Verse 6

Mine Fjender tale Ondt om mig (sigende): Naar skal han døe, og hans Navn forgaae?

Referenced Verses

  • Sal 12:2 : 2 Frels, Herre! thi en From er borte, thi de Trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.
  • Ordsp 26:24-26 : 24 En Hader kan stille sig fremmed an med sine Læber, men inden i sig lægger han Svig. 25 Naar han gjør sin Røst yndig, (da) tro ham ikke; thi der ere syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte. 26 Den, hvis Had haver skjult sig med Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
  • Jer 20:10 : 10 Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.
  • Dan 11:27 : 27 Og begge Kongernes Hjerte skal være at gjøre (hverandre) Ondt, og de skulle tale Løgn over eet Bord; og det skal ikke lykkes, thi Enden er endnu (beskikket) til en bestemt Tid.
  • Mika 7:5-7 : 5 Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød! 6 Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder; en Mands Fjender ere hans Huusfolk. 7 Men jeg, jeg vil see hen til Herren, jeg vil bie efter min Saligheds Gud; min Gud skal høre mig.
  • Luk 11:53-54 : 53 Men der han sagde disse Ting til dem, begyndte de Skriftkloge og Pharisæer at trænge hardt ind paa ham og at lokke Ordene af Munden paa ham om mange Ting. 54 Og de lurede paa ham og søgte, om de kunde lokke Noget ud af hans Mund, at de kunde anklage ham.
  • Luk 20:20-23 : 20 Og de toge vare (paa ham) og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at de kunde fange ham i hans Tale, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt. 21 Og de spurgte ham ad og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer ret, og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. 22 Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? 23 Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig?
  • 2 Kor 11:26 : 26 Jeg haver gjort mange Reiser, jeg var i Farer i Vandstrømme, i Farer blandt Røvere, i Farer (paaførte) af (mit) Folk, i Farer (paaførte) af Hedninger, i Farer i Byer, i Farer i Ørkenen, i Farer paa Havet, i Farer blandt falske Brødre;
  • Neh 6:1-9 : 1 Og det skede, der det hørtes af Saneballat og Tobia og Gesem, den Araber, og vore øvrige Fjender, at jeg havde bygget Muren, og der var intet Rift derpaa bleven tilovers, enddog jeg havde ikke opreist indtil denne Tid Døre i Portene, 2 da sendte Saneballat og Gesem til mig at lade sige: Gak (med) og lad os samles tilhobe i Landsbyerne i den Dal (ved) Ono; men de tænkte at gjøre mig Ondt. 3 Og jeg sendte Bud til dem (og) lod sige: Jeg haver en stor Gjerning at udrette og kan ikke komme ned; hvorfor skulde Gjerningen holde op, naar jeg lod af fra den og drog ned til eder? 4 Og de sendte fire Gange Bud til mig paa denne Maade, og jeg gav dem (Svar) igjen paa denne Maade. 5 Da sendte Saneballat paa den (samme) Maade femte Gang sin Tjener til mig, og et aabent Brev i hans Haand. 6 Deri var skrevet: Det er hørt iblandt Hedningerne, og Gasmu haver sagt det, (at) du og Jøderne tænke at falde fra, (og at) du derfor bygger Muren, og du vil være deres Konge i disse Sager, 7 og (at) du ogsaa haver bestilt Propheter, som skulle udraabe om dig i Jerusalem og sige: Han er Konge i Juda; og nu maatte det høres for Kongen paa denne Maade; derfor, gak nu med og lad os raadføre os tilsammen. 8 Men jeg sendte til ham at lade sige: Der er ikke skeet Noget af disse Ting, som du siger, men du haver optænkt dem af dit Hjerte. 9 Thi de vilde allesammen gjøre os frygtagtige og sagde: De skulle drage deres Hænder af fra Gjerningen, og den skal ikke udrettes; men nu, bekræft mine Hænder! 10 Der jeg, jeg kom i Semajas Huus, Søn af Delaja, Mehetabeels Søn, og han var indelukket, da sagde han: Lad os forsamles i Guds Huus, midt i Templet, og lukke Templets Døre, thi de maatte komme for at slaae dig ihjel, ja de maatte komme om Natten for at slaae dig ihjel. 11 Men jeg sagde: Skulde en Mand som jeg flye? og hvilken er som jeg, som skulde gaae i Templet, at han maatte leve? jeg vil ikke gaae derind. 12 Thi jeg mærkede, og see, Gud havde ikke sendt ham, men han talede den Spaadom om mig, fordi Tobia og Saneballat havde leiet ham (dertil). 13 Derfor var han leiet, at jeg skulde frygtet og gjort saa og syndet, at det kunde have været dem til et ondt Navn (om mig), at de kunde have forhaanet mig. 14 Min Gud! kom Tobia og Saneballat ihu efter disse hans Gjerninger, ja ogsaa den Prophetinde Noadja og de øvrige Propheter, som vilde gjøre mig frygtagtig!