Verse 5

Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,

Referenced Verses

  • Job 38:1-2 : 1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde: 2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
  • Job 40:1-5 : 1 Og Herren svarede Job af en Storm og sagde: 2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig. 3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig? 4 Haver du da en Arm som Gud, og kan du tordne med Lyd som han? 5 Pryd dig nu med Høihed og Ypperlighed, og ifør dig med Ære og Hæder.
  • Job 40:8 : 8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
  • Job 42:7 : 7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
  • Job 23:3-7 : 3 Gid jeg kunde kjende og finde ham, (og) komme til hans (faste) Bolig! 4 Jeg vilde ordentligen lægge Retten frem for hans Ansigt, og fylde min Mund med Beviisninger. 5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig. 6 Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig. 7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
  • Job 31:35 : 35 Hvo giver mig den, som vil høre mig? see, min Begjæring er, at den Almægtige vilde svare mig, og at den, som trætter med mig, skrev en Bog.
  • Job 33:6-9 : 6 See, jeg er ligesom din Mund for Gud, jeg, jeg er ogsaa udskaaren af Leer. 7 See, min Rædsel skal ikke forfærde dig, og min Haand skal ikke være svar over dig. 8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst: 9 Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig. 10 See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende. 11 Han haver lagt mine Fødder i Stok, han tager vare paa alle mine Stier. 12 See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske. 13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger. 14 Men Gud taler eengang og anden Gang, men man agter ikke derpaa. 15 I Drøm, i Syn om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Seng, 16 da aabenbarer han (det) for Folkenes Øre og besegler (det) ved deres Tugtelse, 17 at Mennesket skal borttage sin Gjerning, og at han maa skjule Hovmodighed for en Mand, 18 og spare hans Sjæl fra Fordærvelse, og hans Liv, at det ikke omkommer ved Sværdet.