| Bibelvers

Verse 26

og alle Konger mod Norden, baade de som ere nær og de langt borte, den ene med den anden, og alle Rigerne paa Jorden, som ere paa Jorderiges Kreds; og Kongen af Sesach skal drikke efter dem.

Referenced Verses

Jer 51:41 : 41 Hvorledes er Sesach indtagen, og al Jordens Priis greben? hvorledes er Babel bleven til en Forskrækkelse iblandt Hedningerne?
Jer 25:9 : 9 see, saa sender jeg hen og vil tage (til mig) alle Slægter af Norden, siger Herren, og til Nebucadnezar, Kongen af Babel, min Tjener, og jeg vil føre dem over dette Land og over dets Indbyggere og over alle disse Folk trindt omkring, og jeg vil ødelægge dem og gjøre dem til en Forskrækkelse og til Hvidsel og til evige Ørkener.
Jer 25:12 : 12 Og det skal skee, naar halvfjerdsindstyve Aar ere fulde, vil jeg hjemsøge Kongen af Babel og alt det samme Folk, siger Herren, for deres Misgjerning, og Chaldæernes Land, og jeg vil gjøre det til evige Ødelæggelser.
Jer 50:1-9 : 1 Det Ord, som Herren talede imod Babel, imod Chaldæernes Land, formedelst Jeremias, Propheten: 2 Kundgjører iblandt Hedningerne, og lader høre, og opløfter Banner, lader høre, I skulle ikke dølge det, siger: Babel er indtagen, Bel er beskjæmmet, Merodach er knust, dens Afguder ere beskjæmmede, dens (stygge) Afguder ere knuste. 3 Thi et Folk af Norden er draget op over den; det skal gjøre dens Land (aldeles) øde, og Ingen skal være, som boer deri, baade Mennesker og Fæ ere flygtede, ere bortgangne. 4 I de samme Dage og paa den samme Tid, siger Herren, skulle Israels Børn komme, de og Judæ Børn tillige; de skulle gaae frem og græde og søge Herren deres Gud. 5 De skulle spørge efter Zion, paa Veiene ere deres Ansigter (vendte) hid; kommer og føier eder til Herren med en evig Pagt, (som) ikke skal glemmes. 6 Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de havde afvendt dem (til at gaae) paa Bjergene; de gik fra Bjergene paa Høiene, de glemte deres Leie. 7 Alle, som fandt dem, aade dem, og deres Fjender sagde: Vi have ikke Skyld, fordi at de have syndet imod Herren i Retfærdigheds Bolig, og imod Herren, deres Fædres Forhaabning. 8 Flyer midt ud af Babel, og drager ud af Chaldæernes Land, og værer som Bukke for en Hjord. 9 Thi see, jeg opvækker og lader opkomme over Babel store Folks Forsamling af Nordenland, og de skulle ruste sig imod den, derfra skal den indtages; deres Pile ere som en vældig forstandig (Krigsmands), der skal ikke vende forgjæves tilbage. 10 Og Chaldæa skal blive til Rov; Alle, som det røve, skulle mættes, siger Herren, 11 fordi I glædede, fordi I frydede eder, da I plyndrede min Arv, fordi I sloge (op) som en Kalv i Græs, og vrinskede som de stærke (heste). 12 Eders Moder er saare beskjæmmet, hun, som fødte eder, er bleven tilskamme; see, (hun er bleven) det Sidste af Hedningerne, en Ørk, et tørt (Sted) og en øde Mark. 13 Den skal ikke beboes for Herrens Vredes Skyld, og den skal ganske være en Ødelæggelse; Alle, som gaae frem for Babel, skulle forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager. 14 Ruster eder imod Babel trindt omkring, Alle, som spænde Bue! skyder til den, sparer ikke Pile; thi den haver syndet imod Herren. 15 Raaber (mod Glæde) over den trindt omkring, den haver givet sin Haand (fra sig), dens Grundvolde ere faldne, dens Mure ere nedbrudte; thi det er Herrens Hevn, hevner eder paa den; saasom den haver gjort, gjører ved den. 16 Udrydder af Babel Sædemanden og den, som tager fat paa Segl i Høstens Tid; de skulle see tilbage, hver til sit Folk, for Fordærverens Sværd, og flye, hver til sit Land. 17 Israel var (som) adspredte Lam, Løver havde fordrevet ham; først aad Kongen af Assyrien ham, og denne Sidste, Nebucadnezar, Kongen af Babel, haver sønderslaget hans Been. 18 Derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: See, jeg hjemsøger Kongen af Babel og hans Land, ligesom jeg haver hjemsøgt Kongen af Assyrien. 19 Og jeg vil føre Israel tilbage til sin Bolig, og han skal føde sig paa Carmel og Basan, og hans Sjæl skal mættes paa Ephraims Bjerg og Gilead. 20 I de samme Dage og paa den samme Tid, siger Herren, skal Israels Misgjerning søges og ikke (være mere), og Judæ Synder (søges) og ikke findes; thi jeg vil tilgive den, som jeg lader overblive. 21 Drag op imod det Land, imod Merathaim, og til de Indbyggere udi Pekod; ødelæg og sæt i Band efter dem, siger Herren, og gjør efter alt det, som jeg haver budet dig. 22 Der er en Krigslyd i Landet og stor Forstyrrelse. 23 Hvorledes er al Jordens Hammer afhuggen og sønderbrudt? hvorledes er Babel bleven til en Ødelæggelse iblandt Hedningerne? 24 Jeg stillede Snarer for dig, og du er ogsaa fangen, Babel! og du, du vidste det ikke; du er funden, ja ogsaa greben, thi du haver befattet dig med Krig imod Herren. 25 Herren haver opladt sit Liggendefæ og udført sin Vredes Vaaben; thi det er Herrens, den Herre Zebaoths Gjerning i de Chaldæers Land. 26 Kommer imod den fra Enden, oplader dens Kornhuse, opkaster den som Kornhobe og ødelægger den, at Intet bliver tilovers for den. 27 Dræber med Sværd alle dens Stude, fører dem ned til Slagten; vee over dem! thi deres Dag er kommen, deres Hjemsøgelses Tid. 28 Der er deres Røst, som flye og ere undkomne af Babels Land, at kundgjøre udi Zion Herrens vor Guds Hevn, hans Tempels Hevn. 29 Kalder sammen imod Babel, I Mægtige! alle dem, som spænde Bue, slaaer Leir om den trindt omkring, lader Ingen undkomme (af den), betaler den efter dens Gjerning, gjører imod den efter alt det, som den gjorde; thi den haver handlet hovmodeligen imod Herren, imod Israels Hellige. 30 Derfor skulle dens unge Karle falde paa dens Gader, og alle dens Krigsmænd skulle udryddes paa den samme Dag, siger Herren. 31 See, (jeg vil) til dig, du Hovmodige! siger Herren, den Herre Zebaoth; thi din Dag er kommen, den Tid, (paa hvilken) jeg vil hjemsøge dig. 32 Og den Hovmodige skal støde sig og falde, og Ingen skal opreise ham; og jeg vil antænde en Ild i hans Stæder, og den skal fortære alt det, (som er) trindt omkring ham. 33 Saa sagde den Herre Zebaoth: Israels Børn ere fortrykte, og Judæ Børn tillige, og Alle, som toge dem fangne, holde paa dem, de vægre sig for at lade dem fare. 34 Deres Løser er stærk, Herre Zebaoth er hans Navn, han skal visseligen udføre deres Sag, paa det han kan komme Landet til at hvile, men Indbyggerne i Babel til at bæve. 35 Sværd (skal komme) over Chaldæerne, siger Herren, og til Indbyggerne i Babel og til dens Fyrster og til dens Vise. 36 Sværd (skal komme) til de Løgnagtige, og de skulle blive til Daarer; Sværd (skal komme) til dens Vældige, og de skulle knuses. 37 Sværd (skal komme) til dens Heste og til dens Vogne og til al den Hob af allehaande (Folk), som er midt udi den, og de skulle blive til Qvinder; Sværd (skal komme) til dens Liggendefæ, og de skulle røves. 38 (Der skal komme) Tørhed til dens Vande, og de skulle borttørres; thi det er udskaarne Billeders Land, og de rose sig af de forfærdelige (Afguder). 39 Derfor skulle Zijim med Ijim boe (der), og Strudsunger boe derudi, og den skal ikke ydermere beboes evindeligen, og Ingen skal boe i den fra Slægt til Slægt. 40 Ligesom Gud haver omkastet Sodom og Gomorra og dens Naboer, siger Herren, (saa) skal ingen Mand boe der, og intet Menneskes Søn være fremmed i den. 41 See, et Folk kommer fra Norden, ja et stort Folk, og mange Konger skulle opvækkes fra Jordens Sider. 42 De skulle tage fat paa Bue og Glavind, de ere grumme og skulle ikke forbarme sig, deres Røst skal bruse som Havet, og de skulle ride paa Heste; (hver er) rustet som en Krigsmand imod dig, Babels Datter! 43 Kongen af Babel hørte deres Rygte, og hans Hænder sank; Angest betog ham, (ja) Smerte som hendes, der føder. 44 See, han kommer op som en Løve fra den høie Jordan imod en stærk Bolig, thi jeg vil gjøre, at de i et Øieblik skulle løbe fra den; og hvo er den unge Karl, som jeg vil beskikke imod den? thi hvo er som jeg, og hvo kan sætte mig Tid for, og hvo er den Hyrde, som kan staae for mit Ansigt? 45 Derfor hører Herrens Raad, som han haver raadslaget imod Babel, og hans Tanker, som han haver tænkt imod de Chaldæers Land; mon de Mindste af Hjorden ikke skulle slæbe dem? mon han ikke skal ødelægge Boligen tilligemed dem? 46 For den Røst, at Babel er indtagen, bævede Jorden, og et Skrig er hørt iblandt Hedningerne.
Jes 13:1-9 : 1 En Byrde over Babel, som Esaias, Amoz Søn, saae: 2 Opreiser et Banner paa et høit Bjerg, opløfter Røsten til dem; bevæger Haanden, at de indgaae ad Fyrsternes Døre. 3 Jeg, jeg haver budet mine Helligede, ja kaldet mine Vældige til (at udføre) min Vrede, dem, som ere glade ved min Høihed. 4 (Der er) en Mængdes Røst paa Bjergene, ligesom et stort Folks, et Bulders Røst af forsamlede Hedningers Riger; den Herre Zebaoth mønstrer Krigshær. 5 De komme fra et langt fraliggende Land, fra Himmelens Ende, Herren og hans Vredes Vaaben, til at fordærve det ganske Land. 6 Hyler, thi Herrens Dag er nær, den skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige. 7 Derfor skulle alle Hænder nedsynke, og alle Menneskers Hjerte smeltes. 8 Og de skulle forfærdes, Veer og Smerter skulle betage dem, de skulle blive bange som den, der føder; de skulle forundre sig, den Ene over den Anden, deres Ansigter (skulle blusse som) Luer. 9 See, Herrens Dag kommer, (den er) grum, og (der er) Fortørnelse og grum Vrede hos til at gjøre Landet til en Ødelæggelse og at udslette deraf Syndere derudi. 10 Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Orion skulle ikke lade deres Lys skinne; Solen skal formørkes, naar den opgaaer, og Maanen ikke lade sit Lys skinne. 11 Og jeg vil hjemsøge det Onde over Jorderige, og over de Ugudelige deres Misgjerning, og jeg vil gjøre, at de Hovmodiges Høihed skal høre op, og fornedre Tyranners Hovmodighed. 12 Jeg vil gjøre et Menneske dyrebarere end (fiint) Guld, og et Menneske end (kosteligt) Guld af Ophir. 13 Derfor vil jeg bevæge Himmelen, og Jorden skal bæve fra sit Sted i den Herre Zebaoths Fortørnelse og paa hans grumme Vredes Dag. 14 Og den skal være som en forjagen Raa og som et Faar, hvilket Ingen samler; de skulle vende sig, hver til sit Folk, og flye, hver til sit Land.
Jes 47:1-9 : 1 Nedstig og sæt dig i Støv, o Jomfru, Babels Datter! sæt dig paa Jorden, her er ingen Throne, du Chaldæers Datter! thi du skal ikke komme dem mere til, at de skulle kalde dig en Øm og Kræsen. 2 Tag Møller og mal Meel; blot din Lok, gjør Skjenklerne bare, blot Laarene, gak over Floderne. 3 Din Blusel skal blottes, ja din Skam skal sees; jeg vil hevne mig og ikke falde an paa (dig, som) et Menneske. 4 Vor Gjenløsers Navn er Herre Zebaoth, Israels Hellige. 5 Sid taus og gak i Mørket, du Chaldæers Datter! thi du skal ikke blive ved at kaldes en Dronning over Riger. 6 Jeg var vred imod mit Folk, jeg vanhelligede min Arv og gav dem i din Haand; du beviste dem ikke Barmhjertighed, du gjorde dit Aag saare svart over en Gammel. 7 Og du sagde: Jeg skal være en Dronning evindeligen; indtil (nu) haver du ikke lagt det paa dit Hjerte, du haver ei kommet Enden derpaa ihu. 8 Saa hør nu dette, du Vellystige! som boer tryggeligen, som siger i sit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig; jeg skal ikke sidde som Enke, og ei vide, (hvad det er) at vorde barnløs. 9 Men disse to Ting skulle i et Øieblik komme paa dig paa een Dag, at blive barnløs og Enke; (ja) fuldkommeligen skulle de komme over dig for din Trolddoms Mangfoldigheds Skyld, for din Manens Skyld, som er saare stærk. 10 Thi du haver forladt dig paa din Ondskab, du sagde: Der er Ingen, som seer mig; din Viisdom og din Vidskab, den haver forvendt dig, at du sagde i dit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig. 11 Derfor skal det Onde komme over dig, du skal ikke vide, hvor aarle det skal komme, og en Ulykke skal falde paa dig, du skal ikke kunne forsone den; thi der skal hasteligen komme Ødelæggelse over dig, at du skal ikke kunne vide den. 12 Staa nu (her) med din Manen og med din Trolddoms Mangfoldighed, hvorudi du haver bemøiet dig fra din Ungdom af, om du formaaer maaskee at gavne (Noget), om du maaskee kan med Vold udrette (Noget). 13 Thi du er træt af dine mange Anslag; lad dem nu staae (her), de, som beskue Himlene, de, som see efter Stjernerne, de, som kundgjøre efter Nymaanerne, og lad dem frelse dig fra de Ting, som skulle komme over dig. 14 See, de vare som Halm, en Ild haver opbrændt dem, de kunde ikke redde deres Liv fra Luens Magt; der skal ikke være en Glød at varme sig ved, (eller) en Ild at sidde for den. 15 Saadanne ere de for dig, som du haver bemøiet dig med; dine Kjøbmænd fra din Ungdom af, de skulle fare vild, hver paa sin Side, der skal Ingen frelse dig.
Esek 32:30 : 30 Der ere alle de ypperste (Mænd) af Norden og alle Zidonier, som ere nedfarne med de Ihjelslagne, som bleve beskjæmmede med deres Forskrækkelse, (som kom) af deres Styrke, og de ligge (som) de, der have Forhud, hos de Ihjelslagne med Sværd, og bære deres Skjændsel med dem, som nedfare i Hulen.
Dan 5:1-9 : 1 Kong Beltsazar gjorde sine tusinde Vældige et stort Gjæstebud, og drak Viin for de Tusinde. 2 Der Beltsazar havde smagt Vinen, sagde han, at de skulde bære frem de Kar af Guld og Sølv, som hans Fader Nebucadnezar havde udtaget af Templet, som var i Jerusalem, at Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer kunde drikke af dem. 3 Da bleve Guldkarrene frembaarne, som de havde udtaget af Templet, af Guds Huus, som var i Jerusalem; og de drak af dem, Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer. 4 De drak Viin og prisede Guderne af Guld og Sølv, Kobber, Jern, Træ og Steen. 5 I den samme Time gik Fingre frem (som) af et Menneskes Haand, og skreve tvært over for Lysestagen paa Kalken paa Væggen i det kongelige Palads, og Kongen saae Haandbladet, som skrev. 6 Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre. 7 Kongen raabte med Vælde, at man skulde lade Stjernetyderne, Chaldæerne og Sandsigerne komme op; Kongen svarede og sagde til de Vise af Babel: Hvilket Menneske, der læser denne Skrift og kundgjør mig dens Udtydning, skal klædes med Purpur, og (bære) en Guldkjæde om sin Hals, og være den tredie Mægtige i Riget. 8 Da bleve alle Kongens Vise førte op; men de kunde hverken læse Skriften eller kundgjøre Kongen dens Udtydning. 9 Da blev Kong Beltsazar meget forfærdet, og hans Farve skiftedes paa ham, og hans Vældige bleve tvivlraadige. 10 (Da) gik Dronningen op til Gjæstebudshuset for Kongens og hans Vældiges Sags Skyld; (og) Dronningen svarede og sagde: Kongen leve evindeligen! lad dine Tanker ikke forfærde dig, og skift ikke din Farve. 11 Der er en Mand i dit Rige, i hvilken de hellige Guders Aand er, og i din Faders Dage blev Oplysning og Klogskab og Viisdom funden i ham ligesom Guders Viisdom, og din Fader, Kong Nebucadnezar, satte ham over Spaamændene, Stjernetyderne, Chaldæerne, Sandsigerne, (ja) din Fader, o Konge! (gjorde det), 12 fordi der var en Ypperlig Aand og Forstand og Klogskab til at udtyde Drømme og kundgjøre mørke Taler og løse vanskelige Ting funden i ham, i Daniel, hvilken Kongen kaldte Beltsazar; lad nu Daniel kaldes, saa skal han kundgjøre Udtydningen. 13 Da blev Daniel ført op for Kongen; (og) Kongen svarede og sagde til Daniel: Er du den Daniel, som er af de bortførte Børn af Juda, hvilke Kongen, min Fader, lod føre fra Juda? 14 Og jeg haver hørt om dig, at Gudernes Aand er i dig, og Oplysning og Klogskab og ypperlig Viisdom er funden i dig. 15 Og nu vare de Vise, Stjernetyderne, som skulde læse denne Skrift og kundgjøre mig dens Udtydning, førte op for mig, og de kunde ikke kundgjøre mig denne Sags Udtydning. 16 Men jeg, jeg hørte om dig, at du kan vist udtyde og løse vanskelige Ting; nu, om du kan læse denne Skrift og kundgjøre mig dens Udtydning, da skal du blive klædt med Purpur, og (bære) en Guldkjæde om din Hals, og være den tredie Mægtige i Riget. 17 Da svarede Daniel og sagde til Kongen: Behold du din Skjenk, og giv en Anden din Gave, jeg skal alligevel læse Skriften for Kongen og kundgjøre ham Udtydningen. 18 Du Konge! den høieste Gud gav din Fader Nebucadnezar Riget og Magten og Æren og Herligheden. 19 Og for den Magts Skyld, som han havde givet ham, skjælvede og frygtede alle Folk, Almue og Tungemaal for ham; han ihjelslog, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde, og ophøiede, hvem han vilde, og fornedrede, hvem han vilde. 20 Og der hans Hjerte blev ophøiet, og hans Aand blev stiv til Hovmodighed, blev han nedstødt af sin kongelige Throne, og man tog Æren fra ham. 21 Og han blev udstødt fra Menneskens Børn, og hans Hjerte blev ligesom Dyrenes, og hans Bolig var hos vilde (Dyr); man lod ham smage Urter som Øxne, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, indtil han kjendte, at den høieste Gud haver Magt over Menneskenes Rige, og opreiser over det, hvem han vil. 22 Og du, Beltsazar, hans Søn, haver ikke fornedret dit Hjerte, alligevel at du vidste dette alt. 23 Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret. 24 Derfor er det Haandblad sendt fra ham, og denne Skrift er optegnet. 25 Og denne er Skriften, som er optegnet: Mene, Mene, Thekel, Upharsin. 26 Denne er Udtydningen derpaa: Mene, tællet haver Gud dit Rige og fuldkommet det. 27 Thekel, du er veiet i Vægtskaaler og funden for let. 28 Peres, adskilt er dit Rige og givet de Meder og Perser. 29 Da befoel Beltsazar, og de klædte Daniel med Purpur og med en Guldkjæde om hans Hals, og de udraabte om ham, at han skulde være den tredie Mægtige i Riget. 30 I den samme Nat blev Beltsazar, Chaldæernes Konge, ihjelslagen.
Hab 2:16 : 16 Du skal (ogsaa) mættes med Skam mere end med Ære; drik du ogsaa, og lad see Forhuden; Herrens høire Haands Bæger skal gaae omkring til dig, og et skammeligt Spy (skal komme) over din Ære.
Åp 18:1-9 : 1 Og derefter saae jeg en Engel fare ned fra Himmelen, som havde stor Magt; og Jorden oplystes af hans Herlighed. 2 Og han raabte med Styrke, med høi Røst, og sagde: Den er falden, den er falden, Babylon den store, og er bleven Djævlenes Bolig, og et Fængsel for alle urene Aander, og et Fængsel for alle urene og afskyede Fugle. 3 Thi af hendes Horeries giftige Viin have alle Folkeslag drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Kjøbmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde. 4 Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Gaaer bort fra hende, I mit Folk! at I ikke skulle blive deelagtige i hendes Synder, og at I ikke skulle rammes af hendes Plager. 5 Thi hendes Synder naae indtil Himmelen, og Gud haver kommet hendes Uretfærdigheder ihu. 6 Betaler hende, som og hun haver betalt eder, og gjengjælder hende dobbelt efter hendes Gjerninger; skjenker hende dobbelt i den Kalk, som hun haver skjenket med. 7 Saameget som hun haver ophøiet sig selv og levet i Yppighed, saameget giver hende af Pine og Sorrig. Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som Dronning og er ikke Enke, og Sorrig skal jeg ingenlunde see, 8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorrig og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som dømmer hende. 9 Og Jordens Konger skulle begræde hende og hyle over hende, de, som have bolet og drevet Vellyst med hende, naar de see Røgen af hendes Brand; 10 de skulle staae langt borte af Frygt for hendes Piinsel, sigende: Vee! vee! du store Stad! Babylon! du stærke Stad! thi paa een Time er din Dom kommen, 11 Og Jordens Kjøbmænd skulle græde og sørge over hende, fordi Ingen mere kjøber deres Varer, 12 Varer af Guld og Sølv og dyrebare Stene og Perler og kosteligt Linklæde og Purpur og Silke og Skarlagen, og allehaande vellugtende Træ, og allehaande Arbeide af Elfenbeen, og allehaande Arbeide af kosteligt Træ og af Kobber og Jern og Marmor, 13 og Kaneelbark og Røgelser og Salve og Virak og Viin og Olie og fiint Meel og Hvede og Hornqvæg og Faar og Heste og Vogne og Slaver og Menneskesjæle. 14 Og Frugten, din Sjæl havde Lyst til, er vegen fra dig, og alt det Fede og Glimrende er vegen fra dig, og du skal ingenlunde finde det mere. 15 De, som handlede med disse Ting, som ere blevne rige ved hende, skulle staae langt borte af Frygt for hendes Piinsel, og græde og sørge, sigende: 16 Vee! vee! den store Stad, som var klædt i kosteligt Linklæde og Purpur og Skarlagen, og bedækket med Guld og Ædelstene og Perler; thi i een Time er saa stor Rigdom gaaet tilgrunde! 17 Og alle Styrmænd og den hele Hob paa Skibene og Søfolkene og Saamange, som befare Havet, stode langt borte 18 og raabte, der de saae Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvo var lig den store Stad? 19 Og de kastede Støv paa deres Hoveder, og raabte, grædende og sørgende, og sagde: Vee! vee! den store Stad, i hvilken Alle, som havde Skibe paa Havet, berigedes af dens Pragt; thi i een Time er den gaaet tilgrunde! 20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige Apostler og Propheter! fordi Gud haver udført eders Ret imod den. 21 Og en vældig Engel opløftede en Steen, som en stor Møllesteen, og kastede den i Havet og sagde: Saa skal Babylon, den store Stad, nedkastes med Hast og ikke findes mere. 22 Og Harpelegeres og Sangeres og Fløitespilleres og Basunblæseres Lyd skal ikke høres i dig mere, og ikke nogen Kunstner i nogen Kunst findes i dig mere, og Møllens Lyd ikke høres i dig mere, 23 og Lampens Lys skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst ikke høres i dig mere, fordi dine Kjøbmænd vare Fyrster paa Jorden, fordi ved din Trolddom ere alle Folkene bedaarede. 24 Og i den er Propheters og Helliges Blod fundet, og alle deres, som ere myrdede paa Jorden.