Verse 34

Han borttage sit Riis fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!

Referenced Verses

• Sal 39:10 : 10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
• Job 33:7 : 7 See, min Rædsel skal ikke forfærde dig, og min Haand skal ikke være svar over dig.
• Job 13:11 : 11 Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?
• Job 13:20-22 : 20 Dog, gjør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt: 21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig. 22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
• Job 23:15 : 15 Derfor maa jeg forfærdes for hans Ansigt; jeg betragter det og frygter for ham.
• Job 29:2-9 : 2 Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, (i hvilke) Gud bevarede mig! 3 der han lod sin Lygte skinne over mit Hoved, (der) jeg gik igjennem Mørket ved hans Lys; 4 ligesom da jeg var i min Ungdoms Dage, der Guds Løndom var over mit Paulun; 5 da den Almægtige endnu var hos mig, da mine Drenge vare omkring mig; 6 da jeg toede mine Trin i Smør, og Klippen hos mig udgød Oliebække; 7 da jeg udgik til Porten for Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Gaden; 8 da Drengene saae mig og skjulte sig, og de Udlevede stode op, (og) de bleve staaende; 9 da de Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund; 10 da Fyrsternes Røst skjulte sig, og deres Tunge hængte ved deres Gane. 11 Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd. 12 Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper. 13 Hans Velsignelse, som (ellers) maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkers Hjerte. 14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den beklædte mig; min Ret var som en Kappe og en (fyrstelig) Hue. 15 Jeg var den Blindes Øine, og jeg var den Lammes Fødder. 16 Jeg var de Fattiges Fader, og den Tvistighed, som jeg ikke vidste, den undersøgte jeg. 17 Og jeg sønderbrød den Uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte kaste Rovet af sine Tænder. 18 Og jeg sagde: Jeg vil opgive Aanden i min Rede, og gjøre Dagene mangfoldige som Sand. 19 Min Rod var udbredt ved Vand, og Duggen blev om Natten paa min Høst. 20 Min Herlighed var ny hos mig, og min Bue forbedrede sig i min Haand. 21 De hørte (mig) og ventede, og taug til mit Raad. 22 De talede ikke anden Gang efter mit Ord, og min Tale dryppede paa dem. 23 Thi de ventede paa mig som paa Regn, og de gabede med deres Munde som efter sildig Regn. 24 Loe jeg til dem, (da) troede de (det) ikke, og de gjorde ikke, at mit Ansigts Lys faldt. 25 (Naar) jeg udvalgte deres Vei, da maatte jeg sidde øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Tropperne, som den, der trøster de Sørgende.
• Job 31:23 : 23 Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed.
• Job 37:1 : 1 Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.
• Sal 90:11 : 11 Hvo kjender din Vredes Styrke og din Grumhed, saasom Frygten for dig (udkræver)?