Verse 13

Enhver, som kommer nær, den, som kommer nær til Herrens Tabernakel, han skal døe; mon vi da skulle faae Ende og opgive Aanden?

Referenced Verses

  • 1 Mos 3:3 : 3 Men om det Træes Frugt, som er midt i Haven, sagde Gud: Æder ikke deraf, og rører ikke derved, at I skulle ikke døe.
  • 4 Mos 1:51-53 : 51 Og naar Tabernaklet skal reise, skulle Leviterne tage det ned, men naar Tabernaklet skal leire sig, skulle Leviterne reise det op; og kommer nogen Fremmed nær dertil, skal han dødes. 52 Og Israels Børn skulle leire sig, hver i sin Leir, og hver hos sit Banner, efter deres Hære. 53 Men Leviterne skulle leire sig omkring Vidnesbyrdets Tabernakel, at ikke en Vrede skal være over Israels Børns Menighed; derfor skulle Leviterne tage vare paa, hvad der er at tage vare paa ved Vidnesbyrdets Tabernakel.
  • 4 Mos 16:26 : 26 Og han talede til Menigheden og sagde: Kjære, viger fra disse ugudelige Mænds Pauluner, og rører ikke ved Noget af det, som dem hører til, at I ikke skulle omkomme i alle deres Synder.
  • 4 Mos 18:4-7 : 4 Men de skulle føies til dig og tage vare paa Forsamlingens Pauluns Varetægt, i al Paulunets Tjeneste; men en Fremmed skal ikke holde sig nær til eder. 5 Saa tager vare paa Helligdommens Varetægt og paa Alterets Varetægt, at der ikke skal ydermere være en (hastig) Vrede over Israels Børn. 6 Og jeg, see, jeg haver taget eders Brødre, Leviterne, midt udaf Israels Børn, som ere givne eder til en Gave for Herren, til at betjene Forsamlingens Pauluns Tjeneste. 7 Men du og dine Sønner med dig skulle tage vare paa eders Præstedømme, i al den Gjerning, (som hører til) Alteret, og indenfor Forhænget, og I skulle tjene (der); jeg giver (eder) eders Præstedømme som en Gaves Tjeneste, men den Fremmede, som holder sig nær til, skal dødes.
  • 4 Mos 32:13 : 13 Saa optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han lod dem vanke hid og did i Ørken fyrretyve Aar, indtil al den Slægt fik Ende, som gjorde det Onde for Herrens Øine.
  • 5 Mos 2:16 : 16 Og det skede, der alle Krigsmændene havde faaet Ende, saa de vare døde midt udaf Folket,
  • 1 Sam 6:19-21 : 19 Og han slog (nogle) af de Mænd i Beth-Semes, fordi de saae i Herrens Ark, og han slog af Folket halvfjerdsindstyve Mænd (og) halvtredsindstyve tusinde Mænd; da sørgede Folket, fordi Herren havde slaget paa Folket med et stort Slag. 20 Og Mændene af Beth-Semes sagde: Hvo kan bestaae for Herrens, denne hellige Guds, Ansigt? og til hvem skal den drage op fra os? 21 Og de sendte Bud til Indbyggerne i Kirjath-Jearim og lode sige: Philisterne have ført Herrens Ark tilbage, kommer ned, henter den op til eder.
  • 2 Sam 6:6-9 : 6 Og der de kom til Nachons Lade, da udrakte Ussa (Haanden) til Guds Ark og greb fat paa den, thi Øxnene vege (af Veien). 7 Da optændtes Herrens Vrede imod Ussa, og Gud slog ham der for hans Forseelses Skyld, saa at han døde der hos Guds Ark. 8 Da blev David ilde tilfreds, fordi Herren havde revet et Rift paa Ussa, og han kaldte det Sted Perez-Ussa indtil denne Dag. 9 Og David frygtede for Herren paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal Herrens Ark komme til mig? 10 Og David vilde ikke bortføre Herrens Ark til sig i Davids Stad; men David lod den føre hen til Obed-Edoms, den Githiters, Huus. 11 Og Herrens Ark blev tre Maaneder i Obed-Edoms, den Githiters, Huus, og Herren velsignede Obed-Edom og alt hans Huus. 12 Og det blev Kong David tilkjendegivet, idet der sagdes: Herren har velsignet Obed-Edoms Huus og alt det, han haver, for Guds Arks Skyld; da gik David bort og førte Guds Ark op fra Obed-Edoms Huus til Davids Stad med Glæde.
  • 1 Krøn 13:11-13 : 11 Da blev David ilde tilfreds, fordi Herren havde revet et Rift paa Ussa, og han kaldte det samme Sted Perez-Ussa indtil denne Dag. 12 Og David frygtede sig for Gud paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal jeg lade den Guds Ark komme til mig? 13 Og David vilde ikke bortføre Arken til sig i Davids Stad; men han lod den føre hen til Obed-Edoms, den Githiters, Huus.
  • 1 Krøn 15:13 : 13 Thi tilforn, fordi I ikke vare (tilstede), gjorde Herren vor Gud et Rift paa os, fordi vi ikke søgte ham, saasom ret var.
  • Job 34:14-15 : 14 Dersom han vilde sætte sit Hjerte dertil, da samlede han sin Aand og sin Aande til sig; 15 alt Kjød maatte opgive Aanden tillige, og Mennesket blive til Støv igjen.
  • Sal 90:7 : 7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Grumhed.
  • Sal 130:3-4 : 3 Herre! dersom du vil tage vare paa Misgjerninger, Herre! hvo kan (da) bestaae? 4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.
  • Jes 28:22 : 22 Og nu, spotter ikke, at eders Baand ikke skulle blive haardere; thi jeg haver hørt en (fuld) Fordærvelse, ja (den, som er) bestemt af Herren, den Herre Zebaoth, over al Jorden.
  • Apg 5:5 : 5 Men der Ananias hørte disse Ord, faldt han om og opgav Aanden. Og der kom en stor Frygt over Alle, som det hørte.
  • Apg 5:11-14 : 11 Og en stor Frygt kom over den ganske Menighed og over Alle, som dette hørte. 12 Men der skede mange Tegn og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; — og de vare alle samdrægtigen i Salomons Buegang. 13 Men Ingen af de Andre turde holde sig til dem, men Folket gjorde meget af dem; — 14 og der kom stedse Flere til, som troede paa Herren, en Mængde baade af Mænd og Qvinder,
  • Ef 2:13 : 13 men i Christo Jesu ere nu I, som forhen vare langt borte, komne nær til ved Christi Blod.
  • Hebr 10:19-22 : 19 Efterdi vi da, Brødre! ved Jesu Blod have Frimodighed til at indgaae i Helligdommen, 20 hvortil han indviede os en ny og levende Vei igjennem Forhænget, det er, hans Kjød, 21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Huus, 22 da lader os træde frem med et sanddru Hjerte i Troens fulde Forvisning, ved Bestænkelsen rensede i Hjerterne fra en ond Samvittighed og aftoede paa Legemet med reent Vand.