Verse 2

Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at randsage en Ting.

Referenced Verses

  • 5 Mos 29:29 : 29 De skjulte Ting ere for Herren vor Gud, men de aabenbarede ere for os, og for vore Børn evindeligen, at vi skulle gjøre alle denne Lovs Ord.
  • 1 Kong 3:9-9 : 9 Saa giv din Tjener et forstandigt Hjerte til at dømme dit Folk og med Forstand at skille imellem Godt og Ondt; thi hvo kan (ellers) dømme dette dit mægtige Folk? 10 Og det Ord var godt for Herrens Øine, at Salomo begjærede denne Ting. 11 Og Gud sagde til ham: Efterdi du haver begjæret denne Ting, og haver ikke begjæret dig et langt Liv, og haver ikke begjæret dig Rigdom, haver og ikke begjæret dine Fjenders Liv, men haver begjæret dig Forstand til at høre Dom, 12 see, saa haver jeg gjort efter dit Ord, see, jeg haver givet dig et viist og forstandigt Hjerte, at der ikke haver været (Nogen) som du før dig, ei heller skal opstaae efter dig (Nogen) som du. 13 Og jeg haver endog givet dig det, som du ikke haver begjæret, (nemlig) baade Rigdom og Ære, saa at der haver ikke været Nogen som du iblandt Kongerne i alle dine Dage. 14 Og dersom du vandrer i mine Veie, at holde mine Skikke og mine Bud, saasom David, din Fader, haver vandret, da vil jeg forlænge dine Dage. 15 Og Salomo vaagnede, og see, det var en Drøm; og han kom til Jerusalem og stod foran Herrens Pagtes Ark, og offrede Brændoffere og gjorde Takoffere, og gjorde alle sine Tjenere et Gjæstebud. 16 Da kom to Qvinder, (som vare) Skjøger, til Kongen, og de stode for hans Ansigt. 17 Og den ene Qvinde sagde: (Hør) mig, min Herre! jeg og denne Qvinde boede i eet Huus, og jeg fødte hos hende i Huset. 18 Og det skede paa den tredie Dag, efterat jeg havde født, da fødte ogsaa denne Qvinde; og vi vare tilhobe, der var ingen Fremmed hos os i Huset, uden vi begge udi Huset. 19 Og denne Qvindes Søn døde om Natten; thi hun laae paa ham. 20 Og hun stod op midt om Natten og tog min Søn fra min Side, der din Tjenesteqvinde sov, og hun lagde ham i sin Arm, og lagde sin døde Søn i min Arm. 21 Og jeg stod op om Morgenen at give min Søn at die, see, da var han død; men om Morgenen gav jeg nøie Agt paa ham, see, da var det ikke min Søn, som jeg havde født. 22 Og den anden Qvinde sagde: Det er ikke saa, thi den levende er min Søn, men den døde er din Søn; og denne sagde: Det er ikke saa, thi den døde er din Søn, men den levende er min Søn; og de talede (saa) for Kongens Ansigt. 23 Da sagde Kongen: Denne siger: Denne er min Søn, den levende, og den døde er din Søn, og denne siger: Det er ikke saa, thi den døde er din Søn, men den levende er min Søn. 24 Og Kongen sagde: Henter mig et Sværd; og de førte Sværdet ind for Kongens Ansigt. 25 Da sagde Kongen: Deler det levende Barn i to (Dele), og giver den Ene Halvdelen, og den Anden Halvdelen. 26 Da sagde Qvinden, hvis Søn var den levende, til Kongen, — thi hendes Indvolde brændte over hendes Søn — ja hun sagde: (Hør) mig, min Herre! giver hende det levende Barn, og slaaer det ikke ihjel; men hiin sagde: Det skal hverken være mit eller dit, deler det. 27 Og Kongen svarede og sagde: Giver denne det levende Barn, og slaaer det ikke ihjel; hun er Moder dertil. 28 Og al Israel hørte Dommen, som Kongen havde dømt, og de frygtede for Kongens Ansigt; thi de saae, at Guds Viisdom var inden i ham til at holde Dom.
  • Job 29:16 : 16 Jeg var de Fattiges Fader, og den Tvistighed, som jeg ikke vidste, den undersøgte jeg.
  • Rom 11:33-34 : 33 O Rigdoms Dyb baade paa Guds Viisdom og Kundskab! hvor urandsagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige! 34 Thi hvo haver kjendt Herrens Sind? eller hvo var hans Raadgiver?
  • Job 38:4-39:30 : 4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand! 5 Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den? 6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede, eller hvo lagde dens Hjørnesteen, 7 der Morgenstjerner sang tillige, og alle Guds Børn raabte (for Glæde)? 8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv? 9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb, 10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor), 11 og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger? 12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted? 13 indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den, 14 (naar) den forvandles som Leer, (hvori) et Segl (trykkes), og de fremstilles som et Klædebon, 15 og de Ugudeliges Lys skal holdes tilbage fra dem, og en høi Arm skal sønderbrydes. 16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden? 17 Have Dødens Porte aabnet sig for dig, eller kan du see Dødens Skygges Porte? 18 Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen. 19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted? 20 at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier. 21 Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort? 22 Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere, 23 hvilke jeg haver sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag? 24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden? 25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden? 26 at lade regne paa det Land, (hvor) Ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er, 27 at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer. 28 Er der og Regnens Fader til? eller hvo haver født Duggens Draaber? 29 Af hvis Liv er Frost udgangen, og hvo fødte Riimfrost under Himmelen? 30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa. 31 Kan du binde den lystelige Syvstjerne, eller opløse Orions Reb? 32 Kan du lade Planeterne komme frem i sin Tid, eller fremføre Arcturus med sine Børn? 33 Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden? 34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig? 35 Kan du udlade Lynene, at de fare hen, og at de sige til dig: See, her ere vi? 36 Hvo lagde Viisdom i inderste (Hjerte), eller hvo gav Forstand i Tanken? 37 Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald, 38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)? 1 Kan du jage Rov til en gammel Løve og opfylde de unge Løvers Liv, 2 naar de lægge sig ned i (deres) Boliger (og) blive i Hulen til at lure? 3 Hvo kan berede Ravnen dens Spise, naar dens Unger skrige til Gud, (naar) de fare hid og did, fordi de have Intet at æde? 4 Veed du Tiden, naar Steengjederne føde? haver du taget vare paa, naar Hinderne ville føde? 5 Kan du tælle de Maaneder, som de opfylde, eller veed du Tiden, naar de føde, 6 (naar) de bøie sig, (naar) de føde deres Unger, (og) udlade (det, de have) Smerte af? 7 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem. 8 Hvo haver ladet det vilde Æsel gaae frit, og hvo løste Skovæslets Baand? 9 hvilket jeg haver givet den slette Mark til sit Huus, og et salt (Land) til sine Boliger. 10 Det leer ad Stadens Bulder, det hører ikke Driverens megen Fnysen. 11 Hvad det opsøger paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det Grønne. 12 Mon en Eenhjørning skal ville være din Tjener? mon den skal blive Natten over ved din Krybbe? 13 Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig? 14 Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor, og kan du lade dit Arbeide ligge paa den? 15 Kan du troe den til, at den skulde føre dig din Sæd hjem og samle (den) i din Lade? 16 (Haver du gjort) Strudsens Vinge, (hvorover) den fryder sig, eller Storkens Vinge og Fjædre? 17 at den forlader sine Æg paa Jorden, og varmer dem i Støvet, 18 og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem (istykker), og et (vildt) Dyr paa Marken søndertræde dem. 19 Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt. 20 Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den. 21 Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den. 22 Kan du give Hesten Styrke, eller iføre dens Hals med Vrinsken? 23 Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig. 24 (Dens Fødder) grave i Dalen, og den glæder sig ved sin Kraft; den kan udgaae imod den, (som bærer) Rustning. 25 Den leer ad Frygten og forskrækkes ikke, og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld. 26 (Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind, 27 da opkaster den Jord med (heftig) Bevægelse og Fnysen, og troer ikke, at det er Trompetens Lyd. 28 Naar Trompeten noksom (lyder), siger den: Hui! og lugter Krigen langtfra, (ja) Fyrsternes Bulder og Skrig. 29 Flyver Spurvehøgen efter din Forstand (og) udbreder sine Vinger mod Sønden? 30 Mon det er efter din Befaling, at Ørnen flyver høit og ophøier sin Rede?
  • Job 42:3 : 3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
  • 1 Kong 4:29-34 : 29 Og Gud gav Salomo Viisdom og saare megen Forstand og et udbredt Hjerte som Sand, der er ved Havets Bred. 30 Og Salomos Viisdom var større end alle de Folks Viisdom af Østen og end alle Ægypternes Viisdom. 31 Og han var visere end alle Mennesker, end Ethan, den Esrahiter, og Heman og Chalchol og Darda, Mahols Sønner, og hans Navn var (berømt) hos alle Hedninger trindt omkring. 32 Og han talede tre tusinde Ordsprog, og hans Sange vare tusinde og fem. 33 Og han talede om Træerne, fra Cederen, som er paa Libanon, og indtil Isoppen, som udvoxer af Væggen, og han talede om Dyrene og om Fuglene og om de krybende Dyr og om Fiskene. 34 Og der kom fra alle Folk for at høre Salomos Viisdom, fra alle Konger paa Jorden, som havde hørt om hans Viisdom.
  • Esra 4:15 : 15 at man maa lede i dine Fædres Historiebog, saa skal du finde i samme Historiebog og fornemme, at den Stad er en gjenstridig Stad, og Konger og Lande skadelig, og at de have gjort Affald derudi fra gammel Tid; derfor er (og) Staden ødelagt.
  • Esra 4:19 : 19 Og er af mig given Befaling, at man skulde lede, og man haver fundet, at denne Stad haver fra gammel Tid ophøiet sig imod Konger, og der er gjort Oprør og Affald derudi.
  • Job 11:7-8 : 7 Mon du kan finde det, Gud haver randsaget? mon du vil finde den Almægtiges Fuldkommenhed? 8 (Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide?