Verse 2

Thi Herrens Vrede er over alle Hedningerne, og Grumhed over al deres Hær; han haver sat dem i Vand, givet dem hen at slagtes.

Referenced Verses

  • Jes 13:5 : 5 De komme fra et langt fraliggende Land, fra Himmelens Ende, Herren og hans Vredes Vaaben, til at fordærve det ganske Land.
  • Jes 24:1-9 : 1 See, Herren udtømmer Landet og gjør det øde, og forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere. 2 Og det skal gaae Præsten saasom Folket, Tjeneren saasom hans Herre, Tjenestepigen saasom hendes Frue, den, der kjøber, saasom den, der sælger, den, der udlaaner, saasom den, der laaner, den, der sætter paa Aager, saasom den, der tager paa Aager af ham. 3 Landet skal blive saare udtømt og saare bedrøvet; thi Herren haver talet dette Ord. 4 Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de Høie af Folket i Landet ere blevne afmægtige. 5 Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de overtræde Love, forvende Skikke, gjøre en evig Pagt til Intet. 6 Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som boe deri, blive ødelagte; derfor blive de brændte, som boede i Landet, og der skulle blive faa Mennesker tilovers. 7 Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke. 8 Trommernes Glædskab haver ophørt, de Glades Bulder haver ladet af, Harpes Glædskab haver ophørt. 9 De skulle ikke drikke Viin med Sang, stærk Drik skal være beesk for dem, som drikke den. 10 Den øde Stad er sønderbrudt, hvert Huus er tillukket, at Ingen gaaer ind. 11 Man raaber (klagelig) paa Gaderne efter Vinen, al Glæde er formørket, Landets Glæde er vandret derfra. 12 Det, som er blevet tilovers i Staden, er Ødelæggelse, og Porten skal sønderslaaes med Bulder. 13 Thi saa skal det gaae midt i Landet, midt iblandt Folket, som (naar) man haver rystet et Olietræ, (og) som med (overblevne) Viinqviste, naar Viinhøsten er endt. 14 Disse skulle opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd), de skulle raabe høit fra Havet for Herrens Herligheds Skyld. 15 Derfor ærer nu Herren i Ilden, Herrens, Israels Guds, Navn paa Øerne i Havet. 16 Vi høre Lovsange fra Jordens yderste (Ende), den Retfærdige til Ære; men (nu) maa jeg sige: Jeg er mager, jeg er mager, vee mig! thi de Troløse handle troløst, ja, med Troløshed handle de Troløse troløst. 17 (Der skal være) Forskrækkelse og Hule og Snare over dig, du Landets Indbygger! 18 Og det skal skee, om Nogen flyer for Forskrækkelsens Lyd, han skal falde i Hulen, og den, som opstiger midt af Hulen, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det Høie skulle oplades, og Jordens Grundvolde bæve. 19 Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges. 20 Landet skal aldeles rave som den Drukne, og bortflyttes som en Nathytte; thi dets Overtrædelse er svar over det, og det skal falde og ikke staae op ydermere. 21 Og det skal skee paa den samme Dag, at Herren skal hjemsøge de Høies Hær i det Høie og Jordens Konger paa Jorden. 22 Og de skulle samles (tilhobe), som Bundne samles til en Hule, og blive lukkede i Fængsel; men de skulle hjemsøges mange Dage derefter. 23 Og Maanen skal beskjæmmes, og Solen skamme sig; thi den Herre Zebaoth skal regjere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældste (skal være) Herlighed.
  • Jes 30:25 : 25 Og det skal skee, at paa hvert høit Bjerg og paa hver ophøiet Høi (skulle gaae) Bække (og) Vandstrømme, paa den store Slagtningsdag, naar Taarnene falde.
  • Jes 30:27-30 : 27 See, Herrens Navn kommer langt fra, hans Vrede brænder, og Byrden er svar; hans Læber ere fulde af Fortørnelse, og hans Tunge er som en fortærende Ild. 28 Og hans Aand er som en Bæk, der løber over, som rækker indtil Halsen, at sigte Hedningerne i Forfængeligheds Sold, og (som) et Bidsel, der fører vild, i Folkenes Kjæfter. 29 I skulle have en Sang som paa en Nat, naar man helliger en Høitid, og der (skal være) Hjertens Glæde, som naar En gaaer med en Pibe for at komme til Herrens Bjerg, til Israels Klippe. 30 Og Herren skal lade høre sin majestætiske Røst, og lade see, (at han) nedlader sin Arm i (sin) Vredes Grumhed og med en fortærende Ildslue, med Adspredelse og Vandskyl og Hagelstene.
  • Jer 25:15-29 : 15 Thi saa sagde Herren, Israels Gud, til mig: Tag et Bæger med denne Vredes Viin af min Haand, og giv alle Folkene, til hvilke jeg sender dig, at drikke af det. 16 Og de skulle drikke og tumle og blive galne for Sværdets Skyld, som jeg sender iblandt dem. 17 Og jeg tog Bægeret af Herrens Haand, og jeg gav alle Folkene at drikke, til hvilke Herren sendte mig: 18 (nemlig) Jerusalem og Judæ Stæder, og dens Konger og dens Fyrster, til at gjøre dem til en Ørk, til Forskrækkelse, til Hvidsel og til Forbandelse, som (det sees) paa denne Dag, 19 Pharao, Kongen i Ægypten, og hans Tjenere og hans Fyrster og alt hans Folk, 20 og al den Hob af allehaande (Folk), og alle Konger i Uz Land, og alle Konger i de Philisters Land, Askalon og Gaza og Ekron, og det Overblevne af Asdod, 21 Edom og Moab og Ammons Børn, 22 og alle Konger i Tyrus, og alle Konger i Zidon, og Kongerne paa Øen, som er paa hiin Side Havet, 23 Dedan og Thema og Bus og alle de Yderste i Hjørnet, 24 og alle Konger i Arabia, og alle Konger mod Vesten, de, som boe i Ørken, 25 og alle Konger i Zimri, og alle Konger i Elam, og alle Konger i Medien, 26 og alle Konger mod Norden, baade de som ere nær og de langt borte, den ene med den anden, og alle Rigerne paa Jorden, som ere paa Jorderiges Kreds; og Kongen af Sesach skal drikke efter dem. 27 Og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Drikker og bliver drukne og spyer og falder, og I skulle ikke staae op, for Sværdet, som jeg sender iblandt eder. 28 Og det skal skee, naar de vægre sig ved at tage Bægeret af din Haand til at drikke, da skal du sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth: I skulle dog drikke. 29 Thi see, i den Stad, som er kaldet efter mit Navn, haver jeg begyndt at handle ilde (med dem), og skulde I, I aldeles holdes uskyldige? I skulle ikke holdes uskyldige; thi jeg kalder et Sværd over alle Jordens Indbyggere, siger den Herre Zebaoth.
  • Joel 3:9-9 : 9 Og tilmed, hvad (have) I med mig (at gjøre), Tyrus og Zidon og alle Philisternes Grændser? mon I ville betale mig med et Vederlag, eller ville I vederlægge mig (dette)? letteligen, hasteligen vil jeg igjengive eders Vederlag paa eders Hoved, 10 I, som have taget mit Sølv og mit Guld, og have indført mine deilige, yndige Ting i eders Templer; 11 og I have solgt Judæ Børn og Jerusalems Børn til Grækernes Børn, paa det I skulle føre dem langt fra deres Landemærke. 12 See, jeg opvækker dem fra det Sted, hvor I solgte dem hen, og jeg vil igjengive eders Vederlag paa eders Hoved. 13 Og jeg vil sælge eders Sønner og eders Døttre i Judæ Børns Haand, og de skulle sælge dem til Sabæerne, til et Folk, som er langt borte; thi Herren haver talet det. 14 Raaber dette iblandt Hedningerne, helliger en Krig; opvækker de Vældige, lader alle Krigsmændene komme frem, (ja) drage op.
  • Amos 1:1-2 : 1 De Ord, som Amos, der var iblandt Fæhyrderne af Thekoa, saae over Israel i Usias, Judæ Konges, Dage, og i Jeroboams, Joas Søns, Israels Konges, Dage, to Aar før Jordskjælvet. 2 Og han sagde: Herren skal brøle af Zion og udgive sin Røst af Jerusalem, og Hyrdernes Græsgange skulle sørge, og Carmels Top blive tør.
  • Nah 1:2-6 : 2 Gud er nidkjær, og Herren er en Hevner, (ja) Herren er en Hevner og haver Grumhed; Herren er en Hevner imod sine Modstandere, og den, som bevarer (Vreden) for sine Fjender. 3 Herren er langmodig og af stor Kraft, og skal ikke holde (den Skyldige) for uskyldig; Herren, —hans Vei er i Hvirvelvind og i Storm, og en Sky er hans Fødders Støv. 4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet. 5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa. 6 Hvo kan staae for hans Fortørnelse, og hvo kan bestaae for hans grumme Vrede? hans Grumhed er udøst som en Ild, og Klipperne sønderbrydes for ham.
  • Sef 3:8 : 8 Derfor, bier efter mig, siger Herren, til den Dag, jeg vil opstaae til Rov; thi (det er) min Dom, at jeg vil sanke Hedningerne, at jeg vil samle Rigerne, at udøse min Fortørnelse over dem, (ja) al min grumme Vrede; thi alt Landet skal fortæres ved min Nidkjærheds Ild.
  • Sak 14:3 : 3 Og Herren skal drage ud og krige imod de samme Hedninger, som den Dag, han (pleiede) at føre Strid, paa Stridens Dag.
  • Sak 14:12-16 : 12 Og denne skal være den Plage, med hvilken Herren skal plage alle Folkene, som stride imod Jerusalem, at han lader (Enhvers) Kjød forsvinde, medens han (endnu) staaer paa sine Fødder, og (Enhvers) Øine skulle forsvinde i deres Huller, og (Enhvers) Tunge skal forsvinde i deres Mund. 13 Og det skal skee paa den samme Dag, at Herrens store Forstyrring skal være iblandt dem, og de skulle tage fat, hver paa sin Næstes Haand, og den (Ene) skal opløfte sin Haand imod den Andens Haand. 14 Og du, Juda, skal ogsaa føre Krig imod Jerusalem, og alle Hedningers Gods trindt omkring skal sankes, Guld og Sølv og Klæder i saare stor Mangfoldighed. 15 Og saaledes skal Plagen være paa Hestene, Mulerne, Kamelerne og Asenerne, og paa alle Dyrene, som skulle være i de samme Leire, som denne Plage. 16 Og det skal skee, at alle de Overblevne af alle Hedningerne, de, som skulle være komne imod Jerusalem, de skulle komme op Aar efter Aar til at tilbede for Kongen, den Herre Zebaoth, og til at høitideligholde Løvsalernes Høitid.
  • Rom 1:18 : 18 Thi Guds Vrede aabenbares af Himmelen over al de Menneskers Ugudelighed og Uretfærdighed, som forholde Sandheden ved Uretfærdighed;
  • Åp 6:12-17 : 12 Og jeg saae, at det oplod det sjette Segl, og see, der skede et stort Jordskjælv, og Solen blev sort som en Haarsæk, og Maanen blev som Blod. 13 Og Himmelens Stjerner faldt ned paa Jorden, som et Figentræ nedkaster sine umodne Figen, naar det røres af en stærk Vind. 14 Og Himmelen veg bort som et Haandskrift, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder. 15 Og Kongerne paa Jorden og de Store og Høvedsmændene over Tusinde og de Rige og de Vældige, og hver Træl og hver Fri skjulte sig i Huler og i Bjergenes Kløfter, 16 og sagde til Bjergene og Klipperne: Styrter over os og skjuler os for hans Aasyn, som sidder paa Thronen, og for Lammets Vrede! 17 Thi hans Vredes den store Dag er kommen og hvo kan bestaae?
  • Åp 14:15-20 : 15 Og en anden Engel udgik af Templet, som raabte med høi Røst til den, som sad paa Skyen: Udstræk din Segel og høst! thi Timen at høste er kommen, efterdi Jordens Høst er moden. 16 Og den, som sad paa Skyen, lod sin Segel gaae over Jorden; og Jorden blev høstet. 17 Og en anden Engel udgik af Templet i Himmelen; ogsaa han havde en skarp Segel. 18 Og fra Alteret udgik en anden Engel, som havde Magt over Ilden, og han raabte med stærkt Skrig til den, som havde den skarpe Segel, sigende: Udstræk din skarpe Segel og høst Druerne af Jordens Viintræ; thi dets Druer ere modne. 19 Og Engelen lod sin Segel gaae over Jorden og høstede Frugten af Jordens Viintræ, og kastede den i Guds Vredes store Persekar. 20 Og Persekarret blev traadt udenfor Staden, og der gik Blod ud af Persekarret, indtil Hestenes Bidsler, tusinde og sex hundrede Stadier langt.
  • Åp 19:15-21 : 15 Og af hans Mund udgik et skarpt Sværd, at han med det skulde slaae Hedningerne; og han skal regjere dem med et Jernspiir, og han skal træde Guds, den Almægtiges, strenge Vredes Viins Persekar. 16 Og han haver et Navn skrevet paa Klædebonnet og paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre. 17 Og jeg saae en Engel staaende i Solen; og han raabte med høi Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt under Himmelen: Kommer og forsamles til den store Guds Nadvere, 18 for at æde Kongers Kjød og Krigshøvdingers Kjød og Stærkes Kjød, og Kjødet af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kjødet af Alle, Frie og Trælle, og Smaae og Store. 19 Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden, og deres Hære forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten, og imod hans Hær. 20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Prophet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovel. 21 Og de Andre bleve ihjelslagne med hans Sværd, som sad paa Hesten, hvilket udgik af hans Mund; og alle Fugle bleve mættede af deres Kjød.
  • Åp 20:9 : 9 Og de droge frem over Jordens Flade og omringede de Helliges Leir og den elskte Stad. Og Ild nedfaldt af Himmelen fra Gud og fortærede dem.
  • Åp 20:15 : 15 Og dersom Nogen ikke fandtes skreven i Livsens Bog, blev han kastet i Ildsøen.