Verse 12

En, som fattes Forstand, foragter sin Næste, men en Mand, (som haver) Forstand, tier.

Referenced Verses

• Ordsp 14:21 : 21 Hvo, som foragter sin Næste, synder, men den, som forbarmer sig over de Fortrykte, er salig.
• Luk 16:14 : 14 Men alt dette hørte ogsaa Pharisæerne, som vare pengegjerrige, og de spottede ham.
• Luk 18:9 : 9 Men han sagde og til Nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede Andre, denne Lignelse:
• Joh 7:48-52 : 48 Mon Nogen af de Øverste haver troet paa ham, eller (Nogen) af Pharisæerne? 49 Men denne Hob, som ikke kjender Loven, er forbandet. 50 Nicodemus — han, som var kommen til ham om Natten, og som var En af dem — sagde til dem: 51 Dømmer vel vor Lov et Menneske, uden man først forhører ham og faaer at vide, hvad han gjør? 52 De svarede og sagde til ham: Mon du og være fra Galilæa? Randsag og see, at der er ikke en Prophet opreist af Galilæa.
• 1 Pet 2:23 : 23 som ikke skjendte igjen, der han blev overskjendt, ikke truede, der han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigen;
• Dom 9:27-29 : 27 Og de gik ud paa Marken og høstede deres Viingaarde, og traadte (Viindruerne) og gjorde sig Forlystelser; og de kom i deres Guders Huus, og aade og drak, og bandte Abimelech. 28 Og Gaal, Ebeds Søn, sagde: Hvo er Abimelech? og hvo er Sichem, at vi skulde tjene ham? er han ikke Jerubbaals Søn, og Sebul hans Befalingsmand? tjener I med Hemors, Sichems Faders, Folk! men vi, hvorfor skulde vi tjene ham? 29 Og hvo vil give dette Folk under min Haand, saa vil jeg (letteligen) bortskaffe Abimelech; og han sagde til Abimelech: Formeer din Hær og drag ud!
• Dom 9:38 : 38 Da sagde Sebul til ham: Hvor er nu din Mund, du, som sagde: Hvo er Abimelech, at vi skulde tjene ham? Er ikke dette det Folk, som du foragtede? Kjære, gak nu ud og strid imod det.
• 1 Sam 10:27 : 27 Men (nogle) Belials Børn sagde: Hvad skulde denne frelse os? og de foragtede ham og førte ham ikke Skjenk; men han var, som han havde været døv.
• 2 Kong 18:36 : 36 Og Folket taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: Svarer ham Intet.
• Neh 4:2-4 : 2 Og han sagde for sine Brødre og den Hær i Samaria, ja han sagde: Hvad gjøre de afmægtige Jøder? skulde man lade dem være? skulde de offre? skulde de fuldende det paa denne Dag? skulde de gjøre Stenene levende af Støvets Hobe, da de ere opbrændte? 3 Og Tobia, den Ammoniter, var hos ham, og han sagde: Om de end bygge, (dog) dersom en Ræv drog op, da skal den nedrive deres Steenmuur. 4 Hør, vor Gud! at vi ere foragtede, og vend deres Forsmædelse tilbage paa deres Hoved, og giv dem til Rov i Fængsels Land.
• Sal 123:3-4 : 3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt. 4 Vor Sjæl er meget mættet af de Stoltes Bespottelse, af de Hovmodiges Foragt.
• Ordsp 10:19 : 19 Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.