Verse 4

Han beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og barmhjertige Herre.

Referenced Verses

  • Sal 103:8 : 8 Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
  • Sal 86:5 : 5 Thi du, Herre! er god og forlader, og (haver) megen Miskundhed imod Alle, som kalde paa dig.
  • Sal 86:15 : 15 Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.
  • Sal 145:8 : 8 Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.
  • Jes 63:7 : 7 Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed.
  • Sal 112:4 : 4 Der er opgaaet et Lys i Mørket for de Oprigtige; (han er) naadig og barmhjertig og retfærdig.
  • Rom 5:20-21 : 20 Men Loven kom til, paa det at Faldet skulde fremtrede des overflødigere. Men hvor Synden er bleven overflødig, der er Naaden bleven end overflødigere, 21 saa at, ligesom Synden herskede ved Døden, saa skal og Naaden herske ved Retfærdighed til et evigt Liv formedelst Jesum Christum, vor Herre.
  • 1 Kor 11:24-26 : 24 takkede og brød det, og sagde: Tager, æder! dette er mit Legeme, som brydes for eder; dette gjører til min Ihukommelse! 25 desligeste og Kalken, efterat han havde holdt Nadvere, og sagde: Denne Kalk er det nye Testamente i mit Blod; dette gjører, saa ofte som I det drikke, til min Ihukommelse! 26 Thi saa ofte som I æde dette Brød og drikke denne Kalk, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
  • Ef 1:6-8 : 6 sin herlige Naade til Priis, ved hvilken han benaadede os i den Elskede, 7 i hvem vi formedelst hans Blod have Forløsning, Syndernes Forladelse, efter hans Naades Rigdom, 8 hvilken han overflødigen tildeelte os, i al Viisdom og Forstand,
  • 1 Tim 1:14 : 14 Men vor Herres Naade haver viist sig overvættes stor med Tro og Kjærlighed i Christo Jesu.
  • 2 Mos 12:26-27 : 26 Og det skal skee, naar eders Børn sige til eder: Hvad er denne eder for en Tjeneste? 27 da skulle I sige: Det er Paaskeoffer for Herren, som gik Israels Børns Huse forbi i Ægypten, der han slog Ægypterne, og friede vore Huse. Saa bøiede Folket sig og tilbad.
  • 2 Mos 13:14-15 : 14 Og det skal skee, naar din Søn spørger dig ad herefter, sigende: Hvad er det? da skal du sige til ham: Herren udførte os af Ægypten, af Trælles Huus, med en vældig Haand. 15 Thi det skede, fordi Pharao havde forhærdet sig, saa han ikke lod os fare, da ihjelslog Herren alle Førstefødte i Ægypti Land fra Menneskens Førstefødte indtil Fæets Førstefødte; derfor offrer jeg Herren alt det, som aabner Moders Liv, som er Han, og jeg skal løse hver Førstefødt iblandt mine Sønner.
  • 2 Mos 34:6-7 : 6 Og Herren gik forbi for hans Ansigt og raabte: Herren, Herren, en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed, 7 som bevarer Miskundhed mod tusinde (Led), som forlader Misgjerning og Overtrædelse og Synd, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led).
  • 5 Mos 4:9 : 9 Aleneste tag dig vare og bevar din Sjæl saare (vel), at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øine have seet, og at de ikke vige af dit Hjerte alle dine Livsdage, og du skal kundgjøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn:
  • 5 Mos 31:19-30 : 19 Saa skriver eder nu denne Sang, og lær Israels Børn den, læg den i deres Mund, paa det at denne Sang maa være mig til et Vidne imod Israels Børn. 20 Thi jeg vil føre det ind i Landet, som jeg svoer deres Fædre, hvilket flyder med Melk og Honning, og det skal æde og mættes og fede sig, og vende sit Ansigt til andre Guder, og de skulle tjene dem og opirre mig, og de skulle gjøre min Pagt til Intet. 21 Og det skal skee, naar mangfoldige onde Ting og Angester ramme det, da skal denne Sang svare imod det, (og være) til et Vidne, thi den skal ikke glemmes af dets Sæds Mund; thi jeg veed dets Tanke, som det denne Dag omgaaes med, førend jeg fører det ind i Landet, som jeg haver svoret (det). 22 Saa skrev Mose denne Sang paa den samme Dag, og han lærte Israels Børn den. 23 Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg haver svoret dem; og jeg, jeg vil være med dig. 24 Og det skede, der Mose havde fuldendt at skrive denne Lovs Ord i en Bog, indtil han havde endt dem, 25 da bød Mose Leviterne, som bare Herrens Pagtes Ark, og sagde: 26 Tager denne Lovs Bog og lægger den ved Herrens eders Guds Pagtes Arks Side, og den skal være der til et Vidne imod dig. 27 Thi jeg, jeg kjender din Gjenstridighed og din haarde Nakke; see, medens jeg end lever hos eder idag, have I været gjenstridige imod Herren, og hvor meget mere efter min Død? 28 Samler til mig alle de Ældste af eders Stammer og eders Fogeder, saa vil jeg tale disse Ord for deres Øren, og jeg vil tage Himmelen og Jorden til Vidne imod dem. 29 Thi jeg veed, at efter min Død skulle I vist fordærve eder og vige fra den Vei, som jeg haver budet eder; saa skal det Onde møde eder i de sidste Dage, naar I gjøre det Onde for Herrens Øine, at opirre ham med eders Hænders Gjerning. 30 Saa talede Mose denne Sangs Ord for al Israels Forsamlings Øren, indtil han havde endt dem.
  • Jos 4:6-7 : 6 at det skal være et Tegn midt iblandt eder, naar eders Børn spørge herefter og sige: Hvad (betyde) eder disse Stene? 7 Og I skulle sige til dem, at Jordanens Vand blev afskaaret for Herrens Pagtes Ark; der den gik igjennem Jordanen, da blev Jordanens Vand afskaaret; og disse Stene skulle være til en Ihukommelse for Israels Børn evindeligen.
  • Jos 4:21-24 : 21 Og han sagde til Israels Børn, sigende: Naar eders Børn spørge deres Fædre herefter og sige: Hvad (betyde) disse Stene? 22 da skulle I kundgjøre eders Børn det og sige: Israel gik paa det Tørre igjennem denne Jordan. 23 Thi Herren eders Gud tørrede Jordanens Vand for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom Herren eders Gud gjorde med det røde Hav, hvilket han tørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over; 24 at alle Folk paa Jorden skulle kjende Herrens Haand, at den er stærk; at I skulle frygte Herren eders Gud alle Dage.
  • Sal 78:4-8 : 4 at vi ikke skulde dølge det for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men fortælle Herrens megen Priis og hans Styrke og hans underlige Gjerninger, som han haver gjort. 5 Thi han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob, og satte en Lov i Israel, hvilke han bød vore Fædre at kundgjøre deres Børn, 6 paa det den Slægt, som kom herefter, ja de Børn, som skulde fødes, kunde vide (dem), at de kunde opstaae og fortælle dem for deres Børn, 7 og at de skulde sætte deres Haab paa Gud, og ikke glemme Guds Gjerninger, men bevare hans Bud, 8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og gjenstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke var trofast med Gud.
  • Sal 78:38 : 38 Dog han, (som er) barmhjertig, forsonede Misgjerning og fordærvede ikke, men vendte sin Vrede mangfoldige Gange af fra dem, og vilde ikke opvække al sin Hastighed.
  • Mika 7:18-19 : 18 Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed. 19 Han skal igjen forbarme sig over os, han skal undertrykke vore Misgjerninger; ja du skal kaste alle deres Synder i Havets Dybheder.