Verse 8
Mon et Menneske skal berøve Gud? men I berøvede mig og sagde: Hvormed berøvede vi dig? Med Tienden og Opløftelsen.
Referenced Verses
- Ordsp 3:9-9 : 9 Ær Herren af dit Gods og af alt dit Indkommes første (Frugt); 10 saa skulle dine Lader blive fulde til Mættelse, og dine Perser sprække af Most.
- Rom 13:7 : 7 Giver derfor Alle, hvad I ere (dem) skyldige: Den Skat, (som bør) Skat; den Told, (som bør) Told; den Frygt, (som bør) Frygt; den Ære, (som bør) Ære.
- Matt 22:21 : 21 De sagde til ham: Keiserens. Da sagde han til dem: Saa giver Keiseren det, som Keiserens er, og Gud det, som Guds er.
- Mark 12:17 : 17 Og Jesus svarede og sagde til dem: Giver Keiseren, hvad Keiserens er, og Gud, hvad Guds er; og de forundrede sig over ham.
- 4 Mos 18:21-32 : 21 Men see, jeg haver givet Levi Børn al Tienden i Israel til Arv, istedetfor deres Tjeneste, som de betjene, nemlig Forsamlingens Pauluns Tjeneste. 22 Og Israels Børn skulle ikke ydermere komme nær til Forsamlingens Paulun, at (de ikke skulle) bære Synd og døe. 23 Men Leviten, han skal betjene Forsamlingens Pauluns Tjeneste, og de skulle bære deres Misgjerning; (dette skal være) en evig Skik hos eders Efterkommere, og de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn. 24 Thi Israels Børns Tiende, som de skulle opløfte for Herren til en Opløftelse, haver jeg givet Leviterne til Arv; derfor haver jeg sagt til dem, at de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn. 25 Og Herren talede til Mose og sagde: 26 Og til Leviterne skal du tale og sige til dem: Naar I tage den Tiende af Israels Børn, som jeg haver givet eder af dem til eders Arv, da skulle I opløfte Herrens Opløftelse deraf, den tiende Deel af Tienden. 27 Og eders Opløftelse skal regnes eder ligesom Kornet af Laden og ligesom Fylden af Persen. 28 Saaledes skulle ogsaa I opløfte Herrens Opløftelse af alle eders Tiender, som I skulle tage af Israels Børn, og I skulle give Aron, Præsten, Herrens Opløftelse deraf 29 I skulle opløfte allehaande Herrens Opløftelse af alle eders Gaver, af alt det Bedste deraf, hans hellige (Deel) deraf. 30 Og du skal sige til dem: Naar I opløfte det Bedste deraf, da skal det regnes Leviterne ligesom en Indkomst af Laden og ligesom en Indkomst af Persen. 31 Og I maae æde det paa alle Steder, I og eders Huus; thi det er eders Løn, istedetfor eders Tjeneste i Forsamlingens Paulun. 32 Saa skulle I ikke bære Synd for den Sags Skyld, naar I opløfte det Bedste deraf, og I skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, at I skulle ikke døe.
- Jos 7:11 : 11 Israel har syndet, ja de have ogsaa overtraadt min Pagt, hvilken jeg bød dem; ja de toge ogsaa af det bandsatte (Gods), ja de stjal ogsaa, og løi ogsaa, og lagde det ogsaa iblandt deres Tøi.
- Neh 13:4-9 : 4 Og Eljasib, Præsten, som var sat over vor Guds Huses Kammere, var tilforn bleven Tobia nær (besvogret). 5 Og han havde gjort ham et stort Kammer, og der lagde de tilforn Madofferet, Viraken og Karrene og Tienden af Kornet, Mosten og Olien, som var befalet (at give) Leviterne og Sangerne og Portnerne, og Præsternes Opløftelse. 6 Men da alt dette (skede), var jeg ikke i Jerusalem; thi i Artaxerxes, Kongen af Babels, to og tredivte Aar kom jeg til Kongen, og, efterat et Aar var tilende, begjærede jeg (igjen Forlov) af Kongen. 7 Og jeg kom til Jerusalem, og jeg mærkede det Onde, som Eljasib gjorde for Tobia, at han havde gjort ham et Kammer i Guds Huses Forgaarde. 8 Og det gjorde mig meget ondt, og jeg kastede alle Redskaber af Tobias Huus hen udenfor af Kammeret. 9 Og jeg sagde (det); saa rensede de Kammerne, og jeg indførte igjen derhen Guds Huses Kar, Madofferet og Viraken. 10 Og jeg fik at vide, at Leviternes Dele bleve (dem) ikke givne, saa at Leviterne og Sangerne, som gjorde Gjerningen, vare bortflyede, hver til sin Ager. 11 Da trættede jeg med Forstanderne og sagde: Hvorfor forlade vi Guds Huus? og jeg samlede dem og beskikkede dem paa deres Sted. 12 Da førte al Juda Tienden af Kornet og Mosten og Olien til Forraadshusene. 13 Og jeg satte til Skatgjemmere over de Forraadshuse Selemja, Præsten, og Zadok, den Skriftlærde, og Pedaja af Leviterne, og hos deres Haand Hanan, Sacchurs Søn, Matthanjas Søn; thi de vare holdte for trofaste, og dem (laae det) paa at dele ud til deres Brødre. 14 Min Gud! kom mig ihu for dette, og udslet ikke mine Miskundheder, som jeg haver gjort mod min Guds Huus og mod hans Varetægter.
- Sal 29:2 : 2 Fører til Herren hans Navns Ære, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.
- 3 Mos 5:15-16 : 15 Naar en Person forgriber sig saare og synder af Vanvittighed (mod noget) af Herrens hellige Ting, da skal han fremføre sit Skyldoffer til Herren, en Væder uden Lyde, af Faarene, som efter din Vurdering er en Sekel Sølv (værd), efter Helligdommens Sekel, til Skyldoffer. 16 Og han skal give igjen, hvad han haver syndet paa af det Hellige, og lægge Femtedelen deraf dertil, og give Præsten det; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham med Skyldofferets Væder, saa skal det ham forlades.
- 3 Mos 27:2-9 : 2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar Nogen gjør et synderligt Løfte, skal det høre Herren til, efter din Vurdering paa Personer. 3 Og din Vurdering skal være for en Mandsperson, fra den, som er tyve Aar gammel, og indtil den, som er tredsindstyve Aar gammel, (for ham) skal din Vurdering være halvtredsindstyve Sekel Sølv, efter Helligdommens Sekel. 4 Og dersom det er en Qvindesperson, da skal din Vurdering være tredive Sekel. 5 Og om Nogen er fra fem Aar gammel og indtil tyve Aar gammel, da skal din Vurdering være for en Mandsperson tyve Sekel, men for en Qvindesperson ti Sekel. 6 Og dersom Nogen er fra en Maaned gammel og indtil fem Aar gammel, da skal din Vurdering være for et Drengebarn fem Sekel Sølv, og for et Pigebarn skal din Vurdering være tre Sekel Sølv. 7 Men dersom Nogen er fra tredsindstyve Aar gammel og derover, dersom det er en Mandsperson, da skal din Vurdering være femten Sekel, og for en Qvindesperson ti Sekel. 8 Men dersom han er for arm til saadan din Vurdering, da skal man stille ham for Præstens Ansigt, og Præsten skal vurdere ham; efter det, som dens Haand formaaer, der gjorde Løftet, skal Præsten vurdere ham. 9 Og dersom det er et Dyr, af hvilket de kunne offre Offer for Herren, da skal alt det være helligt, som man giver Herren deraf. 10 Man skal ikke bytte det og ei vexle det, et godt for et ondt, eller et ondt for et godt; men dersom Nogen vexler et Dyr for et andet Dyr, da skal det skee, at baade det, og det, som det vexles med, skal være helligt. 11 Men dersom det er noget ureent Dyr, af hvilket de ikke skulle offre Offer for Herren, da skal man stille samme Dyr for Præstens Ansigt. 12 Og Præsten skal vurdere det, om det er godt eller ondt; efter din Vurdering, (du, som er) Præst, saa skal det være. 13 Men vil Nogen løse det, da skal han give Femtedelen til over din Vurdering. 14 Og naar Nogen helliger sit Huus, (at det skal være) helligt for Herren, da skal Præsten vurdere det, om det er godt eller ondt; ligesom Præsten vurderer det, saa skal det staae (fast). 15 Men dersom han, som haver helliget det, vil løse sit Huus, da skal han lægge den femte Deel af din Vurderings Penge til, saa maa det høre ham til. 16 Og dersom Nogen helliger Herren Noget af sin Eiendoms Ager, da skal din Vurdering være efter dens Sæds Leilighed; en Homer Bygsæd for halvtredsindstyve Sekel Sølv. 17 Dersom han helliger sin Ager fra Jubelaaret, da skal den staae (i Værd) efter din Vurdering. 18 Men dersom han haver helliget sin Ager efter Jubelaaret, da skal Præsten regne Værdien med ham efter de Aars Leilighed, som ere tilovers indtil Jubelaaret, og din Vurdering skal være saa meget mindre. 19 Men dersom han, som helligede Ageren, vil endel genløse den, da skal han lægge den femte Part af din Vurderings Penge dertil, saa skal den stadfæstes ham. 20 Men dersom han ikke vil løse Ageren, og dersom han sælger Ageren til en anden Mand, da skal den ikke løses ydermere. 21 Og den Ager skal være Herren en Helligdom, naar den udgaaer fri i Jubelaaret, som en Bandsager; dens Eiendom skal høre Præsten til. 22 Men dersom Nogen helliger Herren en Ager, som han haver kjøbt, som ikke er af hans Eiendoms Agre, 23 da skal Præsten regne for ham, efter din Vurderings Sum, indtil Jubelaaret, saa skal han paa den samme Dag give din Vurdering, (og den skal være) Herren en Helligdom. 24 Udi Jubelaaret skal Ageren komme igjen til ham, som han kjøbte den af, til ham, som eiede samme Land. 25 Og al din Vurdering skal skee efter Helligdommens Sekel; en Sekel skal være tyve Gera. 26 Dog det Førstefødte, hvilket formedelst Førstefødselen hører Herren til, iblandt Dyr, det skal Ingen hellige ham; være sig Oxe eller Faar, saa hører det Herren til. 27 Men dersom det er et ureent Dyr, da skal man løse det efter din Vurdering, og lægge den femte Part deraf dertil; og dersom det ikke løses, da skal det sælges efter din Vurdering. 28 Dog skal intet Bandsgods, som Nogen under Band haver helliget Herren, af alt det, hans er, enten af Mennesker eller Dyr eller af hans Eiendoms Mark, sælges eller løses; thi alt saadant Bandsgods er særdeles helligt for Herren. 29 Intet Forbandet, som vorder forbandet af Mennesker, skal løses, det skal visseligen dødes. 30 Og al Tienden af Landet, af Jordens Sæd og af Træers Frugt, hører Herren til; den er en Helligdom for Herren. 31 Men vil Nogen løse Noget af sin Tiende, da skal han lægge den femte Part deraf dertil. 32 Og al Tiende af stort Qvæg og smaat Qvæg, af alt det, som gaaer igjennem under Kjæp, den Tiende skal være Herren en Helligdom. 33 Man skal ikke undersøge, om det er godt eller ondt, og ikke vexle det; men dersom man vexler det, da skal det skee, at baade det, og det, som vexles derfor, skal være en Helligdom, det skal ikke løses. 34 Disse ere Budene, hvilke Herren befoel Mose til Israels Børn, paa Sinai Bjerg.
- Luk 20:25 : 25 Men han sagde til dem: Giver derfor Keiseren det, Keiserens er, og Gud det, Guds er.
- Rom 2:22 : 22 Du, som siger, at man ikke skal bedrive Hor, bedriver du Hor? du, som haver Vederstyggelighed til Afguder, raner du det Hellige?
- Mal 1:8 : 8 Og naar I fremføre et Blindt til at offre, er det ikke Ondt? og naar I fremføre et Halt eller Sygt, er det ikke Ondt? før det dog frem til din Fyrste, mon han skal have Behagelighed til dig, eller mon han skal ansee din Person? siger den Herre Zebaoth.
- Mal 1:13 : 13 Og I sagde: See, hvilken Møie! dog I kunde blæse det frem, sagde den Herre Zebaoth; og I fremførte det Røvede og det Halte og det Syge, og fremførte Madoffer (deraf); skulde jeg have Behagelighed til Saadant af eders Haand? sagde Herren.