Verse 14

Jeg qviddrede saa som en Trane, som en Svale, jeg kurrede som en Due; mine Øine opløftede sig til det Høie: Herre! jeg undertrykkes, vær Borgen for mig.

Referenced Verses

• Jes 59:11 : 11 Vi brumme allesammen som Bjørnene, og kurre ideligen som Duerne; vi bie efter Retten, (og den er der) ikke, efter Saligheden, og den er langt borte fra os.
• Sal 119:122-123 : 122 Vær Borgen for din Tjener til det Gode, at de Hovmodige ikke maae gjøre mig Vold. 123 Mine Øine længes efter din Salighed og efter din Retfærdigheds Ord.
• Job 30:29 : 29 Jeg er Dragernes Broder, og de unge Strudsers Staldbroder.
• Sal 69:3 : 3 Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig.
• Esek 7:16 : 16 Og de Undkomne af dem skulle undkomme, og være paa Bjergene som Duer i Dalene, som alle kurre: hver for sin Misgjernings Skyld.
• Nah 2:7 : 7 Portene hos Floderne ere opladte, og Paladset er nedfaldet.
• Job 17:3 : 3 Kjære, sæt du mig Borgen hos dig; hvo er (der ellers), som giver sin Haand i min Haand?
• Sal 102:4-7 : 4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted. 5 Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød. 6 For mit Suks Røst hænge mine Been ved mit Kjød. 7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken, jeg er som en Natugle i de øde (Steder).
• Sal 119:82 : 82 Mine Øine forsmægtede for dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
• Sal 123:1-4 : 1 En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til dig, som sidder i Himmelen. 2 See, som Tjeneres Øine (see) til deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øine til hendes Frues Haand, saa (see) vore Øine til Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig. 3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt. 4 Vor Sjæl er meget mættet af de Stoltes Bespottelse, af de Hovmodiges Foragt.
• Sal 143:7 : 7 Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.
• Klag 4:17 : 17 Endnu fortæres vore Øine, (naar de see) hen til vor forfængelige Hjælp, idet vi see (saa) flitteligen hen til et Folk, som ikke kunde frelse.