| Bibelvers

Verse 8

Propheterne, som have været før mig og før dig fra fordum (Tid), de have spaaet mod mange Lande og mod store Riger om Krig og om Ulykke og om Pestilentse.

Referenced Verses

1 Kong 17:1 : 1 Og Elias, den Thisbiter, en af dem, som boede i Gilead, sagde til Achab: (Saa vist som) Herren, Israels Gud, lever, for hvis Ansigt jeg staaer, skal der hverken komme Dug eller Regn i disse Aar, uden efter mine Ord.
Amos 1:2 : 2 Og han sagde: Herren skal brøle af Zion og udgive sin Røst af Jerusalem, og Hyrdernes Græsgange skulle sørge, og Carmels Top blive tør.
Mika 3:8-9 : 8 Men jeg, jeg er sandeligen fyldt af Herrens Aands Kraft og af Ret og Styrke, til at kundgjøre Jakob sin Overtrædelse, og Israel sin Synd. 9 Hører dog dette, I Hoveder i Jakobs Huus, og I Fyrster i Israels Huus! I, som have Vederstyggelighed til Dom og forvende alt det, som er Ret, 10 (hver,) som bygger Zion med Blod, og Jerusalem med Uret! 11 Dens Hoveder dømme for Skjenk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Propheter spaae for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykke over os. 12 Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.
Nah 1:1-3 : 1 Ninives Byrde; Nahums, den Elkositers, Syns Bog: 2 Gud er nidkjær, og Herren er en Hevner, (ja) Herren er en Hevner og haver Grumhed; Herren er en Hevner imod sine Modstandere, og den, som bevarer (Vreden) for sine Fjender. 3 Herren er langmodig og af stor Kraft, og skal ikke holde (den Skyldige) for uskyldig; Herren, —hans Vei er i Hvirvelvind og i Storm, og en Sky er hans Fødders Støv.
1 Kong 21:18-24 : 18 Staa op, gak ned imod Achab, Israels Konge, som er i Samaria; see, han er i Naboths Viingaard, hvorhen (han er) nedgaaen at indtage den til Eiendom. 19 Og du skal tale til ham og sige: Saaledes sagde Herren: Har du baade ihjelslaget, og tilmed indtaget en Eiendom? fremdeles skal du tale til ham og sige: Saa siger Herren: Paa det Sted, hvor Hundene slikkede Naboths Blod, skulle Hundene slikke dit Blod, (ja) ogsaa dit. 20 Og Achab sagde til Elias: Har du fundet mig, min Fjende? og han sagde: Jeg har fundet (dig), fordi at du har solgt dig selv til at gjøre det Onde for Herrens Øine. 21 See, jeg vil føre Ulykke over dig og borttage dine Efterkommere, og udrydde af Achab den, som pisser paa Væggen, og den Beholdne og den Efterladte i Israel. 22 Og jeg vil gjøre dit Huus som Jeroboams, Nebats Søns, Huus, og som Baesas, Ahias Søns, Huus, for den Opirrelses Skyld, som du har opirret (mig) med, og kom Israel til at synde. 23 Og om Jesabel har Herren ogsaa talet og sagt: Hundene skulle æde Jesabel inden Jisreels Mure. 24 Den af Achab, som døer i Staden, skulle Hundene æde, og den, som døer paa Marken, skulle Fuglene under Himmelen æde.
1 Kong 22:8 : 8 Og Israels Konge sagde til Josaphat: (Her er) endnu en Mand, ved hvem man kan spørge Herren ad; men jeg, jeg hader ham, fordi han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt; (det er) Michæas, Jimlas Søn; og Josaphat sagde: Kongen sige ikke saa.
Jes 5:1-8 : 1 Nu vil jeg synge om min Elskelige, min Kjærestes Sang om hans Viingaard: Min Elskelige havde en Viingaard paa en fed Høi. 2 Og han havde gjort Gjærde omkring den, og kastet Stenene af den, og plantet den med (ædle) Viinqviste, byggede og et Taarn midt derudi, og udhuggede ogsaa en Viinperse derudi, og forventede, at den skulde bære (gode) Druer, men den bar vilde Druer. 3 Og nu, I Jerusalems Indbyggere og Judæ Mænd! Kjære, dømmer imellem mig og imellem min Viingaard. 4 Hvad skulde man mere have gjort ved min Viingaard, end jeg haver gjort ved den? hvi forventede jeg, at den skulde bære (gode) Druer, og den bar vilde Druer? 5 Og nu, Kjære, vil jeg give eder tilkjende, hvad jeg vil gjøre ved min Viingaard: Jeg vil borttage dens Tornegjærde, og den skal opædes, jeg vil sønderrive dens Gjærde, og den skal nedtrædes. 6 Og jeg vil gjøre den øde, den skal ikke beskjæres, ei heller hakkes, men der skal opvoxe Torne og Riis; og jeg vil byde over de tykke Skyer, at de ikke regne derpaa. 7 Thi den Herre Zebaoths Viingaard er Israels Huus, og Judæ Mænd ere hans Lysters Plantelse; og han forventede Ret, og see, (da er der) Plagen, (og) Retfærdighed, og see, (da er der) Skrig. 8 Vee dem, som drage det ene Huus til det andet, som føie den ene Ager til den anden, indtil der ikke er mere Rum, at I kunne alene blive siddende midt i Landet.
Jes 6:9-9 : 9 Og han sagde: Gak hen, og du skal sige til dette Folk: Hører flitteligen og forstaaer ikke, og seer flitteligen og fornemmer ikke. 10 Gjør dette Folks Hjerte fedt, og gjør deres Øren tunghørende, og tilstryg deres Øine, at det ikke seer med sine Øine og hører med sine Øren, og forstaaer med sit Hjerte og omvender sig, at man kunde læge det. 11 Men jeg sagde: Hvorlænge, Herre? og han sagde: Indtil Stæderne blive øde foruden Indbyggere, og Husene foruden Mennesker, og Landet plat ødelægges. 12 Og Herren skal drive Menneskene langt bort, og midt i Landet skal det være meget forladt.
Jes 13:18 : 18 Men (deres) Buer skulle sønderknuse Drengene, og de skulle ikke forbarme sig over Livsfrugt, deres Øie skal ikke spare Børnene.
Jes 24:1-9 : 1 See, Herren udtømmer Landet og gjør det øde, og forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere. 2 Og det skal gaae Præsten saasom Folket, Tjeneren saasom hans Herre, Tjenestepigen saasom hendes Frue, den, der kjøber, saasom den, der sælger, den, der udlaaner, saasom den, der laaner, den, der sætter paa Aager, saasom den, der tager paa Aager af ham. 3 Landet skal blive saare udtømt og saare bedrøvet; thi Herren haver talet dette Ord. 4 Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de Høie af Folket i Landet ere blevne afmægtige. 5 Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de overtræde Love, forvende Skikke, gjøre en evig Pagt til Intet. 6 Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som boe deri, blive ødelagte; derfor blive de brændte, som boede i Landet, og der skulle blive faa Mennesker tilovers. 7 Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke. 8 Trommernes Glædskab haver ophørt, de Glades Bulder haver ladet af, Harpes Glædskab haver ophørt. 9 De skulle ikke drikke Viin med Sang, stærk Drik skal være beesk for dem, som drikke den. 10 Den øde Stad er sønderbrudt, hvert Huus er tillukket, at Ingen gaaer ind. 11 Man raaber (klagelig) paa Gaderne efter Vinen, al Glæde er formørket, Landets Glæde er vandret derfra. 12 Det, som er blevet tilovers i Staden, er Ødelæggelse, og Porten skal sønderslaaes med Bulder. 13 Thi saa skal det gaae midt i Landet, midt iblandt Folket, som (naar) man haver rystet et Olietræ, (og) som med (overblevne) Viinqviste, naar Viinhøsten er endt. 14 Disse skulle opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd), de skulle raabe høit fra Havet for Herrens Herligheds Skyld. 15 Derfor ærer nu Herren i Ilden, Herrens, Israels Guds, Navn paa Øerne i Havet. 16 Vi høre Lovsange fra Jordens yderste (Ende), den Retfærdige til Ære; men (nu) maa jeg sige: Jeg er mager, jeg er mager, vee mig! thi de Troløse handle troløst, ja, med Troløshed handle de Troløse troløst. 17 (Der skal være) Forskrækkelse og Hule og Snare over dig, du Landets Indbygger! 18 Og det skal skee, om Nogen flyer for Forskrækkelsens Lyd, han skal falde i Hulen, og den, som opstiger midt af Hulen, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det Høie skulle oplades, og Jordens Grundvolde bæve. 19 Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges. 20 Landet skal aldeles rave som den Drukne, og bortflyttes som en Nathytte; thi dets Overtrædelse er svar over det, og det skal falde og ikke staae op ydermere. 21 Og det skal skee paa den samme Dag, at Herren skal hjemsøge de Høies Hær i det Høie og Jordens Konger paa Jorden. 22 Og de skulle samles (tilhobe), som Bundne samles til en Hule, og blive lukkede i Fængsel; men de skulle hjemsøges mange Dage derefter. 23 Og Maanen skal beskjæmmes, og Solen skamme sig; thi den Herre Zebaoth skal regjere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældste (skal være) Herlighed.
Joel 1:2-9 : 2 Hører dette, I Gamle! og fatter med Ørene, alle Landets Indbyggere! om der er Saadant skeet i eders Dage eller i eders Fædres Dage; 3 fortæller eders Børn derom, og eders Børn deres Børn, og deres Børn en anden Slægt: 4 Hvad Kaalormen lod overblive, aad Græshoppen, og hvad Græshoppen lod overblive, aad Oldenborren, og hvad Oldenborren lod overblive, aad Kornormen. 5 Vaagner op, I Drukne! og græder, og hyler, alle I, som drikke Viin! for Mosten, thi den er afskaaren fra eders Mund. 6 Thi et Folk drager op i mit Land, (som er) mægtigt, og (der er) ikke Tal paa; det haver Tænder som en Løves Tænder, og haver en gammel Løves Kindtænder. 7 Det gjør mit Viintræ aldeles øde, og piller Barken af mit Figentræ; det gjør det aldeles bart, og man bortkaster (det, at) dets Qviste blive hvide. 8 Hyl som en Jomfru, der haver ombundet en Sæk, for sin Ungdoms Mand. 9 Madoffer og Drikoffer er afskaaret fra Herrens Huus, Præsterne, Herrens Tjenere, sørge. 10 Marken er ødelagt, Landet sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten er fortørret, den ferske Olie er vansmægtet. 11 Agermændene ere beskjæmmede, Viingaardsmændene hyle for Hvede og for Byg; thi Høsten paa Marken er fordærvet. 12 Viintræet er tørret, og Figentræet er vansmægtet; (dertil) Granattræet, ja Palmetræet og Æbletræet, alle Træer paa Marken ere fortørrede, ja, Fryd er fortørret fra Menneskens Børn. 13 Binder (Sæk) om (eder) og græder, I Præster! hyler, I Altertjenere! gaaer ind, I min Guds Tjenere! bliver om Natten i Sække; thi Madoffer og Drikoffer holdes tilbage fra eders Guds Huus. 14 Helliger en Faste, udraaber en Forbudsdag, samler de Ældste, (ja) alle Landets Indbyggere til Herrens eders Guds Huus, og raaber til Herren. 15 Ak, for en Dag! thi Herrens Dag er nær og skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige. 16 Mon Maden ikke være afskaaren for vore Øine, (ja) Glæde og Fryd fra vor Guds Huus? 17 Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret. 18 Hvor sukker Qvæget! Øxnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Føde, (ja) Faarehjordene ere ogsaa ødelagte. 19 Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue haver optændt alle Træerne paa Marken. 20 Ogsaa Dyrene paa Marken skrige til dig; thi Vandstrømmene ere fortørrede, og en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken.
Joel 3:1-9 : 1 Og det skal skee derefter, at jeg vil udgyde min Aand over alt Kjød, og eders Sønner og eders Døttre skulle prophetere, eders Ældste skulle drømme Drømme, og eders unge Karle see Syner. 2 Og end over Tjenere og over Tjenestepiger vil jeg i de samme Dage udgyde min Aand. 3 Og jeg vil give underlige Tegn i Himmelen og paa Jorden, (nemlig) Blod og Ild og Røgstøtter. 4 Solen skal omvendes til Mørkhed, og Maanen til Blod, førend Herrens den store og forfærdelige Dag kommer. 5 Og det skal skee, at hver, som kalder paa Herrens Navn, skal undkomme; thi paa Zions Bjerg og i Jerusalem skal være Raad til at undkomme, saasom Herren haver sagt, og hos de Øvrige, som Herren kalder. 6 Thi see, i de samme Dage og paa den samme Tid, naar jeg skal omvende Judæ og Jerusalems Fængsel, 7 da vil jeg samle alle Hedningerne og føre dem ned til Josaphats Dal, og der vil jeg holde Dom med dem for mit Folks og Israels, min Arvs, Skyld, som de have adspredt iblandt Hedningerne, og deelt mit Land. 8 Og de have kastet Lod om mit Folk, og givet en ung Dreng for en Skjøge, og solgt en ung Pige for Viin, og de have drukket. 9 Og tilmed, hvad (have) I med mig (at gjøre), Tyrus og Zidon og alle Philisternes Grændser? mon I ville betale mig med et Vederlag, eller ville I vederlægge mig (dette)? letteligen, hasteligen vil jeg igjengive eders Vederlag paa eders Hoved, 10 I, som have taget mit Sølv og mit Guld, og have indført mine deilige, yndige Ting i eders Templer; 11 og I have solgt Judæ Børn og Jerusalems Børn til Grækernes Børn, paa det I skulle føre dem langt fra deres Landemærke.
3 Mos 26:14-46 : 14 Men dersom I ikke lyde mig, og ikke gjøre alle disse Bud, 15 og dersom I foragte mine Skikke, og dersom eders Sjæl væmmes ved mine Rette, at I ikke gjøre alle mine Bud, men gjøre min Pagt til Intet, 16 da vil jeg ogsaa gjøre eder dette: Jeg vil hjemsøge eder med Forskrækkelse, Svindsot og hidsig Feber, som skal fortære (eders) Øine og bedrøve (eders) Sjæl, og I skulle saae eders Sæd forgjæves, og eders Fjender skulle opæde den. 17 Og jeg vil sætte mit Ansigt mod eder, og I skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt, og de, som hade eder, skulle regjere over eder, og I skulle flye, naar Ingen forfølger eder. 18 Og ville I ikke endda formedelst disse Ting lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til, og tugte eder for eders Synder. 19 Og jeg vil bryde eders Styrkes Hovmodighed, og jeg vil gjøre eders Himmel som Jern, og eders Jord som Kobber. 20 Og eders Kraft skal fortæres forgjæves, og eders Jord skal ikke give sin Grøde, og Træer i Landet skulle ikke give sin Frugt. 21 Og dersom I endda vandre mod mig modvilligen, og ville ikke lyde mig, da vil jeg tillægge syv Gange mere over eder med Slag, efter eders Synder. 22 Og jeg vil sende vilde Dyr iblandt eder, og de skulle berøve eder eders Børn og ødelægge eders Bæster og formindske eder, og eders Veie skulle blive øde. 23 Og dersom I ved disse Ting ikke ville lade eder tugte af mig, men I ville vandre imod mig modvilligen, 24 da vil jeg og vandre imod eder modvilligen, og jeg, ja ogsaa jeg vil slaae eder syv Gange mere for eders Synders Skyld. 25 Og jeg vil føre et hevnende Sværd over eder, som skal hevne min Pagt, og I skulle forsamles i eders Stæder, og jeg vil sende Pestilentse midt iblandt eder, og I skulle gives i eders Fjenders Haand. 26 Naar jeg formindsker for eder Brøds Forraad, saa skulle ti Qvinder bage eders Brød i een Ovn, og give eders Brød igjen med Vægt; og I skulle æde og ikke mættes. 27 Og dersom I ved disse Ting ikke ville lyde mig, men vandre imod mig modvilligen, 28 da vil jeg og vandre imod eder i Vrede modvilligen, og jeg, ja ogsaa jeg vil tugte eder syv Gange mere for eders Synders Skyld. 29 Og I skulle æde eders Sønners Kjød, og æde eders Døttres Kjød. 30 Og jeg vil fordærve eders Høie og udrydde eders Billeder, og kaste eders døde Kroppe ovenpaa eders stygge Afguders døde Kroppe, og min Sjæl skal væmmes ved eder. 31 Og jeg vil gjøre eders Stæder til en Ørk, og gjøre eders Helligdomme øde, og jeg vil ikke lugte til eders søde Lugt. 32 Og jeg, jeg vil gjøre Landet øde, at eders Fjender, som boe i det, skulle grue derfor. 33 Men eder vil jeg bortstrøe iblandt Hedningerne, og drage Sværdet ud efter eder, og eders Land skal vorde øde, og eders Stæder skulle være en Ørk. 34 Da skal Landet have en Behagelighed i sine Sabbater alle de Dage, det ligger øde, og I ere i eders Fjenders Land; da skal Landet hvile og have en Behagelighed i sine Sabbater. 35 Alle de Dage, det ligger øde, skal det hvile, derfor, at det hvilede ikke paa eders Sabbater, der I boede deri. 36 Og (anlangende) dem, som blive tilovers af eder, dem vil jeg gjøre saa blødhjertige i deres Fjenders Lande, at et rystet Blads Lyd skal forfølge dem, og de skulle flye, som man flyer for Sværd, og falde, naar Ingen forfølger dem. 37 Og den Ene skal falde over den Anden, som for et Sværd, enddog Ingen forfølger dem; og I skulle ikke kunne reise eder op for eders Fjenders Ansigt. 38 Og I skulle omkomme iblandt Hedningerne, og eders Fjenders Land skal fortære eder. 39 Men (anlangende) dem, der blive tilovers af eder, de skulle svinde hen i deres Misgjerning, i deres Fjenders Lande, ja de skulle og svinde hen i deres Fædres Misgjerninger med dem 40 Da skulle de bekjende deres Misgjerning og deres Fædres Misgjerning, efter deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, og med hvilken de have vandret mod mig modvilligen. 41 (Derfor) vil jeg ogsaa vandre mod dem modvilligen, og føre dem i deres Fjenders Land; om da deres uomskaarne Hjerte faaer ydmyget sig, da skulle de have Behagelighed i deres Misgjernings (Straf). 42 Og jeg vil ihukomme min Pagt med Jakob, ja og min Pagt med Isak, saa og min Pagt med Abraham vil jeg ihukomme, og Landet vil jeg ihukomme. 43 Og Landet skal forlades af dem, og have Behagelighed i sine Sabbater, medens det er øde for dem, og de skulle have Behagelighed i deres Misgjernings (Straf), fordi, ja fordi de foragtede mine Rette, og deres Sjæl væmmedes ved mine Skikke. 44 Og endog dette (vil jeg gjøre): Medens de ere i deres Fjenders Land, haver jeg ikke foragtet dem og væmmes ikke saa ved dem, at gjøre en Ende med dem, at gjøre min Pagt til Intet med dem; thi jeg er Herren deres Gud. 45 Og jeg vil ihukomme, dem til Gode, Pagten med Forfædrene, der jeg udførte dem af Ægypti Land for Hedningernes Øine, at jeg vilde være deres Gud, jeg Herren. 46 Disse ere de Skikke og de Rette og de Love, som Herren gav imellem sig og imellem Israels Børn paa Sinai Bjerg formedelst Mose Haand.
5 Mos 4:26-27 : 26 da tager jeg idag Himmelen og Jorden til Vidne over eder, at I skulle visseligen snart omkomme fra at være i Landet, hvortil I fare hen over Jordanen, til at eie det; I skulle ikke forlænge eders Dage deri, thi I skulle blive aldeles ødelagte. 27 Og Herren skal adsprede eder iblandt Folkene, saa at I skulle blive en liden Hob tilovers iblandt Hedningerne, hvorhen Herren skal føre eder.
5 Mos 28:15-68 : 15 Og det skal skee, dersom du ikke hører Herrens din Guds Røst, at holde og at gjøre alle hans Bud og hans Skikke, som jeg byder dig idag, da skulle alle disse Forbandelser komme over dig og vederfares dig: 16 Forbandet skal du være i Staden, og forbandet skal du være paa Marken. 17 Forbandet skal din Kurv være, og din Levning. 18 Forbandet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel. 19 Forbandet skal du være, naar du gaaer ind, og forbandet skal du være, naar du gaaer ud. 20 Herren skal sende iblandt dig Forbandelse, Forstyrring og Revselse i alt det, du udrækker din Haand til, som du vil gjøre, indtil du bliver ødelagt, og indtil du bliver snart fordærvet for dine Gjerningers Ondskabs Skyld, med hvilke du forlod mig. 21 Herren skal lade Pestilentse hænge ved dig, indtil han gjør Ende med dig fra at være i Landet, hvor du drager hen at eie det. 22 Herren skal slaae dig med Svindsot og med hidsig Feber og med Hede og Brynde og Sværd og Tørke og brændt Korn; og de skulle forfølge dig, indtil du omkommer. 23 Og din Himmel, som er over dit Hoved, skal være som Kobber, og Jorden, som er under dig, (som) Jern. 24 Herren skal gjøre dit Lands Regn til Pulver og Støv; af Himmelen skal det nedfalde over dig, indtil du bliver ødelagt. 25 Herren skal lade dig slaaes for dine Fjenders Ansigt; ad een Vei skal du drage ud imod ham, og ad syv Veie skal du flye for hans Ansigt; og du skal være i Ustadighed iblandt alle Riger paa Jorden. 26 Og din (døde) Krop skal blive alle Fugle under Himmelen og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen være, som skrækker dem. 27 Herren skal slaae dig med ægyptiske Bylder og med Artsbylder og med Skurv og med Kløe, af hvilke du skal ikke kunne læges. 28 Herren skal slaae dig med Galenskab og med Blindhed og med Hjertets Forstyrring. 29 Og du skal føle for dig om Middagen, ligesom den Blinde føler for sig i Mørket, og du skal ingen Lykke have paa dine Veie; og du skal aleneste lide Vold og røves alle Dage, og Ingen skal frelse dig. 30 Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig. 31 Din Oxe skal slagtes for dine Øine, og du skal ikke æde deraf; dit Asen skal røves for dit Ansigt, og ikke komme tilbage til dig; dit smaae Qvæg skal gives dine Fjender, og du skal Ingen have, som frelser dig. 32 Dine Sønner og dine Døttre skulle gives til et andet Folk, og dine Øine skulle see derpaa og fortæres over dem hver Dag; og der skal Intet være i din Haands Magt. 33 Dit Lands Frugt og alt dit Arbeide skal et Folk æde, som du ikke kjender, og du skal ikkun lide Vold og blive knust alle Dage. 34 Og du skal blive galen for dine Øines Syn, som du skal see. 35 Herren skal slaae dig med en ond Byld paa Knæerne og paa Laarene, af hvilken du skal ikke kunne læges, fra din Fodsaale og til din Hovedisse. 36 Herren skal lade dig og din Konge, som du skal sætte over dig, gaae til et Folk, som hverken du, ei heller dine Fædre kjendte, og der skal du tjene andre Guder af Træ og Steen. 37 Og du skal blive til en Forskrækkelse, til et Ordsprog og til Spot iblandt alle Folkene, hvor Herren skal føre dig hen. 38 Du skal udføre megen Sæd paa Marken, men du skal samle Lidet ind, thi Græshoppen skal opæde det. 39 Du skal plante og dyrke Viingaarde, men ikke drikke Vinen og ikke samle, thi Ormen skal fortære det. 40 Du skal have Olietræer inden alle dine Landemærker, men ikke salve dig med Olie, thi dit Olietræ skal oprykkes. 41 Du skal avle Sønner og Døttre, men de skulle ikke være for dig, thi de skulle gaae i Fængslet. 42 Alle dine Træer og dit Lands Frugt skal Græshoppen eie. 43 Den Fremmede, som er midt iblandt dig, skal opstige meget høit over dig, men du skal nedstige meget dybt. 44 Han skal laane dig, og du skal ikke laane ham; han skal være Hoved, og du skal være Hale. 45 Saa skulle alle disse Forbandelser komme over dig og forfølge dig og ramme dig, indtil at du bliver ødelagt, fordi du ikke hørte Herrens din Guds Røst, at holde hans Bud og hans Skikke, som han haver budet dig. 46 Og de skulle være til et Tegn og til en underlig Ting paa dig og paa din Sæd evindeligen; 47 for den Sags Skyld, at du ikke tjente Herren din Gud i Hjertens Glæde og Godhed, fordi du havde Alting mangfoldelig. 48 Og du skal tjene dine Fjender, som Herren skal udskikke imod dig, i Hunger og i Tørst, i Nøgenhed og i allehaande Mangel; og han skal lægge et Jernaag paa din Hals, indtil han ødelægger dig. 49 Herren skal opføre et Folk over dig langt fra, fra Jordens Ende, saasom Ørnen flyver, et Folk, hvis Tungemaal du ikke forstaaer; 50 et ublu Folk, som ikke skal agte den Gamles Person og ei være den Unge naadig. 51 Og det skal fortære dit Fæes Frugt og dit Lands Frugt, indtil du bliver ødelagt, og det skal ikke lade tilovers for dig Korn, ny Viin eller Olie, dine Øxnes Affødning eller dit smaae Qvægs megen Yngel, indtil det fordærver dig. 52 Og det skal ængste dig inden alle dine Porte, indtil dine Høie og befæstede Mure nedfalde, som du forlader dig paa, i alt dit Land, ja det skal ængste dig inden alle dine Porte i dit ganske Land, som Herren din Gud haver givet dig. 53 Og du skal æde dit Livs Frugt, Kjødet af dine Sønner og dine Døttre, som Herren din Gud haver givet dig, i Beleiring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig. 54 Den Mand, som var øm hos dig og saare kræsen, han skal misunde sin Broder og Hustru i sin Arm, eller sine Sønner, som blive tilovers, det, som han skal lade tilovers, 55 at give een af dem af sine Sønners Kjød, som han kunde æde, fordi ham er Intet blevet tilovers, i den Beleiring og Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden alle dine Porte. 56 Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter, 57 endog sin Efterbyrd, som er udgangen imellem hendes Fødder, og sine Børn, som hun skal føde; thi hun skal æde dem i Skjul for allehaande Mangel, i Beleiring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden dine Porte. 58 Dersom du ikke tager vare paa at gjøre alle denne Lovs Ord, som ere skrevne i denne Bog, at frygte dette herlige og forfærdelige Navn, nemlig Herren din Gud, 59 da skal Herren underligen skikke Plager paa dig, og Plager paa din Sæd, store og ret følelige Plager, og onde og ret følelige Sygdomme. 60 Og han skal vende alle de ægyptiske Syger til dig, som du gruer for, og de skulle hænge ved dig. 61 Ja al Sygdom og al Plage, som ikke er skreven i denne Lovs Bog, den skal Herren lade komme over dig, indtil du ødelægges. 62 Og I skulle blive tilovers med faa Folk, i det Sted at I vare som Stjernerne paa Himmelen i Mangfoldighed; fordi at du ikke hørte paa Herrens din Guds Røst. 63 Og det skal skee, at ligesom Herren glædede sig (tilforn) over eder, at gjøre vel imod eder og at formere eder, saaledes skal Herren glæde sig over eder, at fordærve eder og at ødelægge eder; og I skulle udryddes af Landet, hvor du kommer hen til at eie det. 64 Og Herren skal bortsprede dig iblandt alle Folk fra (den ene) Jordens Ende til (den anden) Jordens Ende; og der skal du tjene andre Guder, som hverken du eller dine Fædre kjendte, Træ og Steen. 65 Og du skal ingen Rolighed have iblandt de samme Folk, og din Fodsaale skal ingen Hvile have, og Herren skal give dig der et bævende Hjerte, og at Øinene skulle fortæres, og Sjælen bedrøves. 66 Og dit Liv skal være dig hængende for dig, og du skal ræddes Nat og Dag, og ikke være sikker paa dit Liv. 67 Om Morgenen skal du sige: Gid det var Aften, og om Aftenen skal du sige: Gid det var Morgen, for dit Hjertes Rædsel, som du skal ræddes med, og for dine Øines Syn, som du skal see. 68 Og Herren skal føre dig ind i Ægypten igjen paa Skibe ad den Vei, hvorom jeg sagde dig: Du skal ikke ydermere blive ved at see den; og der skulle I sælge eder selv til dine Fjender til Tjenere og til Tjenestepiger, og der skal Ingen være, som vil kjøbe.
5 Mos 29:18-28 : 18 at der ikke skal være iblandt eder Mand eller Qvinde, eller Slægt eller Stamme, som vender sit Hjerte idag fra Herren vor Gud, til at gaae bort og tjene disse Hedningers Guder, at der ikke skal blive en Rod iblandt eder, som bærer Galde og Malurt. 19 Og det skal skee, naar han hører denne Forbandelses Ord, og han velsigner sig i sit Hjerte og siger: Det skal gaae mig vel, endskjøndt jeg vandrer i mit Hjertes Stivhed, for at jeg kan lægge en Fuld til en Tørstig, 20 da vil Herren ikke forlade ham det; thi Herrens Vrede og hans Nidkjærhed skal da ryge over den samme Mand, saa al den Forbandelse, som er skreven i denne Bog, skal ligge paa ham; og Herren skal udslette hans Navn fra at være under Himmelen. 21 Og Herren skal fraskille ham til det Onde fra alle Israels Stammer, efter alle den Pagtes Forbandelser, som er skreven i denne Lovbog. 22 Da skal den følgende Slægt sige, ja eders Børn, som skulle opstaae efter eder, og den Fremmede, som skal komme fra et langt fraliggende Land, naar de see dette Lands Plager og de Sygdomme derudi, med hvilke Herren gjør dem syge derudi, 23 at alt dets Land er brændt, Svovel og Salt, at det ikke kan tilsaaes, ei heller give Grøde, og ingen Urt kan opvoxe derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim ere omkastede, hvilke Herren omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed. 24 (Ja) da skulle alle Folk sige: Hvorfor haver Herren saaledes gjort imod dette Land? hvad er dette for en stor fnysende Vrede? 25 Da skal man sige: Fordi at de have forladt Herrens, deres Fædres Guds, Pagt, som han gjorde med dem, der han udførte dem af Ægypti Land, 26 og de gik bort og tjente andre Guder, og tilbade dem, de Guder, som de ikke kjendte, og (af hvilke) ingen havde meddeelt dem (Noget); 27 derfor er Herrens Vrede optændt imod dette Land, at han haver ført al den Forbandelse over det, som skreven er i denne Bog. 28 Og Herren haver oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og stor Fortørnelse, og bortkastet dem til et andet Land, som det sees paa denne Dag.
5 Mos 31:16-17 : 16 Og Herren sagde til Mose: See, du skal ligge med dine Fædre; og dette Folk skal opstaae og bedrive Hor efter det fremmede Lands Guder, hvor det gaaer hen midt i det, og forlade mig og gjøre min Pagt til Intet, som jeg haver gjort med det. 17 Og naar min Vrede optændes imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige onde Ting og Angester skulle ramme det, da skal det sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi at min Gud er ikke midt iblandt mig?
5 Mos 32:15-44 : 15 Men der den Rette blev fed, da slog han bag op, du blev fed, blev tyk, blev fyldig; og han forlod Gud, som havde gjort ham, og ringeagtede sin Saligheds Klippe. 16 De have gjort ham nidkjær ved Fremmede; med Vederstyggeligheder have de opirret ham. 17 De offrede til Djævlene, som ikke ere Gud, til Guder, som de ikke kjendte, til de nye, som vare komne nær fra, som eders Fædre ikke forfærdedes for. 18 Den Klippe, som avlede dig, glemte du; og du har forglemt Gud, som fødte dig. 19 Og Herren saae det og blev vred for sine Sønners og Døttres Fortørnelses Skyld. 20 Og han sagde: Jeg vil skjule mit Ansigt for dem, jeg vil see, hvilken deres Ende skal være; thi de, de ere en saare forvendt Slægt, Børn, som ikke er Troskab Udi. 21 De, de have gjort mig nidkjær ved det, som ikke er Gud, de opirrede mig ved deres Forfængeligheder; og jeg, jeg vil gjøre dem nidkjære ved det, som ikke er et Folk, ved et daarligt Folk vil jeg opirre dem. 22 Thi en Ild er optændt i min Vrede, og den skal brænde til det nederste Helvede; og den skal fortære Landet og dets Grøde, og sætte Ild paa Bjergenes Grundvolde. 23 Jeg vil sanke Ulykker over dem; jeg vil skyde (alle) mine Pile i dem. 24 De skulle fortæres af Hunger og opædes af Hede-Syge og bitter Ødelæggelse; og jeg vil sende Dyrs Tænder paa dem med (Hugormes) Forgift, som krybe i Støv. 25 Udenfor skal Sværdet bortrydde, og i Kammerne Forfærdelse, baade unge Karle og Jomfruer, det diende Barn med den graahærdede Mand. 26 Jeg haver sagt: Jeg vilde adsprede dem i (alle) Hjørner, jeg vilde lade ophøre deres Ihukommelse iblandt Menneskene, 27 dersom jeg ikke befrygtede Fjendens Fortørnelse; at deres Fjender ikke skulde holde sig fremmede (derover), at de ikke skulde sige: Vor Magt er høi, og Herren haver ikke gjort alt dette. 28 Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem. 29 Gid de vare vise, saa skulde de faae Forstand paa dette; de skulde betragte deres Ende. 30 Hvorledes skulde Een have forfulgt Tusinde, og To slaget Titusinde paa Flugt, dersom ikke deres Klippe havde solgt dem, og Herren havde overantvordet dem? 31 Thi deres Klippe er ikke som vor Klippe, og vore Fjender ere Dommere. 32 Thi deres Viintræ er af Sodomæ Viintræ og af Gomorræ Agre; deres Druer ere Galdedruer, de have beske Klaser. 33 Deres Viin er Drageforgift og grum Øglegalde. 34 Er det ikke gjemt hos mig, (ja) beseglet i mine Liggendefæ? 35 Hevnen og Betalingen hører mig til, paa (sin) Tid skal deres Fod snuble; thi deres Ulykkes Dag er nær, og de Ting, som ere beredte, haste (at komme) til dem. 36 Men Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham over sine Tjenere; thi han skal see (derpaa), at (deres) Magt er borte, og den Beholdne og den Efterladte er Intet. 37 Og han skal sige: Hvor ere deres Guder, den Klippe, som de forlode sig paa? 38 de, som skulde æde det Fede af deres Slagtoffere, som skulde drikke Viin af deres Drikoffere? lader dem staae op og hjælpe eder, at der kan være et Skjul over eder. 39 Seer nu, at jeg, jeg er den, og der er ingen Gud med mig; jeg, jeg døder og gjør levende, jeg haver saargjort, og jeg skal læge, og der er Ingen, som redder af min Haand. 40 Thi jeg vil opløfte min Haand til Himmelen, og jeg vil sige: Jeg, jeg lever evindeligen. 41 Naar jeg skjærper mit Sværds Lynild, og min Haand griber til Ret, da vil jeg lade Hevnen komme igjen paa mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade. 42 Jeg vil gjøre mine Pile drukne af Blod, og mit Sværd skal æde Kjød, af den Ihjelslagnes og Fangnes Blod; fra Hovedet af (skal der komme) megen Hevn over Fjenden. 43 Fryder eder, I Hedninger, hans Folk! thi han skal hevne sine Tjeneres Blod, og lade Hevnen komme tilbage paa sine Fjender, og forsone sit Land, sit Folk. 44 Og Mose kom, og talede alle Ordene af denne Sang for Folkets Øren, han og Hosea, Nuns Søn.
1 Sam 2:27-32 : 27 Og en Guds Mand kom til Eli, og han sagde til ham: Saaledes siger Herren: Har jeg (ikke) klarligen aabenbaret mig for din Faders Huus, der de vare i Ægypten, i Pharaos Huus? 28 Og jeg har udvalgt ham af alle Israels Stammer mig til en Præst, til at offre paa mit Alter, til at røge med Røgelse, til at bære Livkjortelen for mit Ansigt; og jeg haver givet din Faders Huus alle Israels Børns Ildoffere. 29 Hvorfor slaae I bag op mod mit Slagtoffer og mod mit Madoffer, som jeg bød (at offre) i Boligen? og du ærer dine Sønner mere end mig, idet I fede eder med det Bedste af alt mit Folks Israels Madoffer. 30 Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg har vist sagt: Dit Huus og din Faders Huus skulle vandre for mit Ansigt indtil evig (Tid); men nu siger Herren: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, mig foragte, skulle ringeagtes. 31 See, de Dage komme, at jeg vil afhugge din Arm og din Faders Huses Arm, at der skal ikke være en Gammel i dit Huus. 32 Og du skal see den, som trænger Boligen, i Alt, hvorudi det (ellers) skulde gaae Israel vel, og der skal ingen Gammel være i dit Huus nogensinde.
1 Sam 3:11-14 : 11 Og Herren sagde til Samuel: See, jeg gjør en Ting i Israel, at hvo den hører, ham skulle begge hans Øren klinge. 12 Paa den samme Dag vil jeg stadfæste over Eli alt det, som jeg har talet imod hans Huus, saa jeg (vil) begynde og fuldende det. 13 Thi jeg haver givet ham det tilkjende, at jeg vil være Dommer over hans Huus til evig (Tid) for den Misgjernings Skyld, at han vidste, at hans Sønner gjorde sig foragtelige, og saae ikke mørkt paa dem. 14 Derfor har jeg og svoret Elis Huus, at Elis Huses Misgjerning skal ikke blive forsonet med Slagtoffer eller med Madoffer til evig (Tid).
1 Kong 14:7-9 : 7 Gak, siig til Jeroboam: Saa sagde Herren, Israels Gud: Fordi at jeg haver ophøiet dig midt af Folket og sat dig til en Fyrste over mit Folk Israel, 8 og jeg haver revet Riget fra Davids Huus og givet dig det, og du haver ikke været som min Tjener David, som holdt mine Bud, og som vandrede efter mig i sit ganske Hjerte, til at gjøre aleneste, hvad ret var for mine Øine, 9 men du haver gjort ilde fremfor Alle, som have været før dig, og er bortgaaen og haver gjort dig andre Guder og støbte Billeder at opirre mig, og haver kastet mig bag din Ryg, 10 see, derfor vil jeg føre Ulykke over Jeroboams Huus, og jeg vil udrydde af Jeroboam den, som pisser paa Væggen, den Beholdne og den Efterladte i Israel, og borttage Jeroboams Huses Efterkommere, ligesom man borttager Skarnet, indtil det er aldeles ude med ham. 11 Den af Jeroboam, der døer i Staden, skulle Hundene æde, og den, der døer paa Marken, skulle Himmelens Fugle æde; thi Herren haver talet det. 12 Saa gjør du dig, rede, gak til dit Huus; naar dine Fødder komme ind i Staden, da skal Barnet døe. 13 Og al Israel skal begræde ham, og de skulle begrave ham, thi denne aleneste af Jeroboam skal komme i Grav, fordi der er noget Godt fundet hos ham for Herren, Israels Gud, i Jeroboams Huus. 14 Og Herren skal opreise sig en Konge over Israel, som skal udrydde Jeroboams Huus paa den samme Dag; og hvad (siger jeg)? ogsaa nu (skal det skee). 15 Og Herren skal slaae Israel, ligesom Røret røres i Vandet, og oprykke Israel af dette gode Land, som han gav deres Fædre, og bortstrøe dem paa hiin Side Floden, fordi at de gjorde deres Lunde og opirrede Herren.