| Bibelvers

Verse 10

Og Skyen veg bort fra at være over Paulunet, og see, Maria var spedalsk som Snee; og Aron vendte sig til Maria, og see, hun var spedalsk.

Referenced Verses

5 Mos 24:9 : 9 Kom ihu, hvad Herren din Gud gjorde ved Maria paa Veien, der I droge ud af Ægypten.
2 Kong 5:27 : 27 Derfor skal Naamans Spedalskhed hænge ved dig og ved din Sæd evindeligen; og han gik ud fra hans Ansigt spedalsk som Snee.
2 Kong 15:5 : 5 Og Herren plagede Kongen, at han var spedalsk indtil sin Dødsdag og boede udi et adskilt Huus; men Jotham, Kongens Søn, var over Huset (og) dømte Folket i Landet.
2 Krøn 26:19-21 : 19 Da blev Usia vred, og han havde et Røgelsekar i Haanden til at gjøre Røgelse; og som han blev vred paa Præsterne, da opgik Spedalskheden i hans Pande for Præsternes Ansigt i Herrens Huus, for Røgelsealteret. 20 Og Asaria, den Ypperstepræst, vendte Ansigtet til ham, og alle Præsterne, og see, da var han spedalsk i sin Pande, og de hastede med ham derfra, ja han skyndte sig ogsaa selv at gaae ud, thi Herren havde slaget ham. 21 Saa var Kong Usia spedalsk indtil sin Dødsdag og boede spedalsk udi et adskilt Huus, thi han var fraskilt fra Herrens Huus; og Jotham, hans Søn, var over Kongens Huus og dømte Folket i Landet.
Esek 10:4-5 : 4 Og Herrens Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub til Husets Dørtærskel; og Huset blev fuldt af Skyen, og Forgaarden blev fuld af Skin af Herrens Herlighed. 5 Og Cherubims Vingers Lyd hørtes indtil den yderste Forgaard, ligesom den almægtige Guds Røst, naar han taler.
Esek 10:18-19 : 18 Og Herrens Herlighed gik ud fra Dørtærskelen paa Huset, og stod over Cherubim. 19 Da hævede Cherubim deres Vinger, og opløftedes fra Jorden for mine Øine, der de udgik, og Hjulene vare tvært over for dem; og de stode i Herrens Huses Østreports Dør, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.
Hos 9:12 : 12 Thi om de end opføde deres Børn, vil jeg dog berøve dem deres Børn, at (der skal) ikke (blive) en Mand (tilbage); thi vee ogsaa dem, naar jeg viger fra dem!
Matt 25:41 : 41 Da skal han og sige til dem ved den venstre Side: Gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.
2 Mos 4:6 : 6 Og Herren sagde ydermere til ham: Stik nu din Haand i din Barm; og han stak sin Haand i sin Barm, og uddrog den, og see, hans Haand var spedalsk som Snee.
2 Mos 33:7-9 : 7 Men Mose tog Paulunet og slog sig det ud udenfor Leiren, langt fra Leiren, og kaldte det Forsamlingens Paulun; og det skede, at hver, som vilde adspørge Herren, maatte gaae ud til Forsamlingens Paulun, som var udenfor Leiren. 8 Og det skede, naar Mose gik ud til Paulunet, da stod alt Folket op, og de stode hver i sit Pauluns Dør, og de saae efter Mose, indtil han kom til Paulunet. 9 Og det skede, naar Mose kom til Paulunet, kom Skystøtten ned og stod i Paulunets Dør, og talede med Mose. 10 Og alt Folket saae Skystøtten staae i Paulunets Dør, og alt Folket stod op, og de bøiede sig, hver i sit Pauluns Dør.
3 Mos 13:2-9 : 2 Naar der paa (noget) Menneskes Kjøds Hud er en Hævelse eller Skab eller skinnende Plet, og det er paa hans Kjøds Hud ligesom Spedalskheds Plage, da skal han fremføres til Aron, Præsten, eller til en af hans Sønner iblandt Præsterne. 3 Og naar Præsten beseer Plagen paa Kjødets Hud, at Haaret i Plagen er forvandlet til hvidt, og Plagen er dybere at see til end den (anden) Hud paa hans Kjød, da er det Spedalskheds Plage; naar Præsten har beseet ham, da skal han dømme ham ureen. 4 Men er der en hvid skinnende Plet paa hans Kjøds Hud, og den ikke er dybere at see til end den (anden) Hud, og Haaret derpaa ikke er forvandlet til hvidt, da skal Præsten lukke (den, som har) Plagen, inde i syv Dage. 5 Og naar Præsten beseer ham paa den syvende Dag, og see, Plagen staaer stille for hans Øine, Plagen haver ikke givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten anden Gang indelukke ham i syv Dage. 6 Og naar Præsten beseer ham paa den syvende Dag anden Gang, og see, Plagen er mørkagtig, og Plagen haver ikke givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten dømme ham reen, det er Skab, og han skal toe sine Klæder, saa er han reen 7 Men naar den Skab giver sig flux videre ud i Huden, efterat han var beseet af Præsten til sin Renselse, da skal han anden Gang besees af Præsten. 8 Og naar Præsten beseer (ham), og see, Skaben haver givet sig videre ud i Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskhed. 9 Naar Spedalskheds Plage er paa et Menneske, da skal han fremføres til Præsten. 10 Og Præsten skal besee (ham), og see, der er en hvid Hævelse paa Huden, og Haaret er forvandlet til hvidt, og der er karskt Kjød, som er karskt i Hævelsen, 11 da er det en gammel Spedalskhed i Huden paa hans Kjød, og Præsten skal dømme ham ureen; han skal ikke lukke ham inde, thi han er ureen. 12 Men om Spedalskheden blomstrer stærkt i Huden, og Spedalskhedens Plage skjuler den ganske Hud fra hans Hoved og til hans Fødder, alt det, som sees for Præstens Øine, 13 og naar Præsten beseer det, og see, Spedalskheden haver skjult alt hans Kjød, da skal han dømme (den, som har) Plagen, reen; han er ganske bleven hvid, han er reen. 14 Men paa hvilken Dag karskt Kjød sees paa ham, bliver han ureen. 15 Og naar Præsten beseer det karske Kjød, da skal han dømme ham ureen; det karske Kjød er ureent, det er Spedalskhed. 16 Eller om det karske Kjød bliver omvendt og forvandlet til hvidt, da skal han komme til Præsten. 17 Og naar Præsten beseer ham, og see, Plagen er forvandlet til hvidt, da skal Præsten dømme Plagen at være reen, han er reen. 18 Og naar der er en Byld paa (Nogens) Kjød, i Huden derpaa, og den er bleven lægt, 19 og der bliver en hvid Hævelse paa samme Bylds Sted, eller en hvid skinnende Plet, som er rødagtig, da skal han besees af Præsten. 20 Og naar Præsten beseer (ham), og see, den er dybere at see til end den (anden) Hud, og Haaret derpaa er forvandlet til hvidt, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage, der blomstrer i Bylden. 21 Men dersom Præsten beseer den, og see, der er ikke hvidt Haar paa, og den er ikke dybere end den (anden) Hud, og er mørkagtig, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage, 22 Men dersom den giver sig flux videre ud i Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, (thi) det er Plagen. 23 Men dersom den skinnende Plet staaer stille paa sit Sted, (og) ikke giver sig videre ud, da er det Arret af en Byld, og Præsten skal dømme ham reen. 24 Eller naar der er i Kjødet, i Huden derpaa, et brændt Sted af Ild, og paa det Karske af det brændte Sted en skinnende Plet, som er rødagtig-hvid eller (ganske) hvid, 25 da skal Præsten besee den, og see, er Haaret i den skinnende Plet forvandlet til hvidt, og den er dybere at see til end den (anden) Hud, da er det Spedalskhed, der haver blomstret udi det brændte Sted, og Præsten skal dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage. 26 Men dersom Præsten beseer den, og see, der er ikke hvidt Haar i den skinnende Plet, og den er ikke dybere end den (anden) Hud, og er mørkagtig, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage. 27 Og Præsten skal besee ham paa den syvende Dag; dersom den haver givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage. 28 Men dersom den skinnende Plet staaer stille paa sit Sted, (og) ikke giver sig videre ud paa Huden, og den er mørkagtig, da er det en Hævelse i det brændte Sted; da skal Præsten dømme ham reen, thi det er et Ar i det brændte Sted. 29 Og naar der er en Plage paa Mand eller Qvinde, paa Hovedet eller i Skjægget, 30 da skal Præsten besee Plagen, og see, er den dybere at see til end den (anden) Hud, og Haaret paa samme Sted er guult (og) tyndt, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Skurv, det er Spedalskhed paa Hovedet eller i Skjægget. 31 Men naar Præsten beseer den Skurvs Plage, og see, den er ikke dybere at see til end Huden, og der er ikke sort Haar paa, da skal Præsten lukke (den, som har) Skurvens Plage, inde i syv Dage 32 Og naar Præsten beseer Plagen paa den syvende Dag, og see, Skurven haver ikke givet sig videre ud, og der er ikke guult Haar paa, og Skurven er ikke dybere at see til end den (anden) Hud, 33 da skal han rage sig, dog at han ikke rager Skurven, og Præsten skal lukke atter (den, som har) Skurven, inde i syv Dage. 34 Og naar Præsten beseer Skurven paa den syvende Dag, og see, Skurven haver ikke givet sig videre ud i Huden, og den er ikke dybere at see til end den (anden) Hud, da skal Præsten dømme ham reen, og han skal toe sine Klæder, saa er han reen. 35 Men dersom Skurven giver sig flux videre ud paa Huden efter hans Renselse, 36 da skal Præsten besee ham, og see, har Skurven givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten ikke søge efter guult Haar, han er ureen. 37 Men staaer Skurven stille for hans Øine, og der er sort Haar opvoxet i den, da er Skurven lægt, han er reen, og Præsten skal dømme ham reen. 38 Og naar en Mand eller Qvinde haver paa deres Kjøds Hud skinnende Pletter, hvide skinnende Pletter, 39 da skal Præsten besee (dem), og see, er der i deres Kjøds Hud hvide skinnende Pletter, som ere mørkagtige, det er en Blegne, som blomstrer paa Huden, den er reen. 40 Og naar Haaret falder af nogen Mands Hoved, han er skaldet, han er reen. 41 Og dersom Haaret falder af ham for paa Hovedet, han er en Flenskaldet, han er reen. 42 Men naar paa det Skaldede eller paa det Flenskaldede er en Plages (Tegn), hvid-rødagtigt, da er det Spedalskhed, som blomstrer paa det Skaldede paa ham eller paa det Flenskaldede paa ham. 43 Og naar Præsten beseer ham, og Plagens Hævelse er hvid (og) rødagtig paa det Skaldede paa ham eller paa det Flenskaldede paa ham, som Spedalskheds Udseende (pleier at være) i Kjødets Hud, 44 den Mand er spedalsk, han er ureen; Præsten skal aldeles dømme ham ureen, hans Plage er paa hans Hoved. 45 Og den Spedalske, som Plagen er paa, hans Klæder skulle være sønderrevne, og hans Hoved skal være bart, og han skal skjule Skjægget over Munden, og han skal raabe: Ureen! Ureen! 46 Alle Dage, som den Plage er paa ham, skal han være ureen, han er ureen; han skal boe alene, hans Bolig skal være, udenfor Leiven.