Verse 17

Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.

Referenced Verses

  • 5 Mos 4:5 : 5 See, jeg haver lært eder Skikke og Rette, eftersom Herren min Gud befoel mig; at I skulle gjøre saaledes midt i Landet, hvorhen I skulle komme at eie det.
  • 1 Sam 17:36-37 : 36 Baade Løven og Bjørnen har din Tjener slaget, og denne Philister med Forhud skal vorde som en af dem; thi han har forhaanet den levende Guds Slagordener. 37 Fremdeles sagde David: Herren, som friede mig fra Løvens Vold og fra Bjørnens Vold, han skal frie mig af denne Philisters Haand; da sagde Saul til David: Gak, og Herren skal være med dig.
  • 2 Sam 4:9 : 9 Da svarede David Rechab og Baena, hans Broder, Rimmons, den Beerothiters, Sønner, og sagde til dem: (Saa vist som) Herren lever, som haver forløst min Sjæl af al Angest,
  • 2 Sam 22:1-9 : 1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand. 2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig. 3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig. 4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender. 5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig. 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig. 7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren. 8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred. 9 Der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham. 10 Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder. 11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han blev seet over Veirets Vinger. 12 Og han satte Mørkhed til Pauluner trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling (og) tykke Skyer. 13 Af Skinnet, som var for ham, bleve gloende Kul optændte. 14 Herren tordnede af Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst. 15 Og han udskjød Pile og adspredte dem, Lyn, og forfærdede dem. 16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande. 17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig af mange Vande. 18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke. 19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse. 20 Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig. 21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed. 22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud. 23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke. 24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning. 25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Reenhed for hans Øine. 26 Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen. 27 Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig. 28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øine ere over de Høie, du skal fornedre dem. 29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gjøre min Mørkhed klar. 30 Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, ved min Gud kan jeg springe over en Muur. 31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham. 32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud? 33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei. 34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie. 35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme. 36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og idet du ydmyger mig, gjør du mig stor. 37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke. 38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver fortæret dem. 39 Ja, jeg har fortæret dem og knust dem, at de ikke skulle opstaae; og de faldt under mine Fødder. 40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig. 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem. 42 De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke. 43 Og jeg stødte dem smaae som Jordens Støv; som Dynd paa Gader tyndgjorde jeg dem og udstrakte dem. 44 Og du udfriede mig fra kivagtige Folk, du forvarede mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig. 45 Den Fremmedes Børn smigre for mig; da (deres) Øre hørte (om mig), adløde de mig. 46 Den Fremmedes Børn affaldt, og de ombandt sig (med deres Vaaben, naar de udgik) af deres indelukkede (Huler). 47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Saligheds Klippe, skal ophøies, 48 den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig, 49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand. 50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn (Lov), 51 som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, mod David og mod hans Sæd evindeligen.
  • 1 Krøn 16:4-9 : 4 Og han satte (nogle) af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at paaminde og at takke og at love Herren, Israels Gud. 5 Asaph var den Ypperste, og den Anden efter ham Sacharia; Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel (lode sig høre) med Psalteres Instrumenter og med Harper, og Asaph lod sig høre med Cymbler, 6 men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med Basuner idelig foran Guds Pagtes Ark. 7 Paa den samme Dag, da gav David først (denne Psalme) til at takke Herren ved Asaphs og hans Brødres Tjeneste: 8 Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene. 9 Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler frit om alle hans underlige Gjerninger. 10 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren. 11 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid. 12 Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme, 13 Israels, hans Tjeners, Sæd! Jakobs, hans Udvalgtes, Børn! 14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden. 15 Kommer evindeligen hans Pagt ihu, — det Ord, han haver befalet til tusinde Slægter — 16 hvilken han gjorde med Abraham, og hans Ed til Isak. 17 Og han stadfæstede den for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt. 18 Og han sagde: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Part; 19 der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede i det. 20 Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk. 21 Han lod ingen Mand gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende:) 22 Rører ikke ved mine Salvede, og gjører mine Propheter intet Ondt. 23 Synger Herren, alt Landet, bebuder Dag fra Dag hans Frelse. 24 Forteller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underlige Gjerninger idlandt alle Folkene. 25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder. 26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen. 27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted. 28 Fører til Herren, I Folks Slægter! fører til Herren Ære og Styrke. 29 Fører til Herren hans Navns Ære, fremfører Skjenk og kommer for hans Ansigt, tilbeder for Herren i hellig Prydelse. 30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster. 31 Himlene skulle glædes og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regjerer. 32 Havet skal bruse og dets Fylde, Marken skal frydes og alt det, som er derpaa. 33 Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer til at dømme Jorden. 34 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig; 35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov. 36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.
  • Sal 26:7 : 7 at lade mig høre med Taksigelses Røst, og at fortælle alle dine underlige Ting.
  • Sal 66:16 : 16 Kommer (hid), hører til, saa vil jeg fortælle, alle I, som frygte Gud, hvad han haver gjort ved min Sjæl.
  • Sal 71:5 : 5 Thi du er min Forventelse; Herre, Herre! min Tillid fra min Ungdom af.
  • Sal 119:9 : 9 Hvormed skal en Ung holde sin Sti reen? derved, at han holder sig efter dit Ord.
  • Sal 119:102 : 102 Jeg veg ikke fra dine Domme, thi du, du lærte mig.