Verse 143

Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.

Referenced Verses

  • Job 23:12 : 12 Fra hans Læbers Bud er jeg og ikke afvegen, jeg gjemte hans Munds Tale mere end min Viis.
  • Sal 18:4-5 : 4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender. 5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig;
  • Sal 88:3-9 : 3 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøi dit Øre til mit Raab. 4 Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er nær ved Graven. 5 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke. 6 (Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand. 7 Du lagde mig i en Hule i de nederste Stæder, i mørke, i dybe Stæder. 8 Din Hastighed ligger paa mig, og du trænger (mig) med alle dine Bølger. Sela. 9 Du skilte mine Kyndinger langt fra mig, du gjorde mig meget vederstyggelig for dem; jeg er indelukket og kan ikke komme ud. 10 Mit Øie er bedrøvet for Elendighed; Herre! jeg haver raabt til dig den ganske Dag, jeg haver udbredt mine Hænder til dig. 11 Skal du gjøre en underlig Ting for de Døde, (eller) skulle Dødninger opstaae, skulle de takke dig? Sela. 12 Skal din Miskundhed fortælles i Graven, din Sandhed i Fordærvelsen? 13 Skal din underlige Gjerning kjendes i Mørket, eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land? 14 Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen. 15 Hvorfor forkaster du, Herre! min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig. 16 Af Ungdom er jeg elendig, og (som den, der) opgiver Aanden; jeg bærer dine Forfærdelser, jeg maa tvivle (om Fremtiden). 17 Dine Grumheder ere gangne over mig, dine Forfærdelser have (næsten) udryddet mig. 18 De omkringgave mig som Vand den ganske Dag, de omringede mig tilsammen.
  • Sal 116:3 : 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).
  • Sal 119:16 : 16 Jeg vil forlyste mig i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.
  • Sal 119:47 : 47 Og jeg vil forlyste mig i dine Bud, hvilke jeg elsker.
  • Sal 119:77 : 77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
  • Sal 119:107 : 107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
  • Sal 130:1 : 1 En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!
  • Mark 14:33-34 : 33 Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes. 34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager.
  • Joh 4:34 : 34 Jesus sagde til dem: Min Mad er, at jeg gjør hans Villie, som mig udsendte, og fuldkommer hans Gjerning.