Verse 16

Thi de, som prise dette Folk saligt, forføre det, og de, som ere priste salige derudi, opsluges.

Referenced Verses

  • Jes 3:12 : 12 Børn trænge mit Folk, og Qvinder herske over det; mit Folk! de, som prise dig salig, de forføre (dig) og skjule dine Stiers Vei.
  • Matt 15:14 : 14 Lader dem fare; Blinde ere Blindes Veiledere; men naar en Blind leder en Blind, da falde de begge i Graven.
  • Matt 23:16-36 : 16 Vee eder, I blinde Veiledere! I, som sige: Hvo, som sværger ved Templet, det er Intet, men hvo, som sværger ved Guldet i Templet, er skyldig. 17 I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Guldet, eller Templet, som helliger Guldet? 18 Fremdeles: Hvo, som sværger ved Alteret, det er Intet, men hvo, som sværger ved den Gave, som er derpaa, er skyldig. 19 I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Gaven, eller Alteret, som helliger Gaven? 20 Derfor, hvo, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa. 21 Og hvo, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, der boer i det. 22 Og hvo, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder paa den. 23 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I give Tiende af Mynte og Dild og Kummen, og efterlade de Ting i Loven, som ere svarere, nemlig Ret og Barmhjertighed og Tro; disse Ting burde man at gjøre, og ikke forsømme de andre. 24 I blinde Veiledere, I, som sie Myggen af, men nedsluge Kamelen! 25 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I rense Bægere og Fade udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Uretfærdighed. 26 Du blinde Pharisæer! rens først det, som er indeni Bægeret og Fadet, at ogsaa det Udvortes paa dem kan blive reent. 27 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! thi I ere ligesom kalkede Grave, som synes deilige udvortes, men indentil ere de fulde af døde Been og al Ureenhed. 28 Ligesaa synes og I vel udvortes retfærdige for Menneskene, men indvortes ere I fulde af Øienskalkhed og Uret. 29 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I bygge Propheternes Grave og pryde de Retfærdiges Gravsteder, og sige: 30 Havde vi været i vore Fædres Tid, da havde vi ikke været deelagtige med dem i Propheternes Blod. 31 Saa bære I da Vidnesbyrd om eder selv, at I ere deres Børn, som have ihjelslaaet Propheterne. 32 Opfylder og I eders Fædres Maal! 33 I Hugorme! I Øgleunger! hvorledes kunne I undflye Helvedes Dom? 34 Derfor, see, jeg sender til eder Propheter og Vise og Skriftkloge, og Nogle af dem skulle I ihjelslaae og korsfæste, og Nogle af dem skulle I hudstryge i eders Synagoger og forfølge dem fra en Stad til en anden; 35 at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod, indtil Sacharias, Barachias Søns, Blod, hvilken I sloge ihjel imellem Templet og Alteret. 36 Sandelig siger jeg eder, at alt dette skal komme over denne Slægt.
  • Hebr 7:7 : 7 Men uden al Modsigelse velsignes den Ringere af den Ypperligere.
  • 4 Mos 6:23-26 : 23 Tal til Aron og til hans Sønner, og siig: Saaledes skulle I velsigne Israels Børn og sige til dem: 24 Herren velsigne dig og bevare dig! 25 Herren lade sit Ansigt lyse over dig, og være dig naadig! 26 Herren opløfte sit Ansigt paa dig, og give dig Fred!
  • 1 Kong 8:55-56 : 55 Og han stod og velsignede al Israels Forsamling med høi Røst og sagde: 56 Lovet være Herren, som haver givet sit Folk Israel Rolighed efter alt det, som han haver talet; der faldt ikke eet Ord af alt hans det gode Ord, som han talede formedelst Mose, sin Tjener.
  • 2 Krøn 30:27 : 27 Da stode Præsterne og Leviterne op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom for hans hellige Bolig i Himmelen.