Verse 6
Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.
Referenced Verses
- Sal 42:8 : 8 Afgrund raaber til Afgrund under dine Renders Lyd; alle dine Vandvover og dine Bølger gik over mig.
- Sal 77:4-6 : 4 Kom jeg Gud ihu, da blev jeg urolig, talede jeg, da forsmægtede min Aand. Sela. 5 Du holdt mine Øine vaagne, jeg var bekymret og talede ikke. 6 Jeg tænkte paa de Dage fra fordum (Tid), paa de Aar af Evighederne.
- Sal 119:55 : 55 Herre! jeg kom om Natten dit Navn ihu, og holdt din Lov.
- Sal 119:147-148 : 147 Jeg kom aarle i Tusmørket og raabte; jeg haver haabet paa dit Ord. 148 Mine Øine vare vaagne før Nattevagterne, at tale om dit Ord.
- Sal 139:17-18 : 17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare ere dine Tanker for mig, hvor mange ere deres Summer! 18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
- Sal 149:5 : 5 De Hellige skulle fryde sig med Ære, de skulle synge med Fryd paa deres Leier.
- Høys 3:1-2 : 1 Jeg ledte om Nætterne paa min Seng efter den, som min Sjæl elsker; jeg ledte efter ham, men fandt ham ikke. 2 (Jeg sagde:) Jeg vil nu staae op og gaae omkring i Staden, paa Stræderne og paa Gaderne, jeg vil lede efter den, som min Sjæl elsker; jeg ledte efter ham, og fandt ham ikke.
- Høys 5:2 : 2 Jeg sov, (siger hun), men mit Hjerte vaagede; (det er) min Kjærestes Røst, som banker, (sigende): Lad op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fuldkomne! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.
- Klag 2:19 : 19 Staa op, raab (høit) om Natten først i Vagterne, udøs dit Hjerte som Vandene for Herrens Ansigt, opløft dine Hænder til ham for dine spæde Børns Sjæls Skyld, som ere forsmægtede af Hunger foran paa alle Gader.