Verse 3

Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?

Referenced Verses

  • Jes 14:13-15 : 13 Og du, du sagde i dit Hjerte: Jeg vil opstige i Himmelen, ophøie min Throne over Guds Stjerner, og jeg vil sidde paa Forsamlingens Bjerg paa Siderne mod Norden; 14 jeg vil fare op over de tykke Skyers Høie, jeg vil være den Høieste lig. 15 Men du skal nedfare til Helvede, til Hulens Sider.
  • Jes 16:6 : 6 Vi have hørt Moabs Hovmodighed, han er saare hovmodig, (ja) hans Stolthed og hans Hovmodighed og hans Grumhed; men hans løgnagtige (Ord skulle) ikke saaledes (faae Fremgang).
  • 2 Kong 14:7 : 7 Han, han slog ti Tusinde af Edom i Saltdalen, og indtog Sela i samme Krig og kaldte dens Navn Joktheel indtil denne Dag.
  • Ordsp 29:23 : 23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.
  • Jer 49:16 : 16 Din Trodsighed haver bedraget dig, (ja) dit Hjertes Hovmodighed, du, som boer i Klippens Rifter, som haver indtaget det Høie af en Høi; om du end gjorde din Rede (saa) høit som Ørnen, vil jeg (dog) kaste dig ned derfra, siger Herren.
  • Mal 1:4 : 4 Omendskjøndt Edom vilde sige: Vi ere vel blevne fattige, men vi ville komme igjen og bygge de øde Steder, saa sagde den Herre Zebaoth: Ville de bygge, da vil jeg, jeg nedbryde, og man skal kalde dem Ugudeligheds Landemærke og det Folk, paa hvilket Herren er vred indtil evig (Tid).
  • Åp 18:7-8 : 7 Saameget som hun haver ophøiet sig selv og levet i Yppighed, saameget giver hende af Pine og Sorrig. Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som Dronning og er ikke Enke, og Sorrig skal jeg ingenlunde see, 8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorrig og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som dømmer hende.
  • Jes 10:14-16 : 14 Og min Haand haver fundet Folkenes Gods som en Rede, og jeg, jeg haver sanket alt Landet, som man sanker Æg, der ere forladte, og der var Ingen, som rørte en Vinge, og som oplod Næb, og som qviddrede. 15 Kan og Øxen rose sig imod den, som hugger med den, eller Saugen trodse imod den, som drager den? (det var,) ligesom et Riis vilde bevæge sig imod dem, som opløfte det, eller ligesom en Kjep vilde opløfte sig, (og er den) ikke Træ? 16 Derfor skal Herren, den Herre Zebaoth, sende Magerhed iblandt hans Fede, og optænde iblandt hans herlige (Folk) et Baal som et brændende Baal.
  • 2 Krøn 25:12 : 12 Tilmed fangede Judæ Børn ti Tusinde levende og førte dem op paa Klippens Top, og de kastede dem ned af Klippens Top, at de allesammen søndersledes.
  • Ordsp 16:18 : 18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
  • Ordsp 18:12 : 12 For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.
  • Jes 47:7-8 : 7 Og du sagde: Jeg skal være en Dronning evindeligen; indtil (nu) haver du ikke lagt det paa dit Hjerte, du haver ei kommet Enden derpaa ihu. 8 Saa hør nu dette, du Vellystige! som boer tryggeligen, som siger i sit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig; jeg skal ikke sidde som Enke, og ei vide, (hvad det er) at vorde barnløs.
  • Jer 48:29-30 : 29 Vi have hørt Moabs Hovmodighed, — han er saare hovmodig — hans Ophøielse og hans Hoffærdighed og hans Stolthed og hans Hjertes Høihed. 30 Jeg, jeg kjender, siger Herren, hans Grumhed, men (det skal) ikke saa (gaae); hans løgnagtige (Ord) skulle ikke saa gjøre (det).
  • Jer 49:4 : 4 Hvi roser du dig af Dalene? din Dal er bortflydt, du forvendte Datter! hun forlod sig paa sit Liggendefæ (og tænkte): Hvo skal komme til mig?