den rykke Hveden op, naar I luge Klinten af.
30 Lader dem begge voxe tilsammen indtil Høsten, og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Klinten tilsammen og binder den i Knipper, for at opbrænde den; men samler Hveden i min Lade.
31 Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Senepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager,
9 Du skal ikke saae din Viingaard med to Slags, at Sædens Fylde, som du saaer, og Viingaardens Indkomme ikke skal vanhelliges.
25 Naar du kommer i din Næstes staaende (Korn), da maa du plukke Ax af med din Haand; men du skal ikke røre Seglen over din Næstes staaende (Korn).
25 (Naar) Høet er bortført, saa lader Græsset sig igjen see, og Urterne sankes paa Bjergene.
9 Og naar I høste eders Lands Høst, da skal du ikke høste aldeles det Yderste af paa din Ager, ikke heller skal du sanke nøie i din Høst.
27 at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer.
38 Du skal udføre megen Sæd paa Marken, men du skal samle Lidet ind, thi Græshoppen skal opæde det.
3 Hører til! See, en Sædemand gik ud at saae.
12 Mon en Eenhjørning skal ville være din Tjener? mon den skal blive Natten over ved din Krybbe?
14 Den, som saaer, saaer Ordet.
24 Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes med et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager.
25 Men der Menneskene sov, kom hans Fjende og saaede Klinte iblandt Hveden, og gik bort.
31 Da blev baade Hør og Byg nedslaget, thi Bygget var (skudt i) Ax, og Hørren i Stilke
11 Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.
6 Saa din Sæd aarle, og lad din Haand ikke hvile om Aftenen; thi du veed ikke, enten dette eller hiint skal blive ret, eller om de begge skulle være gode som Eet.
37 Og i hvad du saaer, saaer du ikke det Legeme, der skal vorde, men et blot Korn, det være sig af Hvede eller af nogen af de andre (Arter Sæd).
12 Saaer eder til Retfærdighed, høster til Miskundhed, pløier eder nyt Land paa ny; thi (det er) Tid at søge Herren, indtil han kommer og lærer eder Retfærdighed.
10 Du besøger Jorden, og (naar) du haver gjort den begjærlig, gjør du den meget rig, Guds Bæk er fuld af Vand; du bereder deres Korn, naar du saaledes haver beredt den.
10 Men den, som giver Sædemanden Sæd og Brød til at æde, skal og skjenke eder Sæd og formere (den), og forøge eders Godgjørenheds Frugter,
10 eller siger han det sikkerligen for vor Skyld? thi for vor Skyld er der skrevet, at den, som pløier, bør pløie med Haab, og den, som tærsker, (bør tærske) for at blive deelagtig i sit Haab.
10 Thi ligesom Regnen og Sneen nedfalder fra Himmelen og kommer ikke tilbage derhen, men vander Jorden (overflødigen) og gjør den frugtbar og kommer den til at give Grøde, og den giver Sæd til at saae og Brød til at æde,
31 (Det er) ligesom et Senepskorn, hvilket, naar det saaes i Jorden, er mindre end al anden Sæd paa Jorden.
20 Og naar I ville sige: Hvad skulle vi æde i det syvende Aar? see, vi skulle ikke saae, og ei indsamle vor Grøde.
5 Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.
25 Og til alle Bjerge, som (pleiede at) hakkes med Hakken, derhen skal du ikke komme af Frygt for Torne og Riis, men det skal være til at lade Øxne udi og lade Faar træde paa.
14 Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden.
6 Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse.
4 Og idet han saaede, faldt Noget ved Veien; og Fuglene kom og aade det op.
11 Agermændene ere beskjæmmede, Viingaardsmændene hyle for Hvede og for Byg; thi Høsten paa Marken er fordærvet.
6 De høste deres Foder paa Marken, og de Ugudelige afplukke Viingaarden.
3 Thi saa sagde Herren til Judæ Mænd og til Jerusalem: Pløier eder nyt Land (paany), og saaer ikke ved Torne.
4 Du skal ikke binde Munden til paa en Oxe, naar den tærsker.
8 Saasom jeg haver seet: De, som pløie Uret, og de, som saae Møie, de maae høste det Samme.