Verse 4

gjøre I da ikke (ubillig) Forskjel hos eder selv og blive Dommere efter onde Tanker?

Referenced Verses

  • Joh 7:24 : 24 Dømmer ikke efter Anseelse, men dømmer en retfærdig Dom.
  • Mal 2:9 : 9 Derfor haver jeg ogsaa gjort eder foragtelige og fornedrede for alt Folket, efterdi I ikke bevare mine Veie, men ansee Personer i Loven.
  • Matt 7:1-5 : 1 Dømmer ikke, at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes, 2 og med hvad Maal I maale, skal eder igjen Maales. 3 Men hvi seer du Skjæven, som er i din Broders Øie, men Bjælken i dit (eget) Øie bliver du ikke vaer? 4 Eller hvorledes siger du til din Broder: Holdt! jeg vil drage Skjæven ud af dit Øie, og see, der er en Bjælke i dit (eget) Øie? 5 Du Øienskalk! drag først Bjælken ud af dit (eget) Øie, og da kan du see til at uddrage Skjæven af din Broders Øie.
  • Job 34:19 : 19 (hvor langt mindre) til den, som ikke anseer Fyrsternes Personer og kjender ikke den Rige fremfor den Ringe; thi de ere alle hans Hænders Gjerning.
  • Jak 4:11 : 11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Hvo, som taler ilde om sin Broder og dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gjører, men dens Dommer.
  • Job 21:27 : 27 See, jeg kjender eders Tanker, ja eders (underfundige) Tanker, (med hvilke) I gjøre Vold imod mig;
  • Sal 58:1 : 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke).
  • Sal 82:2 : 2 Hvor længe ville I dømme Uret og ansee de Ugudeliges Personer? Sela.
  • Sal 109:31 : 31 Thi han staaer ved en Fattigs høire Haand, at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
  • Jak 1:1-9 : 1 Jakobus, Guds og den Herres Jesu Christi Tjener, hilser de tolv Stammer, som ere i Adspredelsen. 2 Mine Brødre, agter det for idel Glæde, naar I falde udi adskillige Fristelser, 3 vidende, at eders Troes Forsøgelse virker Taalmodighed. 4 Men Taalmodigheden frembringe fuldkommen Gjerning, paa det I skulle være fuldkomne og uden Mangel, saa eder fattes Intet. 5 Men dersom Nogen af eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne og uden at bebreide, saa skal den gives ham. 6 Men han bede med Tro, Intet tvivlende; thi den, som tvivler, er ligesom en Havsbølge, der røres og drives af Vinden. 7 Thi ikke tænke det Menneske, at han skal faae Noget af Herren. 8 En tvesindet Mand (er) ustadig i alle sine Veie. 9 Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed, 10 men den Rige (rose sig) af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Græssets Blomster. 11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie. 12 Salig er den Mand, som taalmodigen lider Fristelse; thi naar han er bleven prøvet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren haver lovet dem, som ham elske. 13 Ingen sige, naar han fristes: Jeg fristes af Gud; thi Gud fristes ikke af det Onde, men han frister heller Ingen. 14 Men hver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begjærlighed; 15 derefter, naar Begjærligheden haver undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, føder den Død. 16 Farer ikke vild, mine elskelige Brødre! 17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse. 18 Efter sin Beslutning fødte han os formedelst Sandheds Ord, at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger. 19 Derfor, mine elskelige Brødre! være hvert Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede; 20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud. 21 Derfor aflægger al Skidenhed og al Ondskabs Overflødighed, og annammer med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, (og) som er mægtigt til at gjøre eders Sjæle salige. 22 Men vorder Ordets Gjørere og ikke alene dets Hørere, med hvilket I bedrage eder selv. 23 Thi dersom Nogen er Ordets Hører og ikke dets Gjører, han er lig en Mand, der betragter sit naturlige Ansigt i et Speil; 24 thi han betragtede sig selv, og gik bort og glemte strax, hvordan han var. 25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved dermed, denne, der ikke er bleven en glemsom Tilhører, men Gjerningens Gjører, denne skal vorde salig i sin Gjerning. 26 Dersom Nogen iblandt eder synes, at han er en Gudsdyrker, og holder ikke sin Tunge i Tømme, men bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig. 27 En reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel, at bevare sig selv ubesmittet af Verden.