Verse 11

Er Guds megen Trøst ringe for dig, og det Ord, som han haver hemmeligen talet med dig?

Referenced Verses

  • 1 Kong 22:24 : 24 Da gik Zedekias, Kenaanas Søn, frem og slog Michæas paa Kindbenet og sagde: Hvor er den (Vei, paa hvilken) Herrens Aand er gaaen over fra mig til at tale med dig?
  • Job 5:8-9 : 8 Dog, jeg vil søge hen til Gud, og til Gud vil jeg rette min Tale, 9 (til ham,) som gjør store Ting, hvilke man ikke kan randsage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa; 10 han, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Gaderne, 11 for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies; 12 som gjør de Trædskes Anslag til Intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen; 13 som griber de Vise i deres Trædskhed, at de Fortrædeliges Raad hasteligen omstødes. 14 Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten. 15 Men han frelser en Fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den Stærkes Haand. 16 Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund. 17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse. 18 Thi han, han gjør Smerte og forbinder, han saarer, og hans Hænder læge. 19 Han skal frie dig i sex Angester, og i den syvende skal intet Ondt røre dig. 20 I Hunger skal han forløse dig fra Døden, og i Krig fra Sværdets Vold. 21 Du skal skjules for Tungens Svøbe, og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer. 22 Du skal lee ad Ødelæggelse og Hunger, og ikke frygte for (vilde) Dyr i Landet. 23 Thi din Pagt skal være med Stenene paa Marken, og (de vilde) Dyr paa Marken skulle holde Fred med dig. 24 Og du skal fornemme, at dit Paulun haver Fred, og du skal besøge din Bolig og ikke synde. 25 Og du skal fornemme, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden. 26 Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom et Neg optages i sin Tid.
  • Job 11:13-19 : 13 Dersom du, du bereder dit Hjerte og udbreder dine Hænder til ham, 14 (da,) dersom der er Uretfærdighed i din Haand, da kast den langt bort, og lad ikke boe Uret i dine Pauluner. 15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte. 16 Thi du, du skal glemme Møie, du skal (saa lidet) komme den ihu, som det Vand, der er løbet forbi. 17 Og (din) Livstid skal opgaae (klarere) end Middagen, du skal flyve op, du skal vorde som Morgenen. 18 Du skal og være tryg, thi der er Haab, og du skal grave og sove tryggeligen. 19 Og du skal lægge dig, og Ingen skal forfærde (dig), og Mange skulle bede for dit Ansigt.
  • Job 13:2 : 2 Ligesom I vide, veed jeg, (ja) jeg ogsaa; jeg feiler ikke mere end I.
  • Job 15:8 : 8 Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
  • Job 36:16 : 16 Saa skulde han og have afvendt dig fra Angestens Strube til et rumt (Sted), hvor der er ikke snevert, og dit Bord (skulde have været) roligt og fuldt med Fedme.
  • 2 Kor 1:3-5 : 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, Barmhjertigheds Fader og al Trøstes Gud, 4 som os trøster i al vor Trængsel, saa at vi kunne trøste dem, som ere i allehaande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv blive trøstede af Gud! 5 Thi ligesom Christi Lidelser komme overflødigen over os, saaledes er og vor Trøst overflødig ved Christum.
  • 2 Kor 7:6 : 6 Men Gud, som trøster de Nedbøiede, trøstede os ved Titi Ankomst;