Verse 20

Men de gik ud og prædikede allevegne; og Herren arbeidede med og stadfæstede Ordet ved medfølgende Tegn. Amen.

Referenced Verses

  • Apg 5:12 : 12 Men der skede mange Tegn og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; — og de vare alle samdrægtigen i Salomons Buegang.
  • Apg 14:3 : 3 De opholdt sig da en lang Tid der og talede frimodigen i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd og lod Tegn og Undergjerninger skee ved deres Hænder.
  • Hebr 2:4 : 4 idet Gud vidnede med baade ved Tegn og Under og mangehaande kraftige Gjerninger og den Hellig-Aands Meddelelser, efter sin Villie.
  • Apg 8:4-6 : 4 De Adspredte gik imidlertid omkring og forkyndte Evangeliets Lære. 5 Men Philippus kom ned til den Stad Samaria og prædikede Christum for dem. 6 Og Folket gav samdrægtigen Agt paa det, som sagdes af Philippus, idet de hørte og saae de Tegn, som han gjorde.
  • Rom 15:19 : 19 ved Tegns og Undergjerningers Kraft, ved Guds Aands Kraft, saa at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien haver tilfulde forkyndt Christi Evangelium;
  • 1 Kor 2:4-5 : 4 og mit Ord og min Prædiken (skede) ikke i menneskelig Viisdoms overtalende Ord, men i Aands og Krafts Beviisning, 5 at eders Tro ikke skulde være (grundet) i Menneskens Viisdom, men i Guds Kraft.
  • 1 Kor 3:6-9 : 6 Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Væxt. 7 Saa er nu hverken den Noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Væxt. 8 Men den, som planter, og den, som vander, ere Eet; men hver skal faae sin egen Løn efter sit eget Arbeide. 9 Thi vi ere Guds Medarbeidere; I ere Guds Ager, Guds Bygning.
  • 2 Kor 6:1 : 1 Men som Medarbeidere formane ogsaa vi, at I ikke forgjæves maae have modtaget Guds Naade;
  • Apg 2:1-9 : 1 Og der Pintsefestens Dag var kommen, vare de alle eendrægtigen tilsammen. 2 Og der kom pludseligen en Lyd af Himmelen, som af et fremfarende vældigt Veir, og opfyldte det ganske Huus, hvor de sadde. 3 Og der saaes af dem adskilte Tunger som af Ild, og den satte sig paa Enhver af dem. 4 Og de bleve alle opfyldte af den Hellig-Aand og begyndte at tale med andre Tungemaal, eftersom Aanden gav dem at tale. 5 Men der vare Jøder, boende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag, som ere under Himmelen. 6 Der denne Lyd hørtes, kom Mængden tilsammen og blev forvirret; thi Enhver hørte dem tale i sit eget Tungemaal. 7 Men de forfærdedes alle og forundre de sig, og sagde til hverandre: See, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer? 8 Og hvorledes høre vi dem tale hver paa vort eget Tungemaal, hvorudi vi ere fødte? 9 Parther og Meder og Elamiter, og vi, som boe i Mesopotamia og Judæa og Cappadocia, Pontus og Asia, 10 Phrygia og Pamphylia, Ægypten og Libyens Egne ved Cyrene, og vi her boende Romere, 11 Jøder og Proselyter, Kreter og Araber? vi høre dem tale om Guds store Gjerninger i vore Tungemaal. 12 Men de forfærdedes alle og tvivlede, og sagde En til den Anden: Hvad monne dette være? 13 Men Andre spottede og sagde: De ere fulde af sød Viin. 14 Da stod Petrus frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være eder vitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord; 15 thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredie Time paa Dagen. 16 Men dette er det, som er sagt ved Propheten Joel: 17 Og det skal skee i de sidste Dage, siger Gud, (da) vil jeg udgyde af min Aand over alt Kjød; og eders Sønner og eders Døttre skulle prophetere, og eders unge Karle skulle see Syner, og eders Ældste skulle have Drømme. 18 Ja jeg vil endog i de samme Dage udgyde af min Aand over mine Trælle og over mine Trælqvinder, og de skulle prophetere. 19 Og jeg vil lade Undere skee i Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og Røgdamp. 20 Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens den store og herlige Dag kommer. 21 Og det skal skee, hver den, som paa kalder Herrens Navn, skal frelses. 22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesum den Nazaræer, en Mand af Gud, udmærket for eder ved kraftige Gjerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, saasom I og selv vide, 23 denne, da han var given hen efter Guds besluttede Raad og Forudvidende, toge I og korsfæstede med uretfærdige Hænder, og sloge ham ihjel; 24 ham opreiste Gud, der han havde løst Dødens Smerter, eftersom det var umuligt, at han kunde holdes af den. 25 Thi David siger om ham: Jeg haver altid Herren for mine Øine; thi han er hos min høire Haand, at jeg ikke skal rokkes. 26 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Tunge jubler; ja ogsaa mit Kjød skal boe tryggelig i Haab; 27 thi du skal ikke forlade min Sjæl i de Dødes Rige, ikke heller tilstede din Hellige at see Forraadnelse. 28 Du haver kundgjort mig Livets Veie, du skal fylde mig med Glæde fra dit Aasyn. —
  • Apg 4:30 : 30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, at Tegn og Undergjerninger kunne skee ved dit hellige Barns Jesu Navn.
  • Apg 14:8-9 : 8 Og der var en Mand i Lystra, som maatte sidde, fordi han havde ingen Magt i Fødderne, men var lam fra Moders Liv af og havde endnu aldrig gaaet. 9 Denne hørte Paulum tale, som, der han saae stivt paa ham og mærkede, at han havde Tro til at frelses, sagde med høi Røst: 10 Staa ret op paa dine Fødder! Og han sprang op og gik omkring.