Verse 5
Borttag en Ugudelig fra Kongens Ansigt, saa skal hans Throne stadfæstes ved Retfærdighed.
Referenced Verses
- Ordsp 16:12 : 12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.
- Ordsp 20:8 : 8 En Konge, som sidder paa Domstolen, adspreder alle Onde med sine Øine.
- Ordsp 20:28 : 28 Miskundhed og Sandhed skulle bevare en Konge, og han understøtter sin Throne ved Miskundhed.
- Ordsp 29:14 : 14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
- Jes 9:7 : 7 Dette Fyrstendømmes og Freds Storhed (skal være) uden Ende over Davids Throne og over hans Rige, til at befæste det og til at opholde det med Ret og Retfærdighed; fra nu og indtil evig (Tid) skal den Herre Zebaoths Nidkjærhed gjøre dette.
- Jes 16:5 : 5 Og der skal beredes en Throne ved Miskundheden, og En skal sidde derpaa i Sandhed i Davids Paulun, som skal dømme, og som søger efter Ret og haster efter Retfærdighed.
- 1 Kong 2:33 : 33 at deres Blod skal komme tilbage paa Joabs Hoved og paa hans Sæds Hoved i Evighed; men David og hans Sæd og hans Huus og hans Throne skal have Fred af Herren indtil evig (Tid).
- 1 Kong 2:46 : 46 Saa bød Kongen Benaja, Jojadas Søn, og han gik ud og faldt an paa ham, og han døde; og Riget blev stadfæstet ved Salomos Haand.
- Est 7:10 : 10 Saa hængte de Haman paa Træet, som han havde ladet lave til Mardochæus, og Kongens Hastighed stilledes.
- Sal 101:7-8 : 7 Den skal ikke blive inden i mit Huus, som gjør Svig; den, som taler Løgn, skal ikke befæstes for mine Øine. 8 Aarle vil jeg udslette alle Ugudelige i Landet, at udrydde af Herrens Stad alle dem, som gjøre Uret.
- Est 8:11-17 : 11 at Kongen gav Jøderne, som vare i hver Stad, Lov at samles og at staae for deres Liv, at ødelægge, at ihjelslaae og at omkomme alt Folkets og Landskabernes Magt, som trængte dem, (ja) smaae Børn og Hustruer, og at røve deres Bytte, 12 paa een Dag i alle Kong Ahasveri Landskaber, (nemlig) paa den trettende (Dag) i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned. 13 Skriftens Indhold var, at en Lov skulde gives i hvert Landskab, aabenbarligen for alle Folk, og at Jøderne skulde være rede paa denne Dag at hevne sig paa deres Fjender. 14 Løberne, som rede paa Dromedarer (og) paa Muler, droge ud og hastede og skyndte sig efter Kongens Ord; og den Lov blev given i Susan, Slottet. 15 Og Mardochæus gik ud fra Kongens Ansigt i et kongeligt Klædebon, i blaat og hvidt, og med en stor Guldkrone og en kostelig linned Kappe og Purpur, og Susans Stad raabte høit og glædede sig. 16 Der var (kommet) et Lys og Glæde for Jøderne, og Fryd og Ære. 17 Og i alle og ethvert Landskab, og i alle og enhver Stad, til hvilket Sted Kongens Ord og hans Lov ankom, var Glæde og Fryd iblandt Jøderne, Gjæstebud og gode Dage; og mange af Folkene i Landet bleve Jøder, thi Frygt for Jøderne var falden paa dem.