Salmene 37:36

Original Norsk Bibel 1866

Men man gik forbi, og see, han var ikke (mere), og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 37:10 : 10 Og (det er) endnu et Lidet, saa er den Ugudelige ikke mere, og naar du giver Agt paa hans Sted, da skal han ikke (findes).
  • Jes 10:16-19 : 16 Derfor skal Herren, den Herre Zebaoth, sende Magerhed iblandt hans Fede, og optænde iblandt hans herlige (Folk) et Baal som et brændende Baal. 17 Og Israels Lys skal være en Ild, og hans Hellige skulle være en Lue, og den skal brænde og fortære hans Riis og hans Torne paa een Dag. 18 Og hans Skovs og hans (frugtbare) Marks Herlighed skal han fortære fra Sjæl og indtil Kjød, og han skal være som en Fanedrager, der vansmægter. 19 Og de overblevne Træer i hans Skov skulle være (faa i) Tal, og et Barn skal kunne skrive dem.
  • Jes 10:33-34 : 33 See, Herren, den Herre Zebaoth, skal nedhugge de skjønne Grene med Vold, og de, som ere høie af Væxt, skulle afhugges, og de Ophøiede skulle fornedres. 34 Og han skal afhugge de forvillede (Qviste) i Skoven med Jernøxen, og Libanon skal falde ved en Mægtig.
  • Apg 12:22-23 : 22 Men Folket raabte til ham: Det er Guds Røst og ikke et Menneskes. 23 Men strax slog Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og opgav Aanden.
  • 2 Mos 15:9-9 : 9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, bytte Rovet; min Sjæls Lyst skal stilles paa dem; jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal fordærve dem. 10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.
  • 2 Mos 15:19 : 19 Thi Pharaos Heste droge ind med hans Vogne og hans Ryttere i Havet, og Herren lod Havets Vande komme igjen over dem; men Israels Børn gik paa det Tørre, midt i Havet.
  • Job 20:5-9 : 5 at de Ugudeliges Frydeskrig er nær (ved at forgaae), og Øienskalkes Glæde varer et Øieblik? 6 Om hans Høihed steg op til Himmelen, og hans Hoved kunde røre ved Skyen, 7 saa skal han dog omkomme i Evighed som hans Skarn; de, som saae ham, skulle sige: Hvor er han? 8 Ligesom en Drøm skal han bortflyve, at man ikke skal finde ham, og han skal forjages som et Syn om Natten. 9 Det Øie, som haver seet ham, skal ikke gjøre det mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere. 10 Hans Børn skulle søge at behage de Ringe, og hans Hænder skulle igjengive hans Formue. 11 Hans Been ere fulde af hans skjulte (Synder), og (hver af dem) skal ligge i Støv med ham. 12 Dersom Ondskab end er sød i hans Mund, (om) han vilde dølge den under sin Tunge, 13 (om) han vilde spare den og ikke forlade den, og vilde holde den tilbage inden i sin Gane, 14 (saa skal dog) hans Brøde forvandles i hans Liv, (det skal blive) til Øglegalde inden i ham. 15 Han opslugte Gods, men han skal udspye det; Gud skal fordrive det af hans Bug. 16 Han skal suge Øglers Gift, Otterslangens Tunge skal dræbe ham. 17 Han skal ikke see paa Strømme, Floder, Bække, (som flyde) med Honning og Smør. 18 Han skal igjengive (det, han haver havt) Umage (for), og ikke opsluge (fremdeles); som hans Formue (har været, skal) hans Betaling (være), og han skal ikke fryde sig. 19 Thi han fortrykte, han forlod de Ringe; han røvede Huset, og han havde ikke bygget det. 20 Fordi han ikke haver vidst (at være) rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods. 21 Der skal Intet være tilovers, som han kan æde; derfor skal han ikke vente sit Gode. 22 Naar han haver fyldt sin Overflødighed, skal han (dog) blive bange; hver den Usles Haand skal komme over ham. 23 Han skal vel have at fylde sin Bug med, (men Gud) skal sende sin grumme Vrede over ham og lade regne over ham i hans Kjød. 24 Han skal flye for Jernrustning, en Kobberbue skal igjennemskyde ham. 25 (Gud) uddrog sit Sværd, og det gik ud af hans Liv, og (som) en Lynild skal det gaae ud af hans Galde; Forfærdelser (skulle være) over ham. 26 Al Mørkhed er skjult i hans skjulte (Liggendefæer), en Ild, som ikke er opblæst, skal fortære ham; det skal gaae den ilde, som er overbleven i hans Paulun. 27 Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham. 28 Hans Huses Indkomme skal bortføres, (alt hans Gods) skal flyde bort paa hans Vredes Dag. 29 Denne er et ugudeligt Menneskes Deel af Gud og hans Tales Arv af Gud.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 77%

    7 saa skal han dog omkomme i Evighed som hans Skarn; de, som saae ham, skulle sige: Hvor er han?

    8 Ligesom en Drøm skal han bortflyve, at man ikke skal finde ham, og han skal forjages som et Syn om Natten.

    9 Det Øie, som haver seet ham, skal ikke gjøre det mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.

  • 35 Jeg saae en Ugudelig, en Tyran, der udbredte sig som et indfødt (Træ), der grønnes.

  • 11 See, han gaaer over for mig, og jeg seer (ham) ikke, og han gaaer frem, og jeg forstaaer mig ikke paa ham.

  • 37 Tag vare paa en Fuldkommen og see en Oprigtig; thi (det skal gaae) en Saadan vel paa det Sidste.

  • 73%

    8 See, vil jeg gaae fremad, da er han (der) ikke, eller tilbage, da fornemmer jeg ham ikke.

    9 Naar han gjør (Noget) paa den venstre Side, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig paa den høire Side, da kan jeg ikke see (ham).

  • 73%

    17 Hans Ihukommelse skal omkomme af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.

    18 De skulle udstøde ham fra Lys til Mørke, og bortstøde ham fra Jorderige.

  • 73%

    8 Dens Øie, som (nu) seer mig, skal ikke beskue mig; dine Øine skulle (see) efter mig, men jeg skal ikke (findes).

    9 En Sky forgaaer og farer bort; ligesaa den, der farer ned til Graven, skal ikke komme op (igjen).

    10 Han skal ikke komme igjen ydermere til sit Huus, og hans Sted skal ikke kjende ham ydermere.

  • 2 Han gaaer op som et Blomster og afskjæres, og han flyer som en Skygge og bestaaer ikke.

  • 10 Og (det er) endnu et Lidet, saa er den Ugudelige ikke mere, og naar du giver Agt paa hans Sted, da skal han ikke (findes).

  • 19 Den Rige lægger sig og samles ikke, han oplader sine Øine, saa er han ikke (mere at finde).

  • 10 Men en Mand døer og svækkes, og et Menneske opgiver Aanden; hvor er han da?

  • 16 Naar Veir farer over det, da er det ikke (mere), og dets Sted kjender det ikke mere.

  • 11 Jeg sagde: Jeg skal ikke see Herren, (ja) Herren i de Levendes Land, jeg skal ikke skue Menneskene ydermere hos dem, som boe i Verden.

  • 28 Og den Ene gik ud fra mig, og jeg sagde: Visseligen er han aldeles reven (ihjel); og jeg haver ikke seet ham hidindtil.

  • 71%

    29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.

    30 Han skal ikke bortvige fra Mørket, en Lue skal tørre hans (unge) Qvist, og han skal bortvige ved hans Munds Aand.

  • 10 Saaledes haver jeg og seet de Ugudelige begravne; og de kom og gik fra et helligt Sted, og bleve glemte i Staden, de, som havde gjort Ret; dette er ogsaa Forfængelighed.

  • 18 (Men) naar (Gud) opsluger ham fra hans Sted, da skal det negte ham, (sigende:) Jeg saae dig ikke.

  • 15 Jeg haver seet Allehaande i min Forfængeligheds Dage; der er en Retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en Ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.

  • 28 Og jeg saae (mig om), men der var Ingen, og af disse var og ingen Raadgiver, at jeg kunde spørge dem ad, og de kunde give Svar tilbage.

  • 1 Den Retfærdige omkommer, og der er Ingen, som lægger det paa Hjerte, og fromme Folk hensamles, men der er Ingen, som giver Agt (paa), at den Retfærdige hensamles fra det Onde.

  • 17 da saae jeg al Guds Gjerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som skeer under Solen, som Mennesket arbeider paa at opsøge, men kan ikke finde den, ja og, om den Vise vilde sige sig at forstaae den, kan han dog ikke finde den.

  • 6 Ja, dersom han (end) levede tusinde Aar to Gange, og haver ikke seet Godt, — farer dog ikke Enhver til eet Sted?

  • 2 En Miskundelig er borte af Landet, og der er ikke en Oprigtig iblandt Folket; de, de lure alle efter Blod, jage En den Anden i Garnet.

  • 3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.

  • 32 Dog han, han skal (ogsaa) henføres til Gravene, og blive varagtig ved Høien.

  • 6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).

  • 7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.

  • 12 Deres inderste (Tanker ere, at) deres Huus (skal blive) evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt; de kalde Jorden efter deres Navn.

  • 4 Et Menneske er ligt Forfængeligheden, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.

  • 6 See, du haver sat mine Dage som en Haandbred, og min Livstid er som Intet for dig; visseligen, hvert Menneske er idel Forfængelighed, (hvor fast han end) staaer. Sela.

  • 25 Jeg saae, og see, der var intet Menneske, og alle Fuglene under Himmelen vare bortfløine.

  • 3 Han forfulgte dem, drog igjennem med Fred paa den Sti, som hans Fødder ikke havde gaaet (tilforn).

  • 4 Der min Aand var forsmægtet i mig, da kjendte du min Sti; de skjulte en Strikke for mig paa Veien, som jeg skulde gaae paa.

  • 11 Mine Dage ere forbigangne, oprykkede ere mine Tanker, som besad mit Hjerte.

  • 28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle aarle søge mig, men ikke finde mig.

  • 32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.

  • 13 Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.

  • 1 Jeg ledte om Nætterne paa min Seng efter den, som min Sjæl elsker; jeg ledte efter ham, men fandt ham ikke.

  • 16 Thi hverken den Vises eller en Daares Ihukommelse skal være evindelig, efterdi det, som allerede er, altsammen bliver forglemt i de tilkommende Dage, og hvor maa dog den Vise døe tilligemed Daaren!

  • 25 Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke seet det Gode.

  • 28 hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg haver ikke fundet (den); iblandt Tusinde fandt jeg eet Menneske, men fandt ikke en Qvinde iblandt dem alle.

  • 3 Ja, (den haver) bedre end de begge, som endnu ikke haver været til, som ikke saae den onde Gjerning, der gjøres under Solen.

  • 36 Hvad er det for en Tale, at han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde (mig); og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?